Ewald Banse: Expressionismus und Geographie. Georg Westermann. Braunschweig 1920. 27 Sider. 8°.

Forf., der er kendt som en livfuld Skildrer af Orienten og som Ophavsmand til en næppe anbefalelsesværdig Nyinddeling i »Verdensdele», har i den foreliggende Piece sat sig som Maal at rive Geografien ud af sin regelrette Bane.

Nyt Blod er altid forfriskende, og vi kan sikkert ogsaa give Forf. Ret paa to Punkter. Det ene er, at de almindelige, geografiske Skildringer ofte i en overordentlig uhyggelig Grad mangler Kunst og Aand. Det næste, at vor Videnskab i lovlig høj Grad er et »Professorfag«, som ikke ret mange inden for Almenheden af egen fri Vilje giver sig i Lag med; selvfølgelig hænger dette sammen med den først nævnte Omstændighed, men Forf. glemmer, at det ogsaa skyldes Geografiens sene Anerkendelse som Videnskab, en Anerkendelse, der knap har faaet Tid til at slaa Rod i Folks Bevidsthed. Forf. mener imidlertid at have fundet det Trylleord, der, blot det udtales, lader en ny Morgenrøde oprinde: den ekspressionistiske Geografi, der ikke giver et gammeldags Billede af Landene, men lader os føle deres inderste Sjæl. Den gamle, beskrivende Kosmografi, der sad i Højsædet lige til Alex. v. Humboldt's Dage, saavel som det 19. Aarhundredes forklarende Geografi skal nu vige Pladsen for den kunstneriske, Geografiens højeste Maal.

Forf. gaar stiltiende ud fra, at Videnskaben har sit Maal i Kunsten, hvilket turde være uholdbart. Men lad gaa — Kunst og Videnskab kan næppe helt skilles. Imidlertid svarer jo den beskrivende Geografi ret nøje til Indsamling af Materialet, den forklarende til dets videnskabelige Bearbejdelse. Skulde nu en ny Fremstillingsform gøre de to første Faser af Arbejdet overflødige? Vi er her ved det springende Punkt: Forf. gør Geografi til enslydigt med geografisk Fremstilling uden at værdige den geografiske Forskning et Ord!

Hvad nyt bydes der os da? Der findes et Par Prøver derpaa i Form af en Skildring af Syrien og en af Vest-Arabien. De er holdt i en temmelig svulstig Stil, men for øvrigt isprængt flere rammende Bemærkninger og malende Billeder. Dog bliver Forf. næppe den ny Columbus, som han ønsker at være, og den videnskabelige Forskning vil sikkert fortsættes ret uanfægtet — ikke mindst efter den amerikanske Metode, som naturligvis endnu har nogle Børnesygdomme at overstaa, men over hvis Død Forf. dog, for Resten paa en noget usmagelig Maade, hoverer for tidligt.