Højdekort over Danmark ved C. C. Christensen og A. M. R. Krogsgaard. 1:310,000. Statskort over Danmark ved C. C. Christensen og A. M. R. Krogsgaard. 1:310,000. (Gyldendalske Boghandel.)

, Aarslal mangler selvfølgelig! Det er dog egentlig übegribeligt, at man ikke undser sig ved at lade netop Kort, der som oftest forældes ret hurtigt, udkomme uden nogen Angivelse af, hvornaar de er trykt, endsige hvornaar de er færdigredigerede. Men desværre er det jo nær ved at være Reglen, i alt Fald her i Landet.

Ovennævnte to Vægkort, der sælges dels særskilt, dels som et dobbeltsidigt Kort, overgaar ikke blot ved Maalestoksforholdet men ogsaa ved Indholdets Rigdom betydeligt de Danmarkskort, der hidtil har staaet til Skolernes Raadighed. Selve Tallet 1:310,000 er ikke lykkeligt valgt. Naar man af tekniske Grunde ikke kunde bruge det runde Tal 1:300,000 (l cm = 3 km i Naturen), burde man vist for Sammenlignelighedens Skyld have valgt 1:320,000, som hører til den af Generalstaben benvttede Række af Maalesloksforhold.

Fælles for de to Kort er hele Situations- og Signaturtegningen med Undtagelse af Jernbaner, som kun findes paa Slatskortet, hvilket har den Ulempe, at Jernbanernes i mange Egne saa udprægedeAfhængighed

prægedeAfhængighedaf Terraiuformerne ikke anskueliggøres.Skrift findes kun paa Slatskortet og er der holdt ret svag, saa at den ikke forstyrrer Kortbilledet. løvrigt er ved særlige Signaturer kendetegnetFyr, Fyrskibe, Løvskov, Naaleskov, Klit, Eng og Mose samt Marsk. Paa Afstand gør adskilligeaf disse Signaturer sig ikke gældende og svarer for saa vidt ikke til Forrnaalet, hvis dette har været at skabe et Vægkort. Byerne gør sig til Gengæld lovlig stærkt gældende paa Statskortet, hvor de er sorte; paa Højdekortet er de røde. Der er skelnet mellem 3 Kategorier af Byer: Hovedbyer, øvrige Byer over 10,000 Indbyggere og Byer under 10,000 Indb. Om hvad der skal forstaas ved Hovedbyer, vil vist Meningerne være delte. Paa Kortet er hertilregnet København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Er der tænkt paa Hovedbyer for større Dele af Landet, kunde vist flere andre med samme eller større Ret medtages, f. Eks. Rønne eller Haderslev.Menes blot Landets vigtigste Byer, er Udvalgetmaaske meget passende men Betegnelsen knap saa træffende. Endvidere er medtaget en stor Mængde Landsbyer samt en Del Herregaarde, hvis Beliggenhed er geografisk karakteristisk. Tankenat medtage disse Herregaarde er udmærket, men ogsaa her gælder det, at den paagældende Signatur kun kan skelnes paa nært Hold.

Til Fremstilling af Terrainforholdene er der paa Højdekortet anvendt en Farveskala efter den velkendte Recept: grønt_—hvidt_—lysebrunt_—mørkebrunt, for henholdsvis 0—30, 30—60, 60—90 og over 90 m Højde. Det vil med andre Ord sige, at der i det egentlige Danmark er anvendt 3 Farver til den halve Højde og kun een til Resten. De stærkt kuperede høje Partier f. Eks. i Midtjylland har derved faaet en altfor plateauagtig Karakter. Tilmed er paa Grund af en mindre omhyggelig Trykning den mørkebrune Farve bleven meget for mørk i Forhold til de øvrige — indbyrdes vel afstemte — Farver. Anvendelsen af den hvide Farve maa paa dette som paa andre Kort søge sin Berettigelse i økonomiske Hensyn, der vel i det hele taget bærer en stor Part af Skylden for, at Kartografien — i alt Fald Privatkartografien — ikke staar synderlig højt herhjemme.

At Færøernes Terrainformer umuligt lader sig blot antyde med en Farveskala, der deler Intervallet 0—90 m i 3 Dele og lader de øvrige 90% af den faktisk tilstedeværende Højdeforskel fremstilles ved en enkelt Farve, er en Selvfølge. Man burde i hvert Fald have valgt en saadan Skala, at det umiddelbart kunde ses, at Færøerne er højere end Sjælland.

Til Fremhævning af stejlere Skraaninger er tilføjet en — noget übehjælpsomt udført og lidet synlig — Skravering. I Havet danner 15-m-Kurven Skel mellem en lysere og en mørkere blaa Farve. Generaliseringen af Terrainet er i det store og hele god.

>Statskortet« viser nøjagtig lige saa meget af den danske Stat som Højdekortet. Tillige viser det ved farvebræmrnede Grænselinier Amtsinddelingen og burde derfor snarere have heddet Amtskort, uanset at dette Navn ogsaa er brugt i en anden Betydning. løvrigt danner det ved at indeholde alle Navne et Nøglekort til Højdekortet.

Trods de omtalte Ufuldkommenheder betyder navnlig Højdekortet et virkeligt Fremskridt i Sammenligning med eksisterende danske Skolekort, specielt Danmarkskort.