Geografisk Tidsskrift, Bind 26 (1921 - 1922)

Den V. Thule-Ekspedition.

Den danske Ekspedition til arktisk Nordamerika under Ledelse

af Knud Rasmussen.

Da den arktiske Slation ved Thule oprettedes i Aaret 1910, blev det straks fremført som en af Stationens vigtigste Opgaver at undersøge de Egne, der lettest lod sig berejse med selve Stationen som Basis. Gennem 3 Ekspeditioner er nu ikke blot Thules nærmeste Omegn, men ogsaa hele Kysten fra Holms Ø op til Grønlands Nordspids bleven undersøgt, og desuden har en fjerde Ekspedition haft den isolerede Stamme ved Angmagssalik som Maal. Efter at man nu har løst de vigtigste af de Arbejder, der forelaa i Grønland ifølge Stationens Program, har man i Aar besluttet sig til at realisere en allerede i 1910 i Geografisk Tidskrift fremsat satEkspeditionsplan til Centraleskimoerne og det nordamerikanske, arktiske Arkipelag.

Motiverne til, at den femte Thule-Ekspedition netop søger det nordligste Amerika og det arktiske Arkipelag, fremgaar af nedenstaaende Oversigt over de Opgaver, der vil optages paa Ekspeditionens Progra m :

I. Historisk Oversigt og Klarlæggelse af foreliggende Opgaver.

Den femte Thule-Ekspeditions Arbejdsomraade
er de centrale Dele af det nordamerikanske Polar-

Side 58

DIVL1894

Arkipelag, der danner en naturlig Bro mellen- Grønland og Nordamerika: Ellesmeresland, North Devon, North Sommerset, Baffinsland, Boothia felix Melvillehalvøen, Barren Grounds — Omraadet nord vest for Hudson Bay — Egne, der hører til Jorden; mest ukendte.

Som Følge af særlige opdagelseshistoriske Forhold hører Egnen omkring Fury and Hecla Strail og de vestlige Dele af Baffinsland til de mest ukendte, til Trods for at de er iblandt de ret tidligt opdagede Dele af Polaromraadet. Da Englænderne i del 19. Aarhundrede genoptog Nordvest-Passage-Ekspeditionerne, kom de kun i ringe Grad til at besøge disse Egne, da det viste sig, at Lancaster Sound var den eneste brugbare Passage af de Stræder, dei gennemskærer Arkipelaget.

Fury and Hecla Strait betegner vel nok Centret for det mest ukendte Parti. Dertil kommer, at Landet slet ikke er bleven inddraget i den modernespecial-videnskabelige Udforskning, og store Dele henligger derfor endnu lige saa ukendte, som da Franklin-Ekspeditionerne sluttedes i 50'erne i forrige

Vi kan altsaa med Hensyn til den nævnte
Strækning fra Ellesmeresland til Barren Grounds
fastholde to Ting:

1 at Hpt f>r T.nnHp flp

er af særlig Vigtighed for de: danske Grønlandsforskning fordi de forbinder Grønlam mpfl dpf iiaprmpQtp Kr»nfinr> 111

2. at disse Lande des uden i Almindelighed frem byder store og vigtige Op gaver: geologiske, klimatolo giske, botaniske, zoologiske etnografiske, arkæologiske ved Siden af den grundlæg gende geografiske Opgave - at fuldende Landenes Kort læsnins.

Kartografiske Opgaver:

Hvad det kartografisk« angå ar, er de største Øer os Landsdele kun kendt mec Hensyn til Kystomridsene, og end ikke dette kendes foi den store Ø, BaffinslandsVed kommende, vistnok Jorden; trediestørste Ø. Help af SvH

— j østkysten og hele den nordlige Del af Vestkyster ned mod Boolhia Golf er übekendte, ligeledes de inrirp uf T.nnrlpno

Geologiske Opgaver

Ogsaa i geologisk Henseende er Egnene næsten ukendte. Det første geologiske Kort over disse Egne blev fremstillet 1859 af Haughton ved Sammenarbejdelse af de mange Franklin-Ekspeditioners spredte Resultater; de senere Kort herfra har ikke meget nvl at lilføie.

Det fremgaar heraf, at det arktiske Arkipeiag sammen med hele det østlige Kanada udgør en stor, ret lav Gneisplade, enkelte Steder overlejret af SpHinipn tpr

Ekspeditionen besøger særlig de sydøstlige
Omraader, og træffer navnlig paa Sedimenter med
Forsteninger fra Begyndelsen af Jordens Oldtid

Foruden Indsamlinger af Forsteninger foreligger der jo ogsaa mange andre Opgaver: Beskrivelse af de forekommende Bjærgarter, Undersøgelse af de tektoniske Forhold. Isbedaeknineens UHhreriplsp n«iv

Biologiske Opgaver:

I biologisk Henseende er det indre af Baffinsland
fuldstændig ukendt, og ogsaa Melvillphalvapn

Side 59

og Egnene omkring den magnetiske Nordpol er
lidet undersøgt.

Etnografiske og arkæologiske Opgaver:

Ekspeditionens Hoved formaal bliver
dog af etnografisk og arkæologisk Art.

Der er gennem Fund i Nordøstgrønland og paa Southampton Island paavist et nært Slægtskab mellem den ældre Kultur paa disse to Steder. Videnskabelige Udgravninger paa sidstnævnte Sted, der kunde uddybe delte Spørgsmaal, vilde være af stor Betydning, ligesom det for Dansk Eskimostudium vil være af megen Vigtighed at komme i Besiddelse af et saadant Materiale, idet Udbyttet af de tidligere Udgravninger, der kun har været af ganske tilfældig Art, alt opbevares i Amerika.

Southampton Island frembyder et fast Holdepunkt for Ekspeditionen med Hensyn til Løsningen af den Opgave, ad arkæologisk Vej at belyse Eskimoernes Vandringsveje mod Grønland.

Hvad de nulevende Eskimoer angaar, vil Ekspeditionen med et Hovedkvarter i Lyon Inlet gennem Rejser komme i Berøring med en Række af Stammer, der dels i det hele taget er meget lidt kendt, dels kun er besøgt af ældre rejsende i den etnografiske Videnskabs Barndomstid.

Der venter her overalt store Opgaver: Eskimoernes Forekomst og Udbredelse i disse Egne, deres Erhvervskulturs Tilpasning til Naturforholdene, deres Flytninger og Bopladser i Aarets Løb, deres Færdselsveje m. m.

Undersøgelser her skulde kunne yde vigtige Oplysninger med Hensyn til Problemet, åd hvilke Veje Eskimoerne er vandret fra Nordamerika til Grønland.

Paa Barren Grounds bor en af de interessanteste, men mest ukendte Eskimostammer Kinipetu- Indlandsstammen. Og langs Kysten fører Eskimoernes Hovedomraade og vigtigste Udbredelsesvej over Coronation Golf og Alaska-Kysten til Beringsstrædet.

Folkloristiske Opgaver:

Overalt, hvor de forskellige Eskimostammer
besøges — og Ekspeditionens Opgaver vil gøre det
ønskeligt at komme saa vidt omkring som muligt

— vil de* være en særlig Opgave for Ekspeditionens Leder at samle og nedskrive alt, hvad der haves, om gamle eskimoiske Sagn, Æventyr og Traditioner fra svundne Tider, religiøse Overleveringer, Sæder og Skikke o. s. v.

Da Lederen allerede har indsamlet et tilsvarende, rende,meget fyldigt Materiale fra hele Grønland fra Polareskimoerne, Vestgrønlænderne og Østgrønlænderne ved Angmagssalik, vil der paa denne Maade kunne fremskaffes et enestaaende Sammenligningsmateriale, der sikkert vil kunne give Bidrag ikke blot til Eskimoernes almindelige Historie, men ogsaa til Forstaaelsen af deres Sjæleliv og Fantasi, og det paa en Maade, der ikke vil kunne hentes ad anden Vej.

Optagelse af levende Billeder

Det er Ekspeditionens Hensigt at lade optage
levende Billeder fra de Egne, som den kommer til
at gennemfare.

Disse levende Billeder kommer til at omfatte baäde Landskaber, Folkeliv og Dyrebilleder. Gennem Ekspeditionens Rute faar man en eneslaaende Lejlighed til at gøre disse meget righoldige og afvekslende. Disse Billeder vil paa en fortræffelig Maade kunne popularisere Ekspeditionens Resultater og føre dem ud til Folket. Det kan nævnes, at de Billeder, der vil blive optaget i Dansk Grønland og blandt Polareskimoerne, vil faa dobbelt Interesse, naar de senere sammenføres med Optagelser fra de amerikanske Centraleskimoer. Mange Dyrelivsbilleder vil der blive Anledning til at tage, og vi skal her blot eksempelvis nævne Billeder fra de mange store Fuglefjælde, der vil blive besøgt, Hvalros- og Bjørnebilleder fra Baffins-Bugten og Optagelser af Moskusokser fra Omegnen af Jones Sound. Foruden det betydelige populære Materiale, der vil kunne fremskaffes, maa det ogsaa erindres, at de levende Billeder har en overordentlig stor Betydning for Etnografien som biologisk Videnskab. Arbejds- og Fangstmetoder, Dans, Leg o. s. v. lader sig ad denne Vej gengive med en Anskuelighed, som det døde Billede ikke kan frembringe. Gennem Billedrækkens enkelte Led vil man endvidere kunne studere i Detailler Haandleringen af Redskaber — et Spørgsmaal, der med de ældre Metoder kun lod sig gøre gennem Tegninger, som altid efterlod Tvivl om Opfattelsens Rigtighed. Naar der ikke tidligere ad kinematografisk Vej er opnaaet bedre Resultater, skyldes det sikkert, at Optagelsen ikke er ledet af en Fagmand. Det er vanskeligt for en Amatør baade at beregne Lysstyrken og det færdige Billedes Virkning. Det er derfor vigtigt at skaffe sig absolut sagkyndig Hjælp paa dette Felt.

Etnografiske Samlinger:

En Hovedopgave for Ekspeditionen vil være
Indsamling af etnografiske Genstande.

Side 60

Hvad Grønland angaar, er Nationalmuseet i Besiddelse af en Samling, der er absolut eneslaaende, saaledes som den jo efter Forholdene ogsaa bør være det. De amerikanske Eskimoer, der danner et uundværligt Led i Eskimostudiet, er derimod kun svagt repræsenteret; særlig føles Bristen stærkt med Hensyn til de østlige Stammer, der har en stor Betydning for os ved at have ydet deres Kontingent til Befolkningen af Grønland. Det er just den planlagte Ekspeditions vigtigste Opgave at klarlægge disse Forbindelser, men til den Klarlæggelse kræves betydelig Indsamling af Sager for den nuværende Kultur og i endnu højere Grad Udgravninger, der kan give et Billede af den Kultur, som nu er gaaet til Grunde, men som netop er den, i hvilken Fællesskabet klarest skal fremtræde.

Resultaterne af saadanne Indsamlinger og Undersøgelser vil være det uundgaaelig nødvendige Bilag, der skal godtgøre for hver Mand og for Fremtiden Rigtigheden af de Slutninger, Ekspeditionen vil være naaet til.

Skal Opgaven ske Fyldest, er det samtidig nødvendigt, at man, som del er Ekspeditionens Plan, faar Adgang til ved Hjælp af Skib at kunne hjemsende det indsamlede; i modsat Fald vil en meget betydelig Del af Ekspeditionens Arbejde blive til intet. Naar saa mange Ekspeditioner er hjemkommen med et kun ringe Udbytte i Sager, har en Hovedgrund været den, at man selvfølgelig ikke gennem Aaringer paa Rejser kan bebyrde sig med en større Dødvægt; den uundgaaelige Følge blev da, enten at Samlingerne forsvandt, eller at man maatte efterlade slørre eller mindre Dele af dem til betydelig Skade for Videnskaben.

En Ekspedition som den planlagte vil, om den kan raade over tilstrækkelige Midler, gennem sine Samlinger kunne give vort Museum en absolut enestaaende Samling blandt Verdens arktiske Museer, en Stilling, som tilkommer det efter Danmarks Position til den arktiske Forskning.

II.

Ekspeditionens Medlemmer bliver:

Peter Freuchen,

Magister Therkel Mathiassen,
Magister Birket-Smith,
Knud Rasmussen,

4 polareskimoiske Jægere,

l grønlandsk Tolk og Sekretær.

Ekspeditionen afrejser fra Kjøbenhavn den 25.
Maj med Molorskonnerten »Søkongen«. Kolonien
Godlhaab anløbes paa Oprejsen, hvorefter Kysten
følges nordover indtil Upernivik, hvor man venter
at være ca. 20. Juli.

Under Opholdet i Grønland kompletteres Udrustningen
med Hundefoder og specielt grønlandsk
Materiel.

Kap York-Stationen Thule anløbes i Tiden mellem 22. Juli og 15. August for at afhente de polareskimoiske Deltagere og Hunde. Derefter søger man syd over til Kolonien Holstensborg, hvorfra startes til Hudson Bay den 22. August.

Ekspeditionens Hovedkvarter lægges i Lyon Inlet, hvorfra alle Slæderejser til de omliggende Eskimobopladser foretages. Dog vil et Depot være udlagt ved Chesterfield Inlet af Hudson Bay Co. til Støtte for den lange Indlandsrejse med Kinipetu- Slammen og videre. Allerede første Efteraar og Vinter besøges Igdlulik-Stammen ved Fury and Hecla Strait, og mulig forskellige Dele af Baffinsland.

Siden arbejder man sig senest om Foraaret 1922 med Slæde eller om Sommeren med Baad ned til Chesterfield Inlet. — Undervejs foretages etnografiske Samlinger, der lægges i Depot, for senere at transporteres til Hovedkvarteret.

Efteraaret 1922 drager man med Indlands- Slammen Kinipelu ind over Barren Grounds, tilbringer første Del af Vinteren der, for siden at søge vestpaa til Stammerne langs Nordvestpassagen og paa sidste Islæg i Foraaret 1923 køre tilbage igen til Hovedkvarteret i Lyon Inlet.

Hertil er imidlertid dels pr. Slæde, dels pr. Baad alle de etnografiske Samlinger bragt og afhentes nu af »Søkongen«, der foruden Samlingerne hjemfører d'Hrr. Therkel Mathiassen og Birket-Smith.

Paa »Søkongen«s Overrejse til Grønland i Sommeren 1923 udlægges et mindre Depot ved Ponds Inlet og i Løbet af Vinteren 192324 kører nu Lederen sammen med Peter Freuchen og Polareskimoerne ad Eskimoernes gamle Vandringsveje over Baffinsland, Lancaster Sound, Jones Sound, Ellesmeresland og eventuelt Heibergsland tilbage til Grønland, hvor Thule-Stationen naas i Foraaret 1924. Derfra Hjemrejse med »Søkongen«.

Med Hensyn til arkæologiske Studier paa Southhampton Island og andre Steder, kartografisk, geologisk og biologisk Arbejde i de berejste Egne og særlig i Baffinsland, maa man foreløbig nøjes med at henvise til de Linier, der er trukne op i Indledningen, da de Omraader, man kommer til, er saa lidet kendte, at detaillerede Forhaandsdispositioner vanskeligt vil kunne følges.