Hans Meyer: Hochtouren im tropischen Afrika (F. A. Brockhaus, Leipzig, 1923.)

Dr. Hans Meyers Navn vil, navnlig af Afrika- Forskere, og Folk, der har fulgt med i denne VerdensdelsUdforskningshistorie, være vel kendt. Han emu 65 Aar gammel og kan se tilbage paa et Liv, der for en stor Del har været tilbragt paa Rejser og Undersøgelser rundt i Verden, men fornemmelig dog i »de Sortes Verdensdel«. Han var — siger Dr. Karl H. Dietzel i en Indledning — udgaaet af en Familie, der indehavde det Bibliographiske Instituti Leipzig og for hvem geografiske Interesser var levende. Han studerede Geografi og Statsvidenskabi Strassburg, og foretog ofte Vandringer i AlpernesHøjregioner. Kun 23 Aar gammel gjorde han en Rejse rundt om Jorden, i 1886 var han i Sydafrika,i 1887 i tysk Østafrika, hvor han besteg Afrikas højeste snedækte Bjærg Kilimandjaro (6010 Meter), hvor han naaede en Højde af 5500 Meter, 1888 var han i Højlandet Usambara, og atter forsøgte han sig paa Kilimandjaro, hvis Top han endelig ved et tredje Forsøg naaede at bestige; Beretningenherom foreligger i nærværende Bog og vidner om denne Forskningsrejsendes Energi og skarpe lagttagelsesevne. 1894 besteg han Toppen af Øen Teneriffa, Pico de Teyde, hvorom der ogsaa fortælles— og i 1899 forelog han den fjerde Bestigning af Kilimandjaro, der nu laa inden for tyske ordnede Koloniforhold, saa han i Ro kunde udforske Bjærget,saaledes at denne mærkelige gletscherdækte Vulkanblev grundig undersøgt, samtidig med at Toppenendnu en Gang blev besteget. Med de Erfaringer,han havde gjort vedrørende Isdannelser i Troperne,i Fortid og Nutid, gik han i 1903 til SydamerikasTropeegne, til Eq u a dors Højfjelde, Chimborazo,Colopaxi o. s. v. Endelig i 1911 foretog han sin sidste store Rejse til Højlandet mellem Afrikas store Søer Victoria-, Tanganjika- og Kiwu-Søerne.Han besteg her Vulkantoppen Karissimbi (4506 Meter), hvorom ligeledes berettes i nærværendeBog. Som Forskningsrejsende havde Dr. Hans Meyer saaledes udrettet meget betydeligt, og indenforden geografiske Verden har han da ogsaa erhvervetsig et smukt Navn; men han var ogsaa den praktiske Mand, der stedse i de af ham besøgte Lande studerede sammes Udviklingsmuligheder. Efteral han var bleven Medindehaver af det nævnte Bibliographiske Institut, som beskæftigede sig med Løsningen af mange praktiske Opgaver, bidrog han

i særlig Grad til at klargøre Midlerne til at føre en praktisk Kolonipolitik, og Regeringen benyttede hans Viden og Dygtighed. Dertil sørgede han for Udgivelsenaf større Publikationer vedrørende det lyskeKolonirige, som jo nu ikke eksisterer mere. Han havde hjembragt store Samlinger til Museerne i Leipzig og Berlin, og fra 1915 helligede han sig ganske Videnskaben og blev Professor i Kolonigeografived Universitetet i Leipzig.

Den foreliggende Bog giver, godt forlalte, livlige og meget læseværdige Artikler, der vel er beregnet for Almenheden, men som dog byder meget ogsaa for geografiske Specialister. Den er gennemillustreret og forsynet med gode Kort.