Den dansk-hollandske arkæologiske Ekspedition til Vestindien.

Omkring 1. December afrejser med et af Østasiatisk Kompagnis Skibe til Vestindien en arkæologisk Ekspedition, bestaaende af den hollandske Professor J. P. B. de Josselin de Jong, Dr. -phil. Gudmund Halt og Fru Emilie Demant Hatt. Geografisk Tidskrift har anmodet Ekspeditionens danske Leder, Dr. Halt, om en Redegørelse for Ekspeditionens Maal og Opgaver og har i den Anledning modtaget følgende:

Man har længe vidst, at der paa de vestindiske Øer findes synlige Vidnesbyrd om den forsvundne Urbefolkning. Et arkæologisk Materiale, tilvejebragt af G. Lalimer paa Puerto Rico, blev publiceret af O. T. Mason i Smithsonian Report for 1876; og en privat Samling, tilhørende M. Guesde paa Guadeloupe, blev offentliggjort i Smithsonian Report for 1884. Efter at Amerika ved Krigen med Spanien 1898 havde erhvervet Puerto Rico, øgedes de amerikanske Arkæologers Interesse for Vestindien, og fra 1902 foretog Dr. J. W. Fewkes, den amerikanske Leder af Bureau of American Ethnology i Washington, ton,flere Forskningsrejser til Vestindien; Resultatet af hans Arbejde foreligger i en Række Afhandlinger, af hvilke den vigtigste er >The aborigines of Porto Rico and neighboring islands«, 25. annual Report of the Bureau of Ethnology, Washington 1907. Købet af de dansk-vestindiske Øer 1917 gav ny Impuls til den amerikanske Arkæologi. Theodor de Bovy, der havde indsamlet Oldsager paa Bahama Øerne og andetsleds for »Museum of the American Indian« i New York, foretog allerede i Vinteren 1916^—17 Udgravninger af Bopladsaflejringer paa St. Thomas og St. Croix. Siden har amerikanske Arkæologer særlig havt Opmærksomheden henvendt paa Puerto Rico og Cuba.

Fra europæisk Side har der ikke vist sig synderligInteresse for Studiet af Antillernes døde Kultur. Englænderen T. A. Joyce har i »Journal of the Royal Anthropological Institute XXXVII« publiceret nogle vestindiske Oldsager, der befinder sig i BritishMuseum, og Hollænderen J. P. B. de Josselin de Jong har udgivet en arkæologisk Afhandling

om Øerne Aruba, Curacao og Bonaire paa Grundlag af Materiale, indsamlet af en hollandsk Præst. Ingensystematiske Undersøgelser af Bopladser og Grave — som vides at eksistere paa adskillige af de vestindiske Øer — er foretaget af Europæere. Dette er uheldigt. Thi de arkæologiske Problemer i Vestindien har en vidtrækkende Betydning for det gamle Amerikas Kulturhistorie og kunde vel gøre Krav paa Interesse fra de Nationers Side, der i Aarhundreder har ejet Kolonier paa Antillerne.Og det kan ikke siges, at europæisk Deltagelsei Amerikas arkæologiske Udforskning er overflødig.Til Trods for sine utvivlsomme Fortjenester staar den nordamerikanske arkæologiske Videnskab næppe helt paa Højde med den europæiske i Henseendetil Metode. De amerikanske Undersøgelser i Vestindien har hidtil haft Karakler af en ret og slet Indsamling af Musæumsmateriale og har saa godt som intet bragt for Dagen angaaende Gravskikkeeller med- Hensyn til Lejringsforhold i de Affaldsdynger, der betegner de gamle indianske Bopladser.Vi ved derfor endnu kun lidt eller intet om, hvorledes de mange Former af Oldsager, som amerikansk Publikation i de senere Aar har fremlagt,hører sammen til Kulturkomplekser, eller om det relative Aldersforhold mellem Oldsagstyperne.

Kulturen paa Antillerne var ikke ensartet over det hele; og der er Grund til at tro, at forskellige Kultur- og Folkestrømme er fulgt efter hinanden. Ved Opdagelsen skal Indbyggerne paa Cuba, Haiti, Jamaica, Bahama Øerne og den vestlige Del af Puerto Rico have talt Sprog af Aruak-Ætlen, medens de smaa Antiller og det østlige Puerto Rico havde caraibiske Indbyggere. Det maa antages, at baade det aruakiske og det caraibiske Element var kommet fra Sydamerika, og det synes rimeligt,, at det aruakiske var kommet først, og at det efterhaanden var fortrængt fra en Del af Omraadet af indvandrede Caraiber. Det er ikke udelukket, at nogle af Øerne kan have været befolket allerede forud for det aruakiske Elements Indvandring. I hvert Fald kan Antillernes gamle Kultur ikke helt og holdent opfattes som Laan fra Sydamerika. Paa de store Antiller og paa de tidligere danske Besiddelser er fundet Keramik og Slenarbejder, der bærer Vidne om en særegen og ret høj Kulturudvikling.

De tidligere dansk-vestindiske Øer har ved deres Beliggenhed en særlig arkæologisk Interesse. De er ikke langt fjernede fra Grænsen mellem det aruakiske og caraibiske Omraade, og de ligger nær ved de store Antiller. Det er derfor paa Forhaand sandsynligt, at de først har været beboede af Aruaker og siden af Caraiber; og vi kan vente at finde Vidnesbyrd om kulturel Indflydelse fra de store Antiller. En arkæologisk Undersøgelse af St. Croix og Jomfru Øerne maa derfor kunne bidrage til at belyse Vekselvirkningen mellem aruakisk og caraibisk Kultur paa Antillerne.

At særlig St. Croix er ret rig paa Bopladsaflejringer, er for mere end 20 Aar siden paavist af Oberstløjtnant H. N. Ramsing, der som Premierløjtnant hjemførte til Nalionalmusæet en Samling af Lerkarskaar m. m. fra den store Affaldsdynge ved Salt River. Denne Affaldsdynge, der siden delvis er gennemgravet af engelske og amerikanske Samlere, synes endnu at rumme urørte Partier, hvor en systematisk Undersøgelse vilde lønne sig; herom er modlaget Oplysninger fra den danske Planter G. Nordby, der har skænket Nationalmusæet en værdifuld Oldsagssamling. Ogsaa paa St. Thomas skal der ifølge Meddelelser fra stedkendte Folk væreHaabom at finde urørte Bopladsaflejringer.

Den dansk-hollandske Ekspedition, der omkr. 1. December rejser lil Vestindien, vil først undersøge de forhenværende danske Øer og derefter de hollandske »Bovenwindsche Eilanden«, St. Martin, St. Eustatius og Saba. Ekspeditionens videre Foretagender afhænger især af, hvorlangt Tid og Penge vil strække til. Dominica og St. Vincent har ikke alene arkæologisk, men ogsaa etnografisk Interesse, idet her endnu lever Caraiber, omend stærkt blandede med Negerblod. Men Centret i Antillernes gamle Kulturudvikling synes at ligge paa den Ø, der ogsaa i fysisk Henseende er Aniillernes Kærneland, nemlig Santo Domingo_—Haiti. Her vides at være rige Levninger i Form af Bopladser, Grave og saakaldte »Boldpladser« eller stenhegnede Pladser, der formentlig har været anvendte til Ceremonier, samt Huler med Vidnesbyrd om Beboelse og Helleristninger — der forøvrigt findes paa mange af Antillerne, bl. a. paa St. Jan. Endnu er der foretaget meget lidt af arkæologisk Arbejde paa Santo Domingo_—Haiti, skønt anselige Samlinger af Oldsager er ført herfra til forskellige Musæer. Her synes at være et særlig rigt Felt for fremtidige Undersøgelser.