»Dana«s Togt til det nordlige Atlanterhav.

Den 19. August 1924 kom Havundersøgelsesskibet
„Dana" tilbage til København og afsluttede dermed et
4 Maaneders Togt i det nordlige Atlanterhav.

Togtet begyndte 26. April, og dets Hovedopgave var at udføre de Arbejder ved Færøerne og Island, som paahviler den danske Kommission for Havundersøgelser ifølge det Program, som det Internationale Havundersøgelsesraad vedtog paa sit Møde i Paris sidste Oktober.

Expeditionens Leder var Direktør, Dr. Johs. Schmidt, og følgende Videnskabsmænd var Deltagere: Skibslæge N. C. Andersen (Hydrograf), stud. mag. A. Bruun (biologisk Assistent), mag. se. P. Jespersen (Planktonolog) og mag. se. A. V. Taaning (Fiskeribiolog). Desuden deltog den islandske Fiskerikonsulent, cand. mag. Bjarni Sæmundsson, i Togtet under Island og Færøerne. „Dana"s Fører var — ligesom paa den store Expedition til Troperne i 1921_—22 — Kaptajn G. Hansen.

Den første Halvdel af Maj var „Dana" — i Samarbejde med den skotske Havundersøgelsesdamper „Explorer" — beskæftiget med hydrografiske Undersøgelser af den atlantiske Strøm („Golfstrømmen") i F æ r ø- Kanalen (Farvandet mellem Færøerne og Skotland_— Shetland). Slutningen af Maj blev anvendt til at foretage hydrografiske og biologiske Undersøgelser i de fleste færøske Fjorde. Forinden transporterede „Danå" nå"et Parti levende Hummere fra Ørknøerne til Færøerne, hvor der ikke findes Hummer. De blev udsat i Vaag Fjord paa Suderø, den sydligste af Øerne.

I to Maaneder, fra 1. Juni til 1. August, arbejdede „Dana" ved Island, der som bekendt er et af de vigtigste Omraader i det nordlige Atlanterhav for det internationale Fiskeri, og hvor bl. a. de færøske Fiskere har deres Hovederhverv.

Under to Omsejlinger af Island blev der udført et meget stort Antal Undersøgelser. Til at begynde med var det især Yngelen (Æggene og Larverne) af de 5 økonomisk vigtigste Fiskearter (Torsk, Kuller, Rødspætte, Helleflynder, Sild) og dens Afhængighedaf Temperatur- og Strømforholdene i Islandshavet,som var Genstand for Undersøgelse. Senere gjorde „Dana" et stort Antal Fiskeforsøg med Langlinerog Trawl til Oplysning om Fiskemængden ved Islands forskellige Kyster. Blandt disse Forsøg er der særlig Grund til at nævne en Række Forsøgs- Trawlinger med en lille (50 Fods) Bundtrawl, som foretogesdels udenfor Søterritoriet, dels indenfor dette, hvor Trawling er forbudt. 'Forsøgene viste med stor Tydelighed, at Fiskemængden er meget større inde paa Territoriet end udenfor dette. Exempelvis kan nævnes,at Udbyttet af store Rødspætter „pr. Trawltime" var henholdsvis 14,5 og 107. Betydningen af Forbudet

mod -Trawling paa Søterritoriet fremgaar derfor klart af „Dana"s Fiskeforsøg, og paa den anden Side forstaar man efter dem, at Trawldamperne — trods den store dermed forbundne Risiko — alligevel føler sig fristet til at søge ind paa den forbudte Grund.

For at undersøge Torskens Væxt og Vandringer ved Island mærkedes og udsattes et betydelige Antal store Torsk (over 70 Centimeter lange) ved Nord- og Østkysten. Ligeledes blev der mærket og udsat nogle Hundrede store Rødspætter ved Islands Nordkyst.

Paa den sidste Del af Togtet arbejdede „Dana" ved Færøerne (fra 1. til 12. August), hvor der foruden hydrografiske Undersøgelser navnlig foretoges Undersøgelser gelseraf Mængden af Yngel af Torsk, Sild og Sej ved Kysterne og i Fjordene. Paa Hjemrejsen blev Lerwick paa Shetlandsøerne anløbet, navnlig for at skaffe Oplysninger om det store Sildefiskeri der, hvor foruden britiske ogsaa tyske, hollandske og svenske Fartøjer deltager.

Som man ser, var Togtet helliget til Undersøgelse af praktiske Fiskerispørgsmaal. Det begunstigedes i høj Grad af Vejret og af den store Imødekommenhed og Intresse, som vistes Undersøgelserne paa Island og Færøerne, hvor Befolkningens Hovederhverv jo er Fiskeriet.