L Rütimeyer: Ur-Ethnographie der Schweiz. (8° 399 S. med talr. Illustr.). Helbing & Lichtenhahn. Basel 1924.

I denne Bog søger Forfatteren — der er Professor ved Basels Universitet — at paavise, hvordtan der i hans Fædreland, Schweiz, findes talrige Kulturelementer, som har deres Rod i den forhistoriske Tid, ja ofte gaar helt tilbage til den palæolitiske Kultur. Grundlaget for denne Undersøgelse er den Konservatisme angaaende Redskabsformer og Arbejdsmetoder, som findes i visse afsidesliggende Bjergegne, hvor man ofte under et ganske tyndt Overfladelag finder Rester af meget gamle Kulturkomplekser. Forfatterens Arbejdsfelt er navnlig Kanton Wallis; i dennes isolerede Bjergdale, hvor Sproget minder om Gammelfransk fra 12.—13. Aarfi., diar Befolkningens Levevis ændret sig meget lidt gennem Aarfiundrederne; en stor Del af Beboerne fører stadigvæk et omflyttende Liv: Fra Sæterlivet i Alpehytten, med den primitive Smør- og Ostetilvirknin,g, til Landsbyens Kornavl og Dyrkning af Hamp og Hør og atter til Rhonedalen, hvor Vinen dyrkes og hvorfra Druerne transporteres i Lædersække paa Muldiyrryg op til Vinpressen i Landsbyen, der ofte ligger 1000 m højere; næsten alle Fødevarer producerer de selv: Mælk, Smør, Ost, tørret Kød og Brød, og enhver er sin egen Haandværker; Klæderne væves hjemme, og det meste Værktøj kan de selv forfærdige. En saadan Bjergdal danner saaledes et lille afsluttet Samfund, ret uafhængigt af Omverdenen; ikke underligt, at Redskabsformer og Metoder har kunnet holde sig her uforandret gennem Aartusinder.

Efter denne Indledning gennemgaar Forfatteren meget udførligt og ledsaget af et rigt Illustrationsstof et stort Antal Redskabsformer, hvis „Stamtræ" undersøges, og hvorved der ogsaa trækkes mange etnografiske Paralleler. Kun ganske enkelte skal omtales her: De ejendommelige Kærvstokke, som har Paralleler i vor Budstikke og i Australiens Churinga og som ogsaa kendes fra palæolitislke Fund;

Stenlamper, som man endnu træffer i Brug som Bjergværks- eller Kapellamiper, kendes baade fra den romerske og forhistoriske Tid, ligesom hos mange nulevende arktiske Folk; andre Eksempler 'hentes' fra Skrabere, Knive, Agerbrugsredskaber (Segl, Gravestok, Plov, Aag), Fiskeredskaber (Netsænkere, Lyster), Klædningsstykker, Legetøj o. s. v.; ogsaa forskellige Elementer fra den aandelige Kultur, som Masker og visse ornamentale Træk, har deres Rod i ældgammel Tid. Alt i alt maa man forbavses over den Kontinuitet i Udviklingen, som man findier her og som man ihidtil ikke rigtig har haft Øjet aabent for. I et Land som vort eget, som i langt højere Grad end Schweiz har været udsat for fremmede Kulturstrømmes nivellerende Indflydelse, vilde en saadan Undersøgelse dog næppe give et helt saa tilfredss'tillende Resultat.