Geografisk-geodætisk Ekspedition til Vestgrønland Sommeren 1922.

I det nylig udkomne Bind LXIII af Meddelelser om Grønland findes Beretning om og Resultatet af den af undertegnede i Sommeren 1922 foretagne Ekspedition til Vestgrønland. Med Tilladelse fra »Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland« skal jeg nedenfor give en Fremstilling af nævnte Ekspeditions Rejse og Arbejder.

Hensigten med Ekspeditionen var en dobbelt,
nemlig:

1) For »Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland« at foretage Bestemmelse af de geografiske Positioner for et Punkt ved hver af Kolonierne Godhavn og Julianehaab med den

Nøjagtighed, som den begrænsede Tid og Forholdene

2) For »Den Danske Gradmaaling« at rekognoscere og oprette en astronomisk Længdestaiion i Nærheden af Godthaab samt at bestemme dennes absolutte Positioner foreløbigt.

Da man ved fremtidige Arbejder paa denne Station vilde benytte Radiosignaler til Tidssammenligninger, skulde tillige Betingelserne for Modtagning af saadanne Signaler paa Grønland undersøges, hvorfor Ekspeditionen medførte et komplet Sæt Apparater til traadløs Modtagning.

Dette medførte atter, at Ekspeditionen fik
et Bihverv; det nemlig, for Statstelegrafen at

undersøge, hvorledes traadløs Telefoni og Telegrafi paa Lyngby Radio kunde høres under Rejsen, saml de forskellige Koloniers Kvalifikationer med Hensyn til Anlæg af en traadløs Afsenderstation. Resultatet af disse Undersøgelser tilstilledes kort efter Hjemkomsten nævnte Myndighed.

Hvad nu den under 1) nævnte Opgave angaar, skal bemærkes, at naturligvis var begge de omhandlede Koloniers Plads bestemt tidligere og endda flere Gange; men som rimeligt er, kan disse Bestemmelser, der til Dels er meget gamle og udførte med simple Instrumenter samt i Almindelighed hvilende paa Transport af Kronometre, ikke svare til, hvad man med faststaaende Universalinstrument og med daglig gennem traadløse Tidssignaler kontrollerede Ure nu kan opnaa.

Grunden til, at Gradmaalingen som anført under 2) ønskede en Længdestalion oprettet paa Grønland var den, at Grønland maa antages at deltage i de i Henhold til den Wegnerske Hypothese foregaaende Forskydninger af Kontinenterne og saaledes frembyder et Observationsobjekt, som det maa blive Danmarks Sag at tage under Behandling. Nogle af de paa Østgrønland foretagne Maalinger synes at tyde paa en vestlig Forskydning af Landet (se Meddelelser om Grønland Bind XLVI). Men for at faa fuldstændig Sikkerhed i Sagen er det nødvendigt at foretage meget omhyggelige og nøjagtige Maalinger med visse Aars Mellemrum og paa en permanent afmærket Station. Pladsen for en saadan var det altsaa, der skulde udsøges, og naar den var funden, skulde Afmærkningen og den foreløbige Bestemmelse foretages. Det skal bemærkes, at Gradmaalingen samme Sommer i eksisterende astronomisk-trigonometriske Stationer paa Færøerne og Island byggede Piller til Instrumenterne og til Azimuthmærkerne samt opførte Urhylter, sidstnævnte Sted ved velvillig Imødekommenhed og Hjælp fra den islandske Regerings Side. Der blev altsaa truffet Forberedelser til en fuldstændig Overvaagen af Bevægelserne i Jordskorpen paa disse Steder og i Forhold til en fast Station her hjemme.

Ekspeditionen lil Vestgrønland kom foruden undertegnede til at bestaa af Statstelegrafist J. J. Jørgensen (privat Ingeniør), der havde konstrueret alle vore Radioapparater og betjente dem under Rejsen, og nuværende Søminemester J. K. K. Møller, der navnlig skulde føre Molorbaaden »Rink II«

•-

(tilhørende Kommissionen og stillet til vor Raadighed
til Rejserne langs Kysten) og iøvrigt være til
Assistance ved Arbejdet.

Den 20. Maj afrejste saa Møller med den grønlandske Styrelses Skib »Godthaab« til Grønland for at klargøre »Rink II«, der laa ved Kolonien Godthaab, til Rejsen op til Godhavn, hvor det var Meningen, at han skulde træffe Resten af Ekspeditionen, naar vi noget senere ankom dertil med »Hans Egede«. Dernæst skulde vi saa, naar Godhavn var bestemt, alle gaa med »Rink II« ned langs Kysten til Løsning af Resten af Opgaverne.

Imidlertid kom denne Plan ikke til Udførelse; thi »Godthaab« var saa længe undervejs (53 Dage til Godthaab), at Møller først kom til Godthaab, samtidig med at vi vendte tilbage dertil med >Hans Egede« fra Godhavn. Motorbaadsfærden kom saaledes til kun at omfatte Rekognosceringen i Godthaabsfjorden og Turen derfra Syd paa til Julianehaab og tilbage til Godthaab.

Den 3. Juni rejste Jørgensen og jeg med Styrelsens Dampskib »Hans Egede« til Grønland, idet vort første Maal var Godhavn, hvor vi vilde gaa fra Borde og efter endt Arbejde fortsætte Turen med »Rink II«. Oprejsen var stormfuld og langvarig, og først den 23. Juni ankom vi til Godthaab i Storm og Snevejr. Her erfarede vi, at »Godthaab« endnu ikke var kommet, og altsaa Møller heller ikke. Der var da intet andet at gøre end at fortsætte Rejsen som planlagt med »Hans Egede« til Godhavn, om muligt se at blive færdig der, medens »Hans Egede« vår oppe i Diskobugten, og saa forsøge at naa over lil Egedesminde saa betids, at vi kunde komme med Skibet paa dettes Nedtur til Godthaab. Kunde det ikke ske, maatte vi se al klare os fra Koloni til Koloni med tilfældige Fartøjer, indtil Godthaab naaedes.

Vi gik altsaa videre med »Hans Egede« Nord paa. Vejret var stadig ugunstigt, koldt, sne- og regnfuldt.Kolonierne Holstensborg og Egedesminde besøgtes,og den 29. Juni om Eftermiddagen naaede vi Godhavn. Forhaabningerne til gunstigt Arbejdsvejrhavde ikke været store, efter at vi, siden Skotlandpasseredes, ikke havde set megen klar Himmel. Men Skæbnen syntes nu at blive Ekspeditionen gunstigtstemt; thi med Ankomsten til Godhavn bedredes Vejret betydeligt og blev til fint Arbejdsvejr den 1., 2. og 5. Juli. Men ikke alene hvad Vejret angik, var Skæbnen os nu gunstig, men ogsaa i alle andreHenseender. Vi havde naturligvis alle Instrumenterog

menterogen Del Proviant med os, men Telte og Sengetøj samt den væsenligste Del af vor øvrige Forsyning var sendt med »Godthaab« og altsaa endnu slet ikke kommet til Grønland langt mindre os i Hænde. Under disse Omstændigheder var det

•os overordenligt kærkomment af vore Rejsefæller, Inspektør fra Nordgrønland Lindow og Frue, paa den mest elskværdige og gæstfrie Maade at blive indbudte til at være Gæster i deres venlige Hjem.

Arbejdet kunde nu straks paabegyndes under de bedst mulige Forhold. Godset bragles i Land, medens jeg straks gik i Gang med en Rekognoscering af Omegnen. Jeg bestemte mig hurtigt for en Slalionsplads paa den faste Klippe mellem Inspektørens og Bestyrerens Flagstang (nær denne sidste angaves de gamle Observationer al være lagne). Ligeledes bestemtes Retningen for Antennen til del Iraadløse Modtagerapparat, idel vi bestemte os for væsentlig al anvende de fra Nauen udsendle Tidssignaler, der hørtes godt og faldt paa bekvemme Tidspunkter af Dagen. Det skal dog bemærkes, al vi navnlig senere, da Jørgensen havde mere Tid til at arbejde med »Den traadløse«, ogsaa hørte Signaler fra Lyon og Lafayetle, saavel som fra Annapolis og Slavanger, luller Slationer med store Bølgelængder, medens del ikke var muligl med vore Apparater at høre Eiffeltaarnets kortere Bølgelængder længere end til Kap Farvel. Et Forsøg paa at trække Antennen tværs over en Del af Havnen mislykkedes, saaledes at vi ikke kunde faa Stalionen elablerel i Inspeklørboligen. Jørgensen fik da overladt et Værelse i Præsteboligen, der var bedre beliggende for Formaalet, og indrettede sig her med sine Apparater. Herhen bragtes saa Middeltids kronometeret til Sammenligning med Nauens Tidssignaler (Kl. O og 12 Gw. M. T.)

Ekspeditionens Udrustning med Instrumenter
var iøvrigt følgende:

Et 13,5 cm Universalinstrument med tilhørende Stativ (købt af Gradmaalingen netop til denne Ekspedition) fra det fortrinlige Værksted for videnskabelige Præcisionsinstrurnenler, Max Hildebrand i Freiberg. Aflæsningen af begge Kredse foregaar ved Mikrometre og Kikkerten er forsynet med 6 »Passagetraade«.

To Box kronometre, hvoraf det ene gik efter Green wich Middeltid, det andet efter Greenwich Stjernetid. Endvidere et Par Lommekronometre som Reserve.

Et Lommeaneroidbarometer og et Par

Celsiustermoraetre.

Det traadløse Modtagerapparat havde

3-Trins Lavfrekvensforstærkere og 5-Trins Højfrekvensforstærkere samt 6 Volts Glødebatteri og 80 Volts Anodebatteri. Disse Batterier kunde lades ved en Dynamo — System »Delco-light« — direkte koblet til en Eksplosionsmotor. Endelig medførtes saavel Traad til Retningsantenne som en Rammeantenne.

Den 1. og 2. Juli skinnede Solen det mesle af Dagen, om end af og lil generet af Skyer. Maalingertil Bestemmelse af Bredde, Tid (Længde) og Azimuth udførtes derfor i størst mulig Udstrækning. Om Natten mellem den 2. og 3. Juli var Himlen klar, og Solen stod bag Fjældene i Nord. Skønt jeg næppe havde ventet at kunne se Polarstjernen i Midnatssolens Tid, lykkedes det dog denne Nat uden Vanskelighed. I Hast toges derfor omkring Midnat en Bredde-og Azimuthbeslemmelse ved denneStjerne, medens jeg kun naaede al faa en enkellTidsstjerne. Derefter blev det for stærkt Sollys til at opdage flere Stjerner. Den 5. Juli om Eftermiddagenkunde Solen aller observeres, og Lejlighedenbenyltedes lil en Tidsbeslemmelse. Den førsleDel af Nalten mellem den 5. og 6. Juli var Himlen ogsaa tilsyneladende temmelig klar, men dog med el ganske svagl Slør, der ikke lillod Stjernerneal slaa igennem. Imidlertid havde jeg ogsaa nu faaet saa mange Observationer, at Opgaven for Godhavns Vedkommende maalte siges al være løsl

paa fuldt tilfredsslfltewte Jtfaade. En interessant Del af Udbyttet var, at jeg med «tea forholdsvis lille Kikkert (Objektivaabning 35 mm, T^rærøOhsidae 250,6 mm, anvendt Forslørring 22 x) omtrent ved Sommersolhverv og i Midnatssolens fulde Lys havde kunnet se Stjerner af i hvert Fald ca. 3. Ordens Størrelse. Jeg kunde da dristigt vente paa Resten af Turen, hvis blot Vejret tillod det, at kunne basere alle mine Bestemmelser paa Stjerneobservationer.Ved Godhavn kom Bredde og Azimuth til at hvile paa Sljerneobservalioner, Længden derimod paa Solobservalioner, hvortil dog skal bemærkes, at den enkelte Bestemmelse af Længden ved en Stjerne, som jeg fik, fuldstændigt stemmer med Bestemmelserneved

Azimuthet bestemtes til en Flagstang i S. V. og knyttedes til enkelte andre faste Genstande, til hvilke Afstanden bestemtes ved en lille Triangulation.

De nye Værdier for Bredde og Længde er lidt større end de ældre benyttede Tal for disse Størrelser; men da disse sidste savner Nøjagtighedsangivelser, har en Sammenligning kun praktisk Betydning.

Godhavns Plads var nu bestemt, og vi kunde altsaa tænke paa at komme over til Egedesminde, hvor »Hans Egede« efter Aftale med Føreren, den kendte Grønlandsfarer Kaptajn Kjøller, vilde være for Nedgaaende den 7. Juli. Atter nød vi godt af Inspektør Lindows Hjælpsomhed; thi om Aftenen den 6. Juli satte han os og alt vort Gods i sin udmærkede Motorbaad over til Egedesminde. Fru Lindow, der paa aktiv Maade havde hjulpet os ved Observationsarbejdet — navnlig som fortrinlig Holder af Solskærmen, men allermest som omsorgsfuld Værtinde — gjorde Turen med og fortsatte sidstnævnte Virksomhed om Bord. I den klare, stille Nat med Midnatssolens vidunderlige Belysning af Havet, Isfjældene, Landet og Øerne og af selve Himlen blev denne Baadfart den skønneste, vi oplevede i Grønland.

I den tidlige Morgenstund naaede vi Egedesminde, hvor »Hans Egede« alt laa. Vi gik straks om Bord og var nu sikre paa paa den hurtigste Maade atter at komme tilbage til Godthaab og der forhaabentlig træffe Møller.

»Hans Egede« blev i Egedesminde til den 8. Juli om Eftermiddagen. Da Solen nogle Gange viste sig, gik jeg i Land og foretog en flygtig Bestemmelse af Stedet. Da de Tidspunkter, der kunde benyttes, ikke var gunstige, og Solen heller ikke skyfri hele Tiden, har Æsse ueslemmelser kun Betydning som foreløbige.

Vi tog nu Afsked med Inspektør Lindow og Frue. Inspektøren agtede sig Nord paa i Tjenesteanliggender, og vi gik med »Hans Egedec Syd paa, uvisse om, hvorledes Resten af Turen vilde gaa, naar vi naaede Godthaab, og Møller eventuelt ikke var kommen. Dog var jeg ikke i Tvivl om, at vi nok skulde naa at faa løst hele Opgaven; det vigtigste: Instrumenterne havde vi jo. Kun var det pinligt stadig at være i Uvished om »Godthaab«s Skæbne.

Henimod Middag den 9. Juli naaede vi Holstensborg, hvor jeg udførte lignende foreløbige Bestemmelser som i Egedesminde. Vejret var hele Tiden godt, men Himlen var dog den meste Tid overtrukket. Naar der saaledes intet kunde udføres, benyttedes Tiden til at bese de paagseldende Kolonier og gøre Bekendtskab med de Danske paa Stedet saavel som, saa godt det kunde lade sig gøre, med Grønlænderne.

Den 11. Juli naaedes Sukkertoppen, hvor vi dog kun blev liggende en halv Dag, for derpaa at fortsætte til Godthaab, der naaedes den 12. [om Morgenen Kl. 2. Her fik vi det glædelige Budskab, at »Godthaabc var undervejs fra Fiskenæsset, og om Eftermiddagen, da »Hans Egede« var ved at sejle videre, drejede den ind paa Havnen.

Nu var Ekspeditionen helt samlet og havde hele sin Udrustning hos sig. Da der nødvendigvis maatte gaa nogen Tid med Klargøringen til den forestaaende Motorbaadstur, fik vi med stor Imødekommenhed fra Kolonibestyrer Bugge, der selv laa i Opbrud for Hjemrejse til Danmark, overladt en forhenværende Assistentbolig (»Kividokhuset« kaldet) til Bolig og Opbevaringssted for vore Sager.

Her i Godthaab mødte vi atter stor Elskværdighed hos alle Danske, navnlig var Provst Balle og Frue utrættelige i at gøre os Opholdet saa behageligt som muligt.

Det var nu min Hensigt først at rekognoscere til Gradmaalingens Længdestation og dernæst at tage Syd paa til Julianehaab. Gennem meteorologiskeOptegnelser for Grønland var jeg bekendt med, at de klimatiske Forhold inde i Godthaabsfjordenved

fjordenvedKornok er langt gunstigere for astronomiskeArbejder end ude ved Kystefi, idet man derinde tør vente langt hyppigere skyfri Himmel end sidstnævnte Sted. At Forholdet virkelig er saudant,bekræftedes ogsaa af Beboerne. Da alle Forberedelsernevar trufne, begav vi os derfor den 14. Juli ind i Godthaabsfjorden for nærmere at undersøgeEgnen. »Rink II« viste sig som en udmærketMotorbaad. To Mand kunde sove i Kahyttenog en indrette sig under Sejl paa Gulvet over Pakrummet, der ligger midlskibs. Tre Grønlændere, der fulgte med som Besætning, fandt let Plads agter ved Motoren. Foreløbig fik vi dog ikke alle Brug for Baadens Bekvemmeligheder, thi Turen til Kornok tog kun 5 Timer, og Vejret var godt, og Søen rolig. Kornok er et Udsted päa det nordøstreHjørne af Bjørneø. Stedet har ca. 100 Indbyggerei 10 Grønlænderhuse og en Udliggerbolig. Paa Loftet i det lille af Sten byggede Kapel er indrettet et lille Værelse, som vi havde faaet Lov til at benytte i den Tid, vi opholdt os i Kornok. Paa den øvrige Del af Loftet indrettede vi den traadløse Modtagerstation og vor Spisestue. Møller og Grønlænderne sov om Bord. Med Arbejdet herindebegyndte jo vort egentlige Feltliv. Vi havde vel Telt med, men fandt det foreløbigt lunere paa Kapellets Loft. Soveposer og Feltsenge medførtes, og »Rink ll< var udstyret med alt nødvendigt Husgeraad. Forplejningen bestod af fortrinlig Konservesfra »De Danske Vin-og Konservesfabrikker«. Lejlighedsvis købte vi dog Fisk og Rensdyrskød af Grønlænderne. Kornoks Omgivelser er meget smukke.Fra Bakken tæt Øst for Kapellet haves den vidunderligste Udsigt over Fjorden, der er omgivet af høje, stejle og til Dels sneklædte Fjelde, medens en Mængde større og mindre Isfjelde sejler rundt paa dens skønne Vandflade.

Paa et lille Højdedrag Vest for Beboelserne fandt jeg udmærkede Betingelser for Etableringen af en astronomisk Længdestation. De nærmeste Omgivelser er ikke høje, og navnlig i Meridianen har man hele deri anvendelige Del af Himmelhvælvingen til sin Raadighed, medens samtidig en direkte Bestraaling af Solen i Højsommertiden til en vis Grad hindres af Fjelde i N. N. V. Mod Syd findes paa en Udløber fra Fjeldet Augpalartok udmærkede Betingelser for Anbringelse af et Meridianmærke i ca. 8 km's Afstand. Det forekom mig derfor, at Kornok i særlig Grad egnede sig til Længdestation for Gradmaalingen, og jeg valgte det derfor som Plads for en saadan. Herved blev der naturligvis ogsaa taget Hensyn til, at de traadløse Signaler fra de store Udsenderstationer for saadanne hørles meget godt herinde. Straks, vi kom derind, havde vi nemlig udlagt Retningsantenner mod de vigtigste af disse, og Jørgensen var sladig travlt beskæftiget med at lylte. En Ulempe var der dog ved Modtagelsen af disse Signaler, idet de stærke elektriske Udladninger, der — navnlig til visse Tider — synes at foregaa i disse Egne, ofte paa disse Tider (navnlig hen paa Aftenen) fremkaldte en meget forstyrrende Støj i Telefonen. Men udenfor saadanne Tider hørtes som sagt Signalerne godt; ja selv Eiffeltaarnet med den korte Bølgelængde lykkedes det en enkelt Gang at høre.

I Dagene fra den 16. til den 19. Juli foretog jeg nu en Række Observationer af Solen og af Stjerner til Bestemmelse af Stedei. Af Sikkerhedshensynbegyndte jeg allid, naar Solen var det

Objekt, der først frembød sig, med Observationer af denne, saaledes at jeg, om galt skulde være, kunde basere mig udelukkende derpaa. Saasnarl Stjernerne frembød sig, gik jeg naturligvis over lil dem, idet Bestemmelser ved disse er langt skarpere end ved Solen. Da Vejret var os gunstigt, fik jeg huriigt saa mange Stjerneobservalioner, som jeg behøvede saavel til Bestemmelse af Bredde og Længde som ogsaa til Bestemmelse af Azimuth. Paa dette sidste lagde jeg her betydeligt mere Vægt end paa de andre Stationer, og Grunden var den, at ved fremtidige Arbejder paa Længdeslalionen Kornok vil der ogsaa blive Tale om omhyggelige Maalinger af Azimuth (og for den Sags Skyld ogsaaaf Bredden) af et med dette Formaal for Øje udstillet Mærke. Da dette Arbejde med et alt i Stationen opstillet Passageinstrument lettest udføres med dette, maa Azimuthmærket staa nogenlunde nær Meridianen, og det er bekvemt at have det saa tæt ved den som muligt. Her bestemtes Azimuthførst af en meget skarpt defineret Fjeldspids, hvornæst en Stok vinkedes ind i Meridianen. Paa de 8 km's Afsland var dette noget besværligt, men lykkedes dog, saaledes at Azimuth af den i Klippenpaa Udløberen fra Augpalartok neddrevne Messingboltset fra Kornok astronomiske Station kun er 38."5 + l."8. Endelig bestemtes

Alle disse Bestemmelser hviler paa Observationer af Stjerner. Naar Længden her som ved de andre Stationer er bestemt med saa slor Nøjagtighed, som den vedføjede Middelfejl angiver, skyldes dette navnlig den Omstændighed, at de benyttede Ures Stand og Gang gennem de traadløse Tidssignaler var kendt med en Nøjagtighed, som tidligere ikke kunde erholdes under lignende Forhold.

Efter at Observationsarbejdet var færdigt, tog vi fat paa Opføringen af Pillen, der fremtidigt skal tjene til Opstilling af Passageinstrumentet. Først mærkedes dog Stationens Centrum med en Messingbolt neddreven i den faste Klippe, og lodret over denne førtes et Jernrør gennem Pillen omtrent til dennes Overkant. Pillen dækkedes af en vandret Skiferplade. Det hele skærmedes af en solid Trækasse. Ved Opførelsen oplraadte Møller og jeg som Murere, medens Grønlænderne samlede Sten, hentede Sand og Vand og tilberedte Mørtelen. Da der ved fremtidige Arbejder bliver Brug for et solidt Urhus lil Penduluret, maalte der ved Kornok opføres et lille Hus egnet hertil. Imidlertid var Materialerne til et saadant ikke til Stede, og vi maalte deifor nøjes med at foretage Udgravningen lil el saadant lille Hus og samle Sien dertil. Styrelsen har saa senere besørget Opførelsen. Til saadant ensformigt og usædvanligt Arbejde er Grønlænderne ikke meget egnede. De bliver herved hurligl trælle og uinteresserede. Anderledes naar en Kajakmand Dagen igennem færdes i sin Kajak uden Ophold!

Over Azimuthmærket (Messingbolten i Klippen) rejsles en Varde, saa at det let kan ses, ligesom Hjælpepunkter tjener lil dels nøje Genfindning, om det skulde blive ødelagt. Ved fremtidige nøjagtigere Maalinger til del, maa der rejses en lille Pille med et over Bolten centreret Signal.

Den 27. Juli blev vi færdige med ovennævnte Arbejder og holdt en lille Afskedsfest for Kornoks Beboere. Det var helt trist at skulle forlade de flinke Folk derinde, som vi daglig havde set og plejet Omgang med. De var altid venlige og flinke til at hjælpe os og glade for den lille Fortjeneste, som vort Ophold bragte dem. Vi købte forskellige Vægstensgenstande og Flelværksarbejder af dem til Erindring, ligesom af Folk fra Umanak (Renskød), der midlertidigt opholdt sig ved Kornok. Udliggerens Kone bagte dejligt Franskbrød til os, og da vi som ovenfor bemærket var godt provianterede, og Møller en fortrinlig Køkkenchef, saa forstaar man, at vi intet savnede og efterlod Kornok om ikke i et Rosenskær saa i det pragtfuldeste Skær fra en vidunderlig mangefarvet Himmel og med glade Menneskers venlige Afskedssmil.

Den 28. Juli sejlede vi saa fra Kornok, medens Beboerne saluterede med deres Jagtrifler, og om Eftermiddagen var vi atter i Godthaab, hvortil netopInspeklionsskibet »Fylla« var kommet. Medens vi nu i de nærmesle Dage omordnede vort Gods og gjorde »Rink II« klar til den noget længere Tur, der nu forestod, nemlig Turen lil Julianehaab, kom vi til at overvære og deltage i Afsløringen af Hans Egedes Statue, der fandt Sted den 30. Juli paa Bakken ved Godlhaab Kirke. Hele Kolonien var paa Benene og efter en Gudstjeneste i Kirken begav alle Danske og Grønlændere sig til Statuen, hvor der holdtes Taler af Inspektør Harries, Provst Balle og Grønlænderen Chemnitz. Dernæst var der Kaffegilde (Kaffemik) for Grønlænderne i det fri,

medens Begivenheden iøvrigt fejredes med Middag hos Provsten og Dans og Kaffe i Seminariets Gymnastiksal.Det var en Fornøjelse at se Danske og Grønlændere i skøn Forening og af Hjertens Lyst nyde Dansens Glæder, Marinerne livede naturligvis svært op i Festsalen.

Den 1. Augusl gik vi saa atter om Bord i »Rink II« for at paabegynde Turen til Julianehaab. Som Besætning havde vi nu kun to Grønlændere, nemlig Johan Holm og Christian. Førstnævnte havde ogsaa været med ved Kornok; sidstnævnte var nyantaget. De havde kun et Par Gange tidligere gjort Turen til Julianehaab, men viste sig fuldt fortrolige med den vanskelige indenskærs Sejlads og i Besiddelse af en forbavsende Stedsans. Ustandseligt maatle vi beundre den Sikkerhed, med hvilken de færdedes i del indviklede Farvand og undgik Grunde og Undervandsskær for ikke at tale om Isfjælde og Strømsætninger. Vejret var iøvrigt udmærket og Søen rolig, saaledes at vi kom let udenom Skinderhvalen. Ved Narssak stoppede vi el Øjeblik og købte Sællever, der gik godt ned til Middagen. Kl. 11 Aften naaedes Fiskenæssel, hvor vi forblev for Natlen, for næste Morgen Kl. 5 at gaa videre til Frederikshaab. Vejret var stadig godl, saa Turen forbi Isblinken forløb med største Lethed. Fra Frederikshaab gik Rejsen lidlig næsle Morgen til Iviglut. Isen ved Narssalik generede ikke synderligt, og Kl. 9 Aften var vi i Havn og blev venligt modtagne af Kryolitbrudets Bestyrer og Personale. Efter et kort Besøg i Brudet gik vi Dagen derpaa med Højvande gennem Kipisarko til den nedlagte Kobbermine, hvor en Mand fra Ivigtut og Breve afleveredes. Derefter fortsattes gennem Tarssukatak til Bangs Havn, hvor vi Kl. 10 Aften ankrede i Mørke for Natten. Næste Eftermiddag den 5. August naaede vi Julianehaab. Rejsen var gaaet udmærket med Ankring om Natten og Sejlads fra den aarle Morgenstund til sent paa Aftenen, naar Mørket ikke tillod os at se mere. Naar vi vaagnede om Morgenen, havde vore flinke Grønlændere som oftest sejlet et Par Timer. Saa nød vi Dagen og Maalliderne omtrent som paa et større Farløj, om end Pladsen var lidt indskrænket, og frydede os ved den afvekslende Rute mellem de ulallige Øer.

(Fortsættes).