Femte Thule-Ekspedition fra Grønland til Stillehavet.

Knud Rasmussens Rejser og Ekspeditioner har alle haft et fælles Maal? nemlig at udforske Eskimofolkenes Vandringer, og allerede i 1910, samtidig med at Stationen Thule blev oprettet, fremsatte han i „Geografisk Tidsskrift" en Plan til en Ekspedition med Centraleskimoerne og det nordamerikanske Arkipelag som Maal. Han søgte allerede den Gang at realisere denne Ekspedition fra Vest mod Øst for senere at supplere Undersøgelserne ved Ekspeditioner i Grønland. Forholdene medførte, at han løste Opgaven ved at gaa frem i omvendt Orden af den oprindelige Plan; med Handelsstationen Thule som Udgangspunkt foretog han de to første Thule-Ekspeditioner til det nordlige Grønland og foretog senere en Rejse til Angmagssalik, og først i 1921 var han i Stand til at starte Ekspeditionen til det nordamerikanske Arkipelag, bl. a. ved Statsunderstøttelse paa Finansloven.

Ekspeditionen — Femte Thule-Ekspedition under Protektorat af H. M. Kong Christian X — forlod Godthaab, Sydgrønland, den 7. September 1921 med Motorskibet „Søkongen", ført af Kaptajn P. M. Pedersen og bygget med Ekspeditionen for Øje. Den 18. September ankom Skibet til en Ø ved Lyon Inlet, som Knud Rasmussen gav Navnet Danske Øen; her slog man Lejr og byggede Hus, som stod færdigt den 28. September.

Ekspeditionens Medlemmer var:

Knud Rasmussen, Leder og Folklorist,
Peter Freuchen, Kartograf,

Kaj Birket-Smith, mag. scient., Etnograf,

Therkel Mathiassen, cand. mag., Arkæolog,
Helge Bangsted, Sekretær,

Jacob Olsen, grønlandsk Tolk, samt
6 Polareskimoer fra Kap York Distriktet

Med Danske Øen som Hovedkvarter udgik der nu i de følgende 2 Aar en Række Ekspeditioner mod Nord^ Vest og Syd med gode Resultater og ofte ikke uden Oplevelser.

Saaledes som forudsat vendte Magistrene Birket- Smith og Mathiassen samt Jacob Olsen hjem i Efteraaret 1923 via New York. Peter Freuchen, der i Januar 1922 havde paadraget sig Koldbrand og Forfrysninger i en Fod, paatog sig til Trods herfor efter at være nogenlunde restitueret at føre Ekspeditionens Eskimoer over Baffin Land til Thule. Han startede i Januar 1924 og blev afhentet ved Lancaster Sound af „Søkongen". Eskimoerne blev landsat ved Kap Secfdon; Freuchen selv hjemgaar i September i Aar over Grønland. Bangsted returnerer ligeledes i Løbet af September fra Canada.

Knud Rasmussen forlod Danske Øen d. 11. Marts 1923 for at begive sig paa sin store Tur mod Vest. Han blev ledsaget af Helge Bangsted til Mundingen af Pelly Bay, hvor de skiltes d. 28. Marts, og hvorfra Knud Rasmussen med sine to Polareskimoer Miteq (Edderfuglen) og Arnarulunguaq (Søster til Ajako, der var med paa 11. Thule-Ekspedition), der har været hans Ledsagere paa hele Turen, fortsatte over King Williams Land mod Kent Peninsula. I Juli 1924 modtogKomitéen en Meddelelse fra den i de Egne kendte

danske Kaptajn Klingenberg-Jørgensen om, at Knud Rasmussen i Foraaret 1923, vist i Maj, havde sendt en Mand til Kent Peninsula for at proviantere og paa dette Tidspunkt befandt sig 80 eng. Mil Øst for dette Punkt. Kaptajnen oplyser yderligere, at Isforholdene det Aar har været yderst vanskelige og sikkert har lagt Knud Rasmussen store Hindringer i Vejen.

Udover denne Andenhaandsmeddelelse har man intet hørt fra Knud Rasmussen, før Komitéen d. 14. August modtog et Telegram, der melder hans Ankomst til Kotzebue Sound^ alt vel. Det synes heraf at fremgaa, at Knud Rasmussen trods sine fyldte 44 Aar endnu kan bringe Overraskelser.

Meddelelsen fra Knud Rasmussen gaar ud paa, at han er tilfreds med Ekspeditionens Resultater; han konstaterer en utvivlsom Forbindelse mellem Eskimoerne paa hele den berejste Strækning, og det grønlandske Sprog forstaas fra Grønland til Stillehavet. Han medbringer levende Billeder fra de berejste Egne, optaget af Filmsfotograf Leo Hansen, der rejste herfra i Sommeren 1923 for at møde Knud Rasmussen ved Kent Peninsula. Ifølge senere Telegram har Knud Rasmussen fuldført Studier af Indlandsfolkene ved Kotzebue Sound og har derefter med den russiske Sovjet-Regerings gennem Udenrigsministeriet opnaaede Tilladelse i Sinde med en lejet Skonnert „Teddy Bear" at krydse over Beringstrædet til East Cape. Knud Rasmussen venter at være for hjemgaaende i November efter dog først at have besøgt Yukondeltaet og Bristol Bay.

Da der ikke bor Eskimoer andre Steder i Sibirien end ved East Cape, danner dette Sted mod Vest og Angmagssalik mod Øst Yderpunkterne for den eskimoiske Race. Knud Rasmussen har i 14 Aar gennem sine Ekspeditioner og Rejser faaet Lejlighed til personlig at iagttage og studere Eskimostammens forskellige Afskygninger og til at optage folkloriske Førstehaandsstudier, da han taler deres Sprog; han har saaledes løst den Opgave, han satte sig som ung.

22. September 1924.

Ingeniør.