l det femte Møde i Vinteren 1923—24 (5. Febr.
1924) holdt Kaptajn M. H. Davidsen Foredrag,
betitlet »Blandt Ægyptens Fellaher«, Lysbilleder.

l det. sjette Møde i Vinteren 1923—24 (4. Marts 1924) holdt Professor, Dr. med. H. Mygind Foredrag om »En Vandring gennem Pompeji«, Lysbilleder.

Korresponderende Medlem af Geografisk Selskab,
Capitaine Alfred Bertrand, er afgaaet ved
Døden den 30. Januar 1924.

Professor E. Warming er den 2. April 1924 af-

gaaet ved Døden. Geografisk Selskab, af hvis Raad Professoren i mange Aar var et virksomt og skattet Medlem, udtrykker sin dybeste Deltagelse i den store Sorg.

Flytning. Selskabets Adresse er nu Amaliegade
29 Al,A1, Tlf. Palæ 3071.

Sekretariat, Bibliothek og Læsestue er atter
aabne som sædvanlig.

Grønland.

Det Forslag til en Grønlands-Konvention, som den danske Delegation medbragte efter endt Forhandling i Kristiania, vakte en levende Interesse for Grønland hos det store Publikum og samtidig en stærk Misbilligelse hos de Sagkyndige, navnlig gældende Tilladelsen for Nordmændene til at anlægge Stationer paa Kysten mellem Scoresby Sund og Lindenov Fjord.

De Sagkyndige erklærer,

at fra faste Stationer paa nævnte Kyststrækning kan Jagten paa Sødyrene, der med Isen føres rundt Kap Farvel, drives hele Aaret og derved yderligere formindske det ringe Antal Sødyr, der driver med Isen til Vestkysten,

at Stationer paa Østkysten ved høj Løn vil friste
Angmagsaliks dygtige Fangere til at arbejde
for dem og derved ødelægge Kolonien,

at en Station N. for Angmagsalik vil skade det store
Bjørnelræk, der gennemsnitlig giver Kolonien
100 Stk. aarlig og er en Livsbetingelse for denne.

at Stationer saavel N. som S. for Angmagsalik vil bryde Monopolet, idet Angmagsaliker og Sydvestgrønlænderne med deres Varer vil søge til disse, der naturligvis vil kunne betale dem langt bedre end de danske Kolonier og samtidig vil sælge dem alt, hvad de ønsker, selv om det er Ting til deres Ulykke,

at den danske Handel vil berøves en Del af de Midler, der nu anvendes til Grønlændernes Gavn, saa at den vil blive nødt til at søge den danske Stat om Midler til Uddeling til Arbejdsløse og Sultende, og

at et Jagtfolk som Grønlænderne ikke kan indskrænkes til en Kolonis snevre Grænser, men maa have Lov til at søge Vildtet, hvor det venter at træffe delte; derfor har Sydvestgrønlænderne og Angmagsalikerne med Rette altid betragtet Kysten fra Scoresby Sund til Lindenov Fjorden som deres, hvad ogsaa delvis er gjort ved Regeringens Kundgørelse i 1894.

Argumenterne fra modsat Side synes mindre fyldestgørende; de gaar nærmest ud paa at kalde de Sagkyndiges Indvendinger temmelig intetsigende og at trøste dem med Løfter om, at der nok skal blive grebet ind, dersom der sker hensynsløs Udryddelse af Sødyrene, Løfter, der synes ret illusoriske.

Udtalelser af Nansen og Professor Koht synes
at være i stærk Modstrid med den almindelige
norske Opfattelse af Situationen.

Vi har nu engang paalaget os Varetagelsen af Grønlændernes Ve og Vel, og man maa derfor gaa ud fra at Afgørelsen af Sagen, der nu foreløbig er udsat, fra Regeringens og Rigsdagens Side ikke sker uden vægtig Hensyntagen til de Sagkyndiges Mening, og højst ønskeligt vilde det være, om Lejligheden henyltedes til at fa a Spørgsmaalet om Souveræniteten over Grønland endelig fastslaaet.