Amundsens Skib „Maud"

kom 9. Novbr. 1924 atter i taadløs Telegrafforbindelse med Omverdenen. De Efterretninger, som Kapt. Wisting havde at give, var desværre ikke meget glædelige. 9. Aug. var „Maud" paa 76° 25' n. Br. og 143° 20' østl. Længde —• altsaa lidt N. for de ny-sibiriske Øer — kommen fri af Isen, men formaaede ikke at komme forbi disse Øer; den maatte derfor vende om og sejle omkring Øen Kotelnyj. 19. Aug. sejlede Skibet gennem Laptef Strædet, men saa fandt det den 27. udfor Kap Baronow paa den østsibiriske Kyst, Øst "for Mundingen af Kolyma, den videre Passage spærret af Is; af Hensyn til den fremrykkede Aarstid maatte „Maud" gaa tilbage til Bjørne Øerne udfor Kolymas Munding, hvor det fandt (nær Firpiller-0) en Liggeplads for sin sjette Overvintring i Isen. Hermed turde det i 1918 begyndte, af saa mange Uheld forfulgte, Forsøg paa at udføre en forbedret Gentagelse af „Frames Fart endelig være beseglet. Amundsen har forgæves i Sommer prøvet at kalde sit Skib tilbage pr. Telegraf. Paa en Foredragsrejse i U. S. A. har han faaet samlet den fornødne Kapital til dog et gennemføre den i 1924 i sidste Øjeblik strandede Fart med Flyvemaskiner fra Spitsbergen til Nordpolen.

(Hettner: Géog. Zeitsch. l' Heft 1925).