F. A. Brockhaus's Forlag i Leipzig fortsætter stadig Udgivelsen af Serierne Alte Reisen und Abenteuer og Reisen und Abenteuer.

Af 1. Serie har vi faaet tilsendt

Dr. Hans Damm: Francis Drake. Als Freibeuter in Spanisch?

Amerika. (B°. 158 Sider med Illustr., 3 Kort; 2 Mk. 50 Pf.).

Beskrivelse af Drakes Farter i Spidsen for en Sørøverflaade, der
af Dronning Elisabeth af England har faaet Befaling til at ødelægge
Spaniernes Handel paa Amerikas Kyster.

Dr. Albert Hermann: Marco Polo. Am Hofe des Grosskhans.

(B°. 158 Sider med Illustr. og 3 Kort. 2 Mk. 50 Pf.).

Marco Polo opholdt sig i Slutningen af det 13. Aarhundrede 24 Aar hos Storkhanen Kublai og foretog Forskningsrejser i Kina, Thibet og Birma; Beskrivelserne heraf støtter sig paa Marco Polos egenhændige Optegnelser.

Dr. Paul öermann: Mungo Park. Vom Gambia zum Niger.

(B°. 158 Sider med Illustr. og 5 Kort. 2 Mk. 50 Pf).

Skotten Mungo Parks egen Beretning om hans Rejse fra Gambia
til Niger sidst i d-et 18. Aarfaundrede, der gennemførtes trods umaadelige
Anstrengelser og Farer.

Dr. Hans Plischke: Vasco da Gama. Der Weg nach Ostin*

dien. (B°. 158 Sider med Illustr. og 2 Kort. 2 Mk. 50 Pf.)

fortæller om Opdagelsen af Søvejen til Indien og Vasco da Gamas
Værk som Vicekonge i Indien.

Af 2. Serie foreligger

Douglas Mawson: Leben und Tod am Südpol. (B°. 158 Sider

med Illustr. og l Kort. 2 Mk. 50- Pf.).

Bogen er et Uddrag af Forfatterens- store Værk af-samme Navn
om hans Rejse til Sydpolaregnene, hvorfra man for første Gang ved

Hjælp af den traadløse Telegraf forsøgte at holde Forbindelse med
Civilisationen. Særlig interessant er Beskrivelsen af Mawsons Tur
med 2 Ledsagere, der begge omkommer under Vejs.

•w

Vilhjalmur Stefansson: Jäger des hohen Nordens. (B°. 159 Sider

med Illustr. og l Kort. 2 Mk. 50 Pf.).

En forkortet Oversættelse af Forfatterens Værk: „Hunters of the Great North" (New York 1922). Han fortæller om sin første Polarrejse, om Livet med Eskimoerne, Jagter o. s. v., idet dog hans senere Erfaringer hjælper ham til at kunne udfylde gjorte lagttagelser og til at drage Slutninger, hvortil han ikke. var i Stand, da han oplevede Begivenhederne.

Prins Max zu Wied: Unter den Rothäuten. (B°. 159 Sider med

Illustr. og l Kort. .2 Mk. 50 Pf.).

Prins Max foretog 1832^—34 en Rejse til Nordamerika for at studere Indianerne; han hjembragte et meget værdifuldt etnografisk Materiale og beskrev Turen i et større Værk, der udkom 1838^—41. Den foreliggende Bog er et Uddrag heraf, -hvor Læseren faar rig Lejlighed til bl. a. a!t lære Indianerne — navnlig Mandan-Stammen — at kende.

Samtlige Bøger er god og underholdende Læsning for alle, der
interesserer sig for Jorden og dens Beboere saa vel i ældre Tider som
i vore Dage.

Gustav Braun: Die nordischen Staaten. Norwegen, Schweden,
Finland (8° 138 S. m. Illustr. og flere Kort.) Ferdinand
Hirtz. Breslau 1924.

Disse tre nordiske Stater danner et naturligt Hele ved deres Ligheder i Jordbund, Klima og Erhvervsbetingelser og egner sig saaledes godt til en fælles Fremstilling, medens Danmark i Henseende til Natur og Livsbetingelser slutter sig nærmere til Mellemeuropa og derfor kun lejlighedsvis drages med ind til Sammenligning. Bogen giver først en Oversigt over de geologiske Forhold, Overfladeforhold, Terrænets Udviklingshistorie, Klima, Vandløb og Vegetation. Efter Naturforholdene behandles Bebyggelse og Erhvervsforhold og til Slut følger en Litteraturfortegnelse, 8 Tavler med 45, gennemgaaende velvalgte og udmærket udførte Billeder og endelig nogle Kort, hvoriblandt en Bearbejdelse af Steen de Geers Bebyggelseskort over Skandinavien.

Bogen indeholder paa 106 Sider Tekst en meget stor Mængde Stof, samlet fra et meget omhyggeligt Litteraturstudium, men den gør tillige Indtryk af, at Forfatteren kun lidet kender Landet gennem Selvsyn. De geologiske Forhold gennemgaas med Grundighed, og man undres over at finde saa meget Stof sammentrængt paa saa faa Sider, men naar man kommer til Overfladedannelserne, som dog maa interessere Geografen mest, idet de har den største Betydning for Landets Frugtbarhed, saa maa man nøjes med at se dem nævnede en passant ved den geologiske Udvikling, og man leder forgæves efter at faa noget at vide om Morænegruset, som dog dækker langt den største Del af Landets Overflade. Om de Terrænforhold, som er en Følge af den geologiske Udvikling, faar man ligeledes kun lidet ,at vide, udover at man kan dele Landet i Norwegisches Hodhland, OberNorrland, Nieder Norrland o. s. v., men hvori TerrænforS'kelliighederne mellem disse bestaar, siges ikke. End ikke den for de svenske og finske Kystegne saa karakteristiske „hævede Skærgaard", bliver mere end lejlighedsvis antydet. Dette flade frugtbare Lavland, gennem hvis Jord af hævede Havaflejringer, de gamle Skær stikker frem som enkelte Klipper, der længere nedie i Landet vokser sammen, medens Sletten skyder sine Udløbere ind mellem dem paa de gamle Fjordes Plads, spiller netop for Geografen en Hovedrolle som Landets bedste Agerjord. Mangfoldige Mennesker kender denne Landskabstype fra Jernbanerejsen mellem Båstad og Gøteborg. Under Behandlingen af Næringsvejene er der meddt^-eaiMspnlo^ ot?t« Benyttelse o.s.v. i de forskellige Landsdele. Man ser, a!t naturlige og kunstige Enge spiller en stor Rolle i Norge — det fremgaar af Teksten, at kunstige Enge er, hvad vi i Danmark kalder Græsmarker. I Sverige ser vi to andre Enheder: Wiesen og Weiden, Eng og Græsgang, 6 Sider længere henne kaldes disse dog ogsaa i Sverige naturlige og kunstige Enge, og af Høsttabellen paa næste Side fremgaar, at der fra de kunstige Enge (Weiden) avles betydelige Mængder af Hø, derimod er der ikke med et Ord omtalt det for Skandinaviens Kvægbrug saa karakteristiske Forhold, at baade Eng og Græsmark (Weide) kun ganske undtagelsesvis bruges til Græsning, men saa godt som udelukkende anvendes til Avl af Hø til Vihterfoder, medens Kvæget Sommeren igennem græsser i Skovene. 'Kun i Skaane, Hallands Slettebygd og enkelte andre skovfattige Egne bruges Græsmarken til Sommergræsning. Under den 'korte Omtale af Sæterbrug kunde man ogsaa godt være gjort opmærksom paa, at dette i Sverige saa godt som udelukkende bestaar i Udnyttelsen af Græsningen i afsides Skove, og at Græsningen i højtliggende Skove ogsaa for den norske Sæterdrift spiller en betydelig Rolle. Endelig under Lirtera

turen klager Forfatteren over, at det meteorologiske Urmatériale fra Danmark (alene) ikke var tilgængeligt for ham. Man savner Oplysning om, hvorledes det var muligt a't undgaa Adgang dertil, da det er publiceret i meteorologisk Aarbog, som udsendes til et stort Antal videnskabelige Institutioner ogsaa i Tyskland.

Trods disse Mangler og adskillige andre smaa Unøjagigheder, der kun viser Vanskeligheden ved at skrive et Lands Geografi ud fra Litteraturstudium alene, indeholder Bogen overmaade meget af Interesse ogsaa for Danske, hvem man ikke stærkt nok kan anbefale at lære Broderfolkene og deres Lande at kende baade gennem Studie og Selvsyn.