Geografisk-geodætisk Ekspedition til Vestgrønland Sommeren 1922.

I Julianehaab blev vi overordentlig venligt og gæstfrit modtagne af den fungerende Kolonibestyrer Rasmussen. Allerede samme Aften trak vi Antennerne til »den traadløse«, saaledes at vi straks den næste Morgen kunde faa Tidssignaler fra Nauen. Og den 6 August blev en rig Arbejdsdag med Bredde- og Tidsbestemmelser ved Solen om Dagen og Bredde-, Tids- og Azimuthbestemmelser ved Stjerner om Natten.

Den 8. fortsattes Observationerne af Stjernerne,
og hermed havde jeg et rigeligt Materiale til Bestemmelsen
af denne Plads. Resultatet blev følgende:

Bredden 60° 42' 58" ± 1".3
Længden 3h3h 04m 095.5 + 05.150s.15

Azimuth af Peters Varde, Spids 283° 17' 41"

Der maaltes tillige en Horisont til andre Varderog
Terraingenstande. Stationen ligger ved Flagstangeni

stangeniKolonibestyrerens Have. Den er mærket med en Messingbolt i en Sten, nedgravet i Jorden. De nye Værdier er lidt større end de ældre Tal for Stedets Plads (særlig gælder dette Længderne).Men her — som ved Godhavn — savnes Nøjagtighedsmaal for disse sidste og bestemt Angivelseaf, hvor Bestemmelserne har fundet Sted. Følgelig har en Sammenligning kun praktisk Betydning.

Med Afslutningen af Arbejderne ved Julianehaab var de stillede Opgaver alle løste og i god Tid. Vi kunde saaledes godt have naaet at aflange et Besøg ved den interessante Kirkeruin ved Igaliko; men da Vejret naar som helst kunde lægge vor Tilbagerejse til Godihaab alvorlige Hindringer i Vejen, nøjedes vi med at bese Walsøes Forsøgsstation for Faareavl i selve Julianehaab og iøvrigt at rekognoscere Omgivelserne med Hensyn til Egnethed nethedtil Anlæg af en større Radiostation.

Den 12. August forlod vi da atter Julianehaab for gennem Nyeboes Kanal at naa til en Ankerplads paa den anden Side af Kipisarko. I Regn og Blæst gik Turen næste Dag til Ivigtut, hvor vi denne Gang gjorde et Par Dages Ophold og nærmere undersøgte Egnen med eventuelle fremtidige geodætiske Arbejder for Øje. Som paa Nedturen viste ogsaa denne Gang Brudets Funktionærer med Driftsbestyrer Jagd i Spidsen os al tænkelig Gæstfrihed. Paa Turen fra Ivigtut til Frederikshaab var Farvandet ved Narssalik stærkt opfyldt af Is, som det tog en Del Tid at komme igennem. Dagen efter sejlede vi atter i godt Vejr forbi Frederikshaabs Isblink og overnattede i en lille Havn noget Nord for denne for derpaa at gaa til Fiskenæsset. Paa Rejsen herfra forsinkedes vi saaledes af Uorden ved Motoren, at der maatte ankres for Natten i en lille Havn lidt Syd for »Tre Brødre«. Dagen derpaa, den 20. August, var vi igen i Godthaab. »Hans Egede« kom just denne Dag fra Danmark paa sin tredie Rejse; men da Skibet skulde op til Nordgrønland, fik vi rigelig Tid til at afslutte vort Ophold i Grønland med Arbejder ved Godthaab.

Vi flyttede igen ind i vor gamle Bolig, Kividokhuset, idet den nye Kolonibestyrer, Simony, viste samme Imødekommenhed mod os som den afgaaede. I det hele taget fik vi ved vort 3 Ugers Ophold i Godthaab fornyet Bevis paa alle Danskes Gæstfrihed og oprigtige Glæde ved at have Besøg hjemmefra og ved at vise Hjælpsomhed paa alle Maader. Mangen kærkommen Afveksling i vor Husholdning havde sit Udspring i Provstindens Køkken, medens Aftenhyggen i vore Stuer fremtrylledes ved det venlige Skin fra Seminariets Tranlamper.

Tiden gik med Radioforsøg og Beregninger af
de foretagne Observationer, saaledes at jeg for SikkerhedsSkyld

bekræftet paa Stedet af den bekendte Grønlænder Lars Møller, der havde været til Stede i 1882_— 83. Her var altsaa Mulighed for ved en ny Bestemmelseeventuelt at faa et foreløbigt Eksempel paa en Forskydning af Grønland, saaledes som denne skulde ventes efter Wegners Hypothese (se foran). Foruden forudgaaende Solobservationer udførte jeg da i de klare Nætter den 2. og 3. September paa Kirkebakken ved Godthaab Stjerneobservationer til Bestemmelse af Bredde, Azimuth og Tid (Længde), idet jeg lagde særlig Vægt paa de sidstnævnte. Endvideretoges en Horisont til forskellige fremtrædendePunkter, og Afstanden til disse bestemtes. Resultatet af Bestemmelserne blev, at for Stationenpaa Kirkebakken ved Godthaab er:

For Azimuth haves ingen tidligere Angivelser. For Bredden er sidst anvendt en Værdi, der er ganske sammenfaldende med den her fundne. Af tidligere Værdier er Falbes og Bluhmes Værdi fra 1863 64° 10' 36"; men for ingen af disse Bestemmelser ses Nøjagtighedsmaal at være til Stede.

For Længdens Vedkommende er Forholdet imidlertid et helt andet. I 1863 foretog nemlig Falbe og Bluhme og i 1882—83 Ryder Længdebestemmelser ved flere Maanekulminationer ved Godthaab og paa samme Sted som nu i 1922. Og disse Bestemmelser synes at være af en — navnlig i Forhold til Metoden — ret stor Nøjagtighed. Der kan altsaa blive Tale om ved disse Maalinger og Maalingerne af 1922 at faa en paa et ikke alt for løst Grundlag hvilende Værdi for Grønlands eventuelle Forskydning i det mellemliggende Tidsrum eller i hvert Fald at faa et Fingerpeg om en saadan Forskydnings Tilstedeværelse.

For imidlertid af det foreliggende Materiale at kunne drage paalidelige og værdifulde Slutninger er det nødvendigt at underkaste de i Betragtning kommende Værdier en kritisk Undersøgelse for at komme til Klarhed over, i hvor høj Grad man tør anse de af selve Bestemmelserne udledede Middelfejl for et tilstrækkeligt Kriterium for Enderesultatets Soliditet. Bestemmelserne af 1922 foreligger scm direkte Observationer med alle fornødne Data og Oplysninger, saaledes at de kan kontrolleres til de yderste Enkeltheder. Her er altsaa intet yderligere ligereat bemærke. Anderledes_stiller det sig^med Falbe og Bluhmes samt Ryders Resultater; thi for ingen af disse findes de oprindelige Observationer mere. Heldigvis er dog Behandlingen af Enkelthederne bevarede i »Observations internationales polaires 1882^—83. Expedition danoise. Observations faites ä Godthaab sous la direction de Adam Poulsen. Directeur de l'institut météorologique de Danemark. Publiées par l'inslitut météorologique de Danemark. Tome II - I^ls livraison. 11l La Longitude de Godthaab. Copenhague 1886.« Beregningerne af de originale Observationer er herefter forelagne af en meget habil Mand, nemlig afdøde Magister V. Hjort, og det er derfor paa Forhaand givet, at denne er udført med den største Omhu og videnskabelige Kritik. En Del Observationer er udeladte, men Grunden er angivet, og man kan gaa ud fra, at det kun drejer sig om rene Fejlobservationer eller saadanne, hvor Konstanter er ukendte eller usikre. Udeladelserne synes^endelig at være gjorte efter en fast Regel uafhængig af Observationsresultaterne og kun ved Kritik af de en Observation ledsagende Omstændigheder. Det synes derfor baade rimeligt og tilladeligt at betragte de fundne Resultater som virkelige Udtryk for den daværende Længde indenfor de Grænser, som kan udledes af selve Enkeltresultaterne.

Betegnes Længden ved l, giver et Middeltal af
Falbes og Bluhmes Værdier fra 1863:

Middeltallet afßyders Værdier for 1882—83 giver:

Sammendrager man alle Værdierne fra 1863
og 1882—83 under eet, faas:

og sammenholdes nu denne Værdi med Værdien
fra 1922, nemlig:

ses Forandringen fra ca. 1873 (Tidspunktet imellem
de to ældre Observationsgrupper) til 1922 at
være

En Sammenligning mellem Værdien fra 1863
med den fra 1882—83 kunde tyde paa en Forskydningi
østlig Retning i dette Tidsrum, men

Forskellen er saa lille i Forhold til Middelfejlen, at der intet kan bygges herpaa. For ikke at give nogen af de ældre Værdier Fortrinet gør man derforsikkert bedst i — som ovenfor — at benytte Middeltallet af dem begge til Samstilling med Resultatetfra

Den fundne vestlige Forskydning er langt slørre, end man vel vilde vente, idet dens aarlige Beløb omsat i almindeligt Længdemaal er ca. 20 m. Men hertil maa bemærkes, at saa meget sandsynligere er det vel, at der virkelig foregaar en vestlig Forskydning af Grønland. Anføres maa det ogsaa, at ingen af Ryders Bestemmelser overstiger 58⁵.7 og af Falbe^—Bluhmes kun en eneste.

Resultatet af" foranstaaende Undersøgelse tør da blive, at selv om hele den fundne Længdeforskydning (4⁵.9) ikke er reel, saa kan der næppe være Tvivl om, at den peger i Retning af en Forskydning af Grønland mod Vest i det betragtede Tidsrum eller i Retning af Rigtigheden af Wegeners Hypothese om denne Forskydning.

Og hvorom alting er: Danmark, der i Grønland ejer et ogsaa i nærværende Henseende saa interessant videnskabeligt Objekt, kan ikke lade den videre og grundige' Undersøgelse af Forskydningen ligge hen, men maa iværksætte disse Arbejder, til hvilke der i 1922 er lagt Grund, og til hvis Udførelse der er etableret Station ved Kornok.

Som adskillige Gange bemærket begyndte jeg altid Observationsarbejdet paa en Station med Maalinger af Solen for, naar den var fremme, straks at sikre mig en Bestemmelse. Naar der saa blev Mulighed for Stjerneobservationer, toges saadanne, og paa dem — som langt de fordelagtigste — byggedes gedesda den endelige Værdi for paagældende Sted. Paa denne Maade har jeg altsaa stedse faaet Værdier saavel hidrørende fra Stjerneobservationerne som fra Solobservationerne, da disse ogsaa altid er gjorte til Genstand for en udførlig Beregning. En Sammenligning mellem de ad disse to Veje erholdte Resultater er da naturlig og frembyder en vis Interesse, om end ikke noget helt nyt. Det viser sig nemlig, at de ved Solen fundne Værdier, navnlig for Breddens Vedkommende, er betydelig større end de ved Stjernerne fundne. For Længdens Vedkommende er Forskellen kun ringe (nemlig os.O0^s.O for to Stationer og 0^s 6og 05.40⁵.4 for de to andre). For Breddens Vedkommende andrager den nævnte Forskel derimod for Godhavn 16" og for Godthaab 15", medens den for hver af Stationerne Kornok og Julianehaab er 8". Man lægger her Mærke til, at Forskellen for de to førstnævnte Stationer er dobbelt saa stor som for de to sidstnævnte. De to første er udprægede Kyststationer; Kornok er en Landstation, og Julianehaab er delvis omgiven af Øer, men hvorvidt dette spiller nogen Rolle overfor Størrelsen af Forskellen, kan naturligvis ikke siges. I det hele taget er det foreliggende Materiale alt for ringe til deraf at drage Slutninger eller anstille Undersøgelser af de saaledes fremkomne Forhold. Kun skal jeg bemærke, at Grunden til Forskellen maa søges i, at de almindelig benyttede Refraktionstavler ikke passer paa disse Bredder, en Omstændighed, der forøvrigt er bemærket paa flere tidligere Ekspeditioner (se f. Eks. »Meddelelser om Grønland« XLVI, Side 136 og følgende). Yderligere skal anføres, at Refraktionen i disse Egne synes at være endnu mere usikker og varierende end under vore hjemlige Himmelstrøg.

Ogsaa disse Forhold er af stor Interesse, saavel i teoretisk som i praktisk Henseende, saaledes at der var Grund til at anstille systematiske Undersøgelser alene med dette Formaal for Øje og paa forskellige Steder paa Grønland, der altsaa ogsaa paa dette Omraade præsenterer sig som Arbejdsmark for dansk Videnskab.

Den 11. September sejlede >Hans Egede« fra Godthaab for efter en god og hurtig Rejse at ankomme til Kjøbenhavn den 23. September om Aftenen.

Det havde for os været en yderst interessant
og lærerig Tur. Oprejsen havde været lidt besværlig,men
under Maalingen var vi paa alle Stationer

blevet begunstiget af netop saa meget godt Vejr, som jeg behøvede til Arbejdet. Dette var gaaet glat og fuldstændig efter det Program, jeg havde lagt for det, baade med Hensyn til Tid og til Udførelse, saaledes at mine Forventninger i mange Henseender— f. Eks. med Hensyn til Stjernernes Synlighedved Solhvervstide — endog blev overtruffet. Og vi fik Lejlighed til at lære Grønland og Grønlænderneat kende, om end kun i al for kort Tid (Møller var dog gennem to tidligere Ture gammelkendtderoppe). Hvor var det ikke fornøjeligt at færdes mellem de sorgløse Grønlændere, der altid hilste en med ef Smil, og som for deres Vedkommende,der kunde Dansk, eller havde været hernede,talte om »hjemme i Danmark«. Man kunde ikke andet end faa den største Sympati og Interessefor dette Folk, der gennem Aarhundreder har hørt til Danmark, der paa sin Side, saaledes forekommerdet mig, paa den smukkeste Maade har værnet det mod den Undergang, der sikkert havde været det vis, havde Grønland ligget aaben for enhver.Og saa lærte man mange af de Danske deroppeat kende, disse danske Mænd og Kvinder, der har viet en ofte lang Række Aar af deres Liv til Arbejde paa Grønland og med Forstaaelse og Hengivenhed har taget Opgaven op som GrønlændernesVen og Vejleder under alle Forhold. Maatte deres Arbejde vedblive at bære Frugt!