Beretning om Dansk Byplanlaboratoriums Stiftelse

Og Virksomhed 1922—23, »Dansk Byplanlaboratoriumc er en saa ny Institution, at den næppe endnu kan antages at være kendt i saa vide Kredse, som den fortjente at være. Dens Opgave er af ren samfundsmæssig Natur, og der er derfor al Anledning til at henlede Opmærksomheden paa den.

Den Planløshed, som her i Landet har været raadende ved Anlæg af mange nye Byer saa vel som ved Udvidelser af ældre, har, som enhver ved, ikke sjældent frembragt rene Uhyrligheder, og meget ofte har Uforstand eller smaalige egoistiske Interesser skabt Forhold, som det har været Eftertiden yderst vanskeligt eller umuligt blot i nogen Grad at bøde paa. At søge dette Forhold ændret, er den Opgave, som nævnte Institution har taget op, og i dens nu udsendte første Beretning gøres Rede for dens Stiftelse, Organisation og hidtidige Virksomhed.

Det ses her, at Bevægelsen — i Modsætning til mange andre Lande — hos os er forholdsvis ny. Landsforeningen »Bedre Byggeskik« gjorde Begyndelsen, og i naturlig Fortsættelse af dennes Arbejde opstod Tanken om at faa oprettet et Centralsted for Studiet af Byplanlægning med en fælles Studiesamling og et Arbejdssted for alle, der er interesseret i dansk By bygning, være sig Arkitekter, Ingeniører, Landinspektører, Hygiejnikere, Jurister, Nationaløkonomer, Politikere el. a. Tanken om et saadant Centralsted — altsaa noget i Lighed med Universitetets Laboratorier — vandt stærk Tilslutning saavel hos Enkeltmænd som hos Institutioner og Foreninger, og i Begyndelsen af 1921 nedsattes et meget alsidigt Udvalg til nærmere Udformning af Ideen, og efter at et snævrere Udvalg havde gjort de nødvendige forberedende Arbejder, stiftedes den 18. November 1921 »Dansk Byplanlaboratorium« som en selvejende og selvbestemmende Institution.

Dennes Formaal er at fremme Studiet af Byplanlægning
og udbrede Forstaaelsen af dens Betydning.

Dens Virksomhed bestaar i:

1. At tilvejebringe, ordne, bearbejde og opretholde den bedst
mulige Studiesamling.

2. At udbrede Indsigt i Byplanlægning og Forstaaelse af dens Betydning gennem a) Adgang til Selvstudium, b) Afholdelse af Øvelser, Forelæsninger, Foredrag, Møder og Udstillinger, c) Samvirken med Læreanstalter og d) Udgivelse af mindre Afhandlinger.

Den højeste Myndighed i alle Institutionens¹ Anliggender indehaves af en Plenarforsamling paa indtil 50 Medlemmer. Hovedparten heraf ses at være Arkitekter og Ingeniører, desuden er der en Del Embedsmænd fra Indenrigs-, Justits- og Landbrugsministeriet samt Repræsentanter for de højere Læreanstalter og Foreninger, for hvilke Byplanlægning har mere Interesse; endelig forskellige andre Personer. Plenarforsamlingen vælger af sin Midte et staaende Arbejdsudvalg paa 9 Medlemmer, som leder den daglige Virksomhed.

Denne har det første Aar ganske naturligt i Hovedsagen maattet koncentreres om Tilvejebringelse og Ordning af Studiesamlingen, som hidtil væsentligst har maattet baseres paa indkomne Gaver. Denne Samling har været offentlig tilgængelig hver Mandag og Torsdag Kl. 4—84^—8 i Institutionens Lokaler (Industribygningen, København B, Tlf. Byen 7281). Imidlertid er de andre programmæssige Virksomhedsgrene ejheller forsømte. Der er afholdt Foredrag, og Udgivelse af en Række mindre Afhandlinger er paabegyndt; Institutionen har været repræsenteret ved den internationale Bygningsudstilling i Göteborg, og en Del specielle Henvendelser til Kontoret om Oplysninger er besvarede.

Institutionens Regnskab (ls/n(^ls/_n 1921—³¹/i₂ 1922) viser en Indtægt af 4595,50 Kr. — alt frivillige Bidrag, hvoraf fra 11 Købstadskommuner: 1100 Kr. l Amtskommune: 300, 5 Sognekommuner: 175, 3 Legater og Stiftelser: 1100, 4 Foreninger: 525 og fra 20 private Bidragydere: 1395,50. Desværre er der et Underskud paa 6335,84 Kr. Heri er dog Udgifter, som ikke er tilbagevendende, saaledes over 3000 Kr. til Anskaffelse af Inventar. Imidlertid trænger Institutionen til forøget Hjælp, og i Betragtning af dens utvilsomt store Betydning for hele Samfundet, vil saadan Hjælp være vel anbragt og forhaabentlig heller ikke udeblive. M. S.