Geografisk Tidsskrift, Bind 27 (1924)

Den økonomiske Udvikling i Korea (jap. Tschosen).

Efter at Japan har overtaget Styret i Korea, er Efterretninger derfra temmelig sjældne; følgende Uddrag af en amerikansk Konsulatsindberetning fra 1923 maa derfor siges at være af Interesse.

Korea har nu 17.289.000 Indbyggere, hvoraf 16.916.000 indfødte og 348.000 Japanere. Koreanerne er fortrinsvis Agerdyrkere (c. 87 %af Befolkningen), Japanerne derimod Embedsmænd eller beskæftigede med Handel og Industri; det er alene dem, der er Ledere af Landets økonomiske Fremskridt; men saadanne hæmmes imidlertid af financielle Vanskeligheder. Regeringen i Tokio giver ganske vist Korea store Tilskud — varierende mellem 10 og 15 Mill. Yen aarlig —, men dog vokser den koreanske Gæld stadig.

Ved offentlige Belønninger og ved Oprettelse af Forsøgslandbrug har man gjort meget for at faa Agerdyrkerne til at anvende mere produktive Fremgangsmaader, navnlig'for at forøge Dyrkningen af Ris. løvrigt har Japanerne særlig søgt at faa fremstillet Raamaterialer til Brug for den japanske Industri. Produktionen af Bomuld er fra 31 Mill. Pund i 1910 steget til 159 Mill. Pund i 1920, og man har prøvet at øge Fremstillingen af Sukker og Silke, men sidstnævntes ringe Kvalitet gør den ikke egnet til Udførsel.

Regeringen har ogsaa taget sig af Garverierne og Skovbruget;
den har oprettet Planteskoler i Skovene ved Yalu.

Minedriften er bleven meget udviklet. Værdien af produceret Jernerts er i 10 Aar steget fra 42.000 £ til 400.000 <£, af Kul fra 39.000 til 391.000 £; Kullene dur dog ikke til Industribrug, men anvendes næsten udelukkende til Briketter, der bruges i den japanske Flaade.

Japans økonomiske Politik gik, som nævnt, i Hovedsagen ud paa i Korea at udvikle Produktionen af Raamaterialer, men Verdenskrigen, der medførte saa mange uventede Forandringer, lod ogsaa i Korea fremstaa nye Industrivirksomheder. Siden 1914 er der oprettet Jernstøberier, Papir-, Sukker-, Mel- og Tændstikfabrikker, og Resultatet var straks udmærket; den industrielle Produktion havde i 1911 en Værdi af omtrent 3 Mill. £, i 1919 af 23 Mill. £. Men desværre manglede der en solid Basis; Reaktionen kom efter Krigen her som saa mange andre Steder, og den koreanske Industris Fremtid er usikker; Arbejdskraften er billig, men* lidet øvet, Maskinerne ikke rigtig moderne, og de fremstillede Produkter er ikke af saa god Kvalitet, at de kan optage Konkurrencen paa Verdensmarkedet.

Korea har dog en fortrinlig Betingelse for fremtidig kommerciel
Lykke, og det er dets Beliggenhed mellem 3 Lande
med mægtige Hjælpekilder: Kina, Siberien og Japan.

Korea har i Øjeblikket et udviklet Bankvæsen. »La Banque de Chosen«, etableret 1909, funktionerer som Nationalbank (Seddelbank); den er i Stand til at foretage alle nødvendige Forretninger for at opretholde Handelen, og den har Filialer i Japan, Kina og Amerika. »La Banque Industrielle de Chosen« arbejder ved Siden af den; den er en Sammenslutning af lokale Banker, hvis Formaal navnlig er at støtte Landbrugs- og Industriforetagender.

(Bull, de la Société Beige d'Etudes Coloniales. Nr. 9—10, 1923.)