Bolivias Trafikforhold.

Skønt Bolivia maa siges at være den af Sydamerikas Republikker, der er mest favoriseret af Naturens Haand, det være Mineral-, Plante- eller Dyreriget, ligger dens Rigdomme dog saa godt som urørt hen.

Grunden hertil er følgende: absolut Mangel paa Søhavne, den ringe Befolkningstæthed, (mindre end 2 Indbyggere pr. km²) Mangel paa Kapital, men først og fremmest de overordentlige vanskelige Trafikforhold, der møder den Rejsende for at naa og befare delle bjerg- og flodrige Land (1.400.000 km²).

Fra Atlanterhavet kan man sejle til Bolivia
benyttende de 2 vidlforgrenede Flodsystemer, som
former Amazon- og La Platafloden.

Fra Para ved Udløbet af Amazonfloden følges denne og Madeirafloden til Villa Bella, (Grænseby mellem Brasilien og Bolivia) en Sejllads paa ca. 3000 km. Herfra kan sejles paa Bifloderne Beni og Mamoré langt ind i Republikken.

Paa den anden Rute over Atlanterhavskysten løder der Floddampere paa Rio La Plata fra Buenos Aires op til Asuncion i Paraguay. Herfra er den bolivianske Biflod Pilcomayo kun lidet befærdet paa Grund af, at den hurtig udtørres udenfor Regntiden. —

— De Floder, der fødes i Bolivias Højcordillera og
falder udi Pacifichavet, er faa og lidet vandrige og
følgelig ikke tjenlige for Skibsfart. —

For al udnytte Landets Rigdomme har den
bolivianske Regering længe været klar over, at el

udstrakt Jernbanenet var nødvendigt, og d^r eksistererogsaa flere storslaaede Studier og Projekter, men Verdenskrigen og dens Konsekvenser har hidtilgjort det umuligt at realisere disse.

For Tiden løber der 3 Jernbanelinier fra Pacifickyslen op til Bolivias Residensstad La Paz. Den ældste er Antofagasta —La Paz Ruten, hvoraf den chilenske Sektion Anlofagasla^—Ollagüe er 437 km og den bolivianske Sektion (Ollagüe—Uyuni_—Rio Mulatos^—Oripo^—Viacha^—La Paz) er 725 km Total. 1162 km. Det internationale Tog gør denne Strækning i 42 Timer og gennemløber Størstedelen af den bolivianske Højslette, som ligger i c. 3800 m's Højde.

Den mest interessante Linie er Mollendo^—La Paz Ruten, der fra den peruanske Kyst passerer Arequipa op til Puno, Havneby ved den mægtige Indsø: Titicaca 8340 Kvadratkilometer. (Peruansk Sektion 521 km), Herfra sejles til den bolivianske Havnestad Guaqui med smaa Dampere, som tilbagelægger de 237 km i 12 Timer. Ovennævnte Sejltur er vel nok den mest interessante, man kan foretage paa nogen Indsø Jorden over. Fra Titicacasøens Vande, som ligger i 3800 Meters Højde, har man et pragtfuldt Panorama af Bolivias Højcordillera, hvis sneklædte Toppe passerer 6600 m. Den bolivianske Sektion Guaqui^—La Paz er kun 96 km lang og passerer gennem de præinkaiske Ruiner i Tihuanaco, hvis mægtige Stenmonoliter Jernbaneentreprenørerne anvendte som Bygningsmateriale.

Den hurtigste Rejse byder Arica^—La Paz Ruten med 439 km i 18 Timer. I den chilenske Sektion Arica_—Charana (206 km) stiger Banen fra Pacifickysten over 4000 m i faa Timer og er d^lvis Tandhjulsbane. Den hurtige Stigning i denne betydelige Højde giver hjertesvage Passagerer Soroche (Aandenød) ikke sjældent med dødeligt Udfald. Arica_—La Paz Ruten har en Stikbane til de rige Kobberminer i Corocoro.

Fra Buenos Aires kan man rejse til La Paz med Bane til den bolivianske Grænse Slation La Quiaca. Strækningen La Quiaca^—Uyuni (Uyuni er Station paa ovennævnte Antofagasta^—La Paz Ruten) er i Konstruktion og 90 km i Brug, de resterende 200 km vil blive færdig i faa Aar.

Fra Uyuni udgaar ligeledes en 38 km lang
Jernbane til Minerne i Huanchaca tilhørende; La
Compania Huanchaca de Bolivia,

For at rejse fra den bolivianske Højslette -_— som i en Udstrækning af ca. 800 km løber fra Syd til Nord — til det Indre af Republikken er det nødvendigt at passere den mægtige Stenmur, som hedder La Cordillera Real, hvis laveste Bjergpas ikke gaar under 4000 m.

Den første Bane i Bolivia, som passerede Højcordilleraen, udgik fra Rio Mulatos — Station paa Antofagasta —La Paz Ruten — op til de verdensberømte Sølvminer i Potosi. Denne Linie er 174 km lang og løber oppe i 4782 m og er saaledes Verdens højst beliggende Jernbane (NB. med l m Sporvidde). Fra Potosi gaar Banen videre til Republikkens Hovedstad; Sucre, 178 km, hvoraf der hidtil kun er konstrueret 60 km.

Fra den samme Hovedstamme (Antofagasta_— La Paz) udgaar den nyindviede Bane Machacamarca —Uncia, 96 km. Uncia er Centret for de rigeste Tinminer i Verden. Saavel Minerne som Jærnbanen tilhører senor S. I. Patino, der kaldes Tinkongen.

En meget interessant Bane forbinder Byerne Oruro Cochabamba, 205 km, der skal forlænges til Santa Cruz yderlig ca. 400 km. I Cochabamba Dalen findes desuden et privat Jernbaneselskab med ialt 87 km Linie. Sporvidde 75 cm.

I det nordlige af Republikken findes kun en enkelt isoleret Jernbane Guayamerin^—Riberalta 85 km, som forbinder de 2 store Vandaarer Rio Mamoré og Rio Beni. Guayamerin ligger i Brasilien, hvorfra Banen fortsætter ind i denne Republik.

Paa Grund af de betydelige Konstruktionsomkostninger er Taksterne for saavel Person- som Godstransport særdeles høje. Naar det drejer sig om lettere Transport for Eks. Metal, kan Indianeren med sine Lamaer med Lethed konkurere. En Lama transporterer l Quintal (46 kg) om Dagen. Ganske vist er en Lamas Dagsrejse kun 15 km; men da Tid og Foder ingen Værdi har for Indianeren, har han alle Fordelene paa sin Side. Vejene er i en elendig Forfatning og i Regntiden ofte impasable eller kun farbare med Okseforspand.

Først naar Bolivia engang har sit veludviklede
Jernbanenet, gaar Republikken sin store Fremtid
i Møde.

Cochabamba, Oktober 1921.