Ewald Banse: Die Seele der Geographie. (Georg Westermann. Braunschweig und Hamburg 1924).

Den lille Bog har Undertitlen: „Geschichte einer

Entwicklung", og denne Udvikling er Forfatterens egen
hen mod det Maal, han har sat sig, nemlig en Omskabenaf

benafGeografien, der skal hæves fra Videnskab til Kunst; man skal bort fra det gamle, stive System, man skal trænge ind i Landenes Sjæle, „denne fine Duft, der svæver over dem og udgør deres Væsen". Vi anerkendergerne Forfatterens Stræben mod Idealet, men kan ikke bifalde, at han omtaler de ældre Geografer med temmelig ringe Respekt; han kan ikke kaldes beskedeni sin Tillid til sig selv og burde sikkert have givetsine Idéer noget længere Tid til at modnes, før de blev fremsat.