Scoresby-Sund Stationens Anlæggelse.

I Tilslutning til den i nærværende Tidsskrifts Bind 27, Hefte 4, omtalte Kolonisering af Scoresby-Sund skal jeg oplyse, at Ekspeditions-Skibet Grønland (Kaptajn H. P. Nielsen, Rønne) afgik fra København den 10. Juli medhavende de nødvendige Stationsbygninger: P roviantbo d ogVaaninghus med Butik og Lagerrum, alt af tildannede Materialer, samt Tømmer og Brædder til 10 Grønlænderhuse. Endvidere 2—32^—3 Aars Proviant til Grønlænderne, der skal befolke Fjorden. Under Indsejlingen til Scoresby Sund, hvortil Skibet ankom 24. Juli, blev det udsat for voldsomme Isskruninger, hvorved Hælen knustes, og Rorstammen knækkede.

Skuden blev dog bjerget ind i Rosenvinges Bugt paa Vestsiden af Jamessons Land, og da der i Bunden af denne Bugt fandtes en ypperlig Havn, delvis omgivet af lavt, fladt Land, der egnede sig til Bebyggelse, blev Stationen anlagt her paa 70° 29' N. Brd. 22" V. Lgd.

Den 8. August blev Grundstenen lagt til det nye
Vaaningshus, og Dannebrog vajede for første Gang
over den nye Stationsplads.

Da Skibet 4 Uger senere forlod Stationen, var Proviantboden rejst og Arbejdet paa Vaaningshuset saa vidt fremskredet, at 2 af Værelserne kunde tages i Brug af de Ekspeditionsmedlemmer, der skulle overvintre, dels for at foretage zoologiske, botaniske og andre Undersøgelser, dels for at fuldføre de endnu resterende Arbejder ved Stationen. Desuden var Materiellet til Grønlænderhuse fordelt paa de Steder i Fjorden, der bedst egnede sig til grønlandsk Bebyggelse, nemlig ved Kap Stewart, Kap Hope og Kap Tobin. Det overvintrende Hold bestaar af Naturforskerne Bjerring-Petersen, Alwin Pedersen og Aage Nielsen samt 3 Tømmermænd. 4. September hjemgik Skibet. Ekspeditionen havde løst sin Opgave, Koloniseringen af Scoresby-Sund var sikret.

Forinden Skibet forlod Stationen, havde man af de for Haanden værende Materialer forarbejdet et Nødror, men det viste sig snart übrugeligt, og Skibet maatte derfor manøvreres ud gennem det ret brede Storisbælte foran Fjordmundingen og videre over det aabne Hav uden Styregrejer. Det lykkedes dog at føre Skibet velbeholdent til Skagafjord paa Nordisland, hvorfra det kan ventes hjem engang i Oktober Maaned.

Forceringen af det østgrønlandske Storisbælte med et fuldt manøvredygtigt Skib er en Opgave, som kun de allerdygtigste Førere formaar at løse. At det er lykkedes med et Skib uden Ror vidner om, at saavel Skibets Fører som Besætningen er i Besiddelse af en Kraft, Dristighed og Sømandskundskab, der er langt ud over det almindelige og fortjener den største Beundring.