Om Fotografering fra Luften

Det er karakteristisk for den Tid, vi nu gen-

nemlever, at medens vel nok hele Verden lider under og kæmper mod Følgerne af de Ødelæggelser og Forskydninger, Verdenskrigen har medført, er der tekniske Omraader, som netop i Kraft af Krigen er gennemgaaet en saa rivende Udvikling, at man nu er i Stand til med Sikkerhed at bestemme som fuldt farbare Veje, man for faa Aar siden kun turde ane som fjerne Fremtidsmuligheder.

Dette er saaledes Tilfældet med Flyvningen. Artilleriets Observationer og Rekognoceringen havde Flyverne behov, derfor sattes saa mange Kræfter ind paa at fuldkommengøre ikke blot Flyvemaskinerne,men tillige Flyvernes værdifuldeste Efterretningsmiddel:Fotograferingen fra Luften, at Resultateter blevet Maskiner og Apparater, man næsten tør betegne som fuldkomne, og som ikke blot egner sig for Krigstjeneste, men tillige ogsaa for forskelligeaf Fredstidens vigtige Formaal. At Flyvemaskinenniere og mere gaar ind som fast Led i den

vigtigste Hjælpemiddel: Fotograferingenfra Luften. Berettigelsentil at behandle dette Emne søger jeg dels i min almene Indsigt i Fotografienog tillige i de personligeErfaringer, jeg ved MarineministerietsVelvilje og i lærerigt Samarbejde med vore Marineflyvere har haft Lejlighedtil' at gøre.

Naar Talen er om Fotografier fra Luften, maa man skelne mellem to Hovedarter: Det perspektiviske Billede og det topografiske Fotografi. Det perspektiviske Billede optages saaledes, at Kameraels optiske Akse danner en Vinkel, som i Reglen ligger mellem 20 og 60 Grader med den lodrette Linie fra Flyvemaskinen til Jordoverfladen. Det topografiske

Billede optages derimod med Kameraet rettet lodre nedad, og medens hver Kategori vil tjene sine viden skabelige Formaal, ligger det i Sagens Natur, at det perspektiviske Billede giver rig Lejlighed ti Opnaaelsen af maleriske Virkninger, baarne af ve valgte, landskabelige Linier, skønne Lysvirkningei og atmosfæriske Fortoninger, medens det topografiske Billede nødvendigvis maa og bør fremtræde som en realistisk og knastør Kortlægning af del valgte Motiv.

Allerede før Krigen var Flyvningen udviklet sås vidt, at der fandtes særlige fotografiske Apparater til Brug i Flyvemaskiner. Navnlig tyske Fabrikanter havde taget den Opgave op at konstruere saadanne Apparater, og der fandtes Konstruktioner, som sei fra et fototeknisk Standpunkt var rene Vidundere af mekanisk Arbejde og fin Optik. De havde Afstandsindstilling,Irisblende, regulerbare Spaltelukkereog indstillelige Fjederspændinger, som gjorde en Uendelighed af Reguleringsvariationer mulige, men som samtidig stillede meget betydelige Krav til Brugerens fotografiske Kundskab og Erfaring. Der er næppe nogen Geograf, der ikke har stiftet Bekendtskabmed de Muligheder for indløbende Feil, som

hængighedafIndstillingsafstanden, SkarphedsdybdensAfhængighed af Blenden og dennes Indflydelse pan Eksponeringen og dermed paa Lukkerens Regulering,og da alle disse Faktorers Betydning i høj Grad stiger med Objektivets forøgede Brændvidde, er det givet, at Flyverkameraet, sorn nødvendigvis maa have et Objektiv med stor Lysstyrke og lang Brændvidde (f. 4,5 og fra 24 cm opefter) bliver saare vanskeligt at betjene, naar Konstruktionen er meget kompliceret. De heraf følgende Vanskelighederlader sig ganske vist overvinde af den, som ofrer den fornødne Tid og det nødvendige Studium paa denne Opgaves Løsning, men det bør jo ikke glemmes, at de Videnskabsmænd, som skal bruge Fotografien som Midlet til at løse hver især sine særlige Opgaver, maa have Krav paa at kunne ofre disse deres Kræfter og deres Tid uden at skulle sinkes alt for meget af fotografiske Studier. Det vil derfor vise sig af overordentlig praktisk Betydning at Kodak, hvis Bestræbelser indenfor alle fotografiskeSpecialer altid har været samlet om den Opgaveat skabe Forenkling, under Krigen ved Samarbejdemed de amerikanske Militærflyvere har konstrueret og nu til Brug for Fredsformaal er fremkommet med to Kameratyper: Et Haandkamera til Optagelse af perspektiviske Billeder og et Topografkamera,hvis Konstruktioner hver især er forenkledei en saadan Grad, at man tør paastaa, at disse Kameraer virkelig indenfor Fotograferingen fra Luften er det samme, som det kendte Brownie Apparat er indenfor den almindelige Amatørfotografi.

En saadan Forenkling skulde synes umulig, om ikke det samtidig maatte være nødvendigt at give Afkald paa Faktorer som f. Eks. Lysstyrke og Skarphedsdybde, og dog er den opnaaet ved et Grundsyn paa Tingene, som bringer Kolumbus' Æg i Erindring. Da Optagelserne altid sker i Højder over 2_—300 Meter, er Afstandsindstillingen udeladt og Objektivet fast monteret med Indstilling paa GO, og da Højden samtidig gør Spørgsmaalet om Dybdeskarphed skarphedoverflødigt, og man paa Grund af de paakrævede hurtige Eksponeringer altid har Brug for stor Lysstyrke, har Objektivet overhovedet ingen Blende, men arbejder altid med fuld Aabning. Samtidig har man fundet ud af, at en Spaltebredde paa ca. 2 cm ved 10 forskellige Fjederspændinger er i Stand til at give alle de fornødne Eksponeringsvariationer, og Flyverfotografen har saaledes kun ved nogle faa Forsøg at sætte sig i Stand til al vælge en efter Forholdene passende Fjederspænding, hvorefter han, hvad Kameraets Betjening angaar, er klar til at gøre sine Optagelser.

Imidlertid er lige saa lidt i Luften som paa Jorden alt gjort med Kameraets rigtige Betjening. Forskellige ydre Forhold gør sig gældende og stiller særlige Krav. At et vist Minimum af Lys er nødvendigtbehøver næppe at fremhæves og herlil kommeri Luftfotografien to Ting, som kan volde nogen Vanskelighed, nemlig Luftlagets Karakter og ApparatetsRystelser, der dels foraarsages af de Vibrationer,som fra Motoren forplanter sig til FlyvemaskinensFuselage, og dels for Haandkameraets

Vedkommende — direkte fremkaldes af Luftstrømmenfra Propelleren, hvori man ikke kan undgaa at foretage sine Operationer. Hvorledes man med fuld Sikkerhed undgaar disse Rystelser, er det umuligt at anvise, da Forholdene varierer i de forskelligeMaskiner, men det synes, som om Vibrationenfra Motoren er mindst farlig. Af Hensyn til Maskinens Bevægelser bør man ved perspektiviske Optagelser fotografere skraat bag ud fra Observatorpladsen,og man vil da ofte kunne tillade sig at støtte Kameraet mod Fuselageranden, især om denne er polstret. I modsat Fald vil et Stykke tykt Filt mellemApparatet og Fuselagen kunne optage Vibrationsstødene,og har Apparatets forrestePart et Støttepunkt, bliver det langt lettere end paa fri Haand at holde Stand mod Lufttrykket. Hindrer Opgavens Art, at Apparatets Forpart faar Støtte, tager man godt fat i de kraftige Haandtag, som Apparatet har paa hver Side, strammer Nakkeremmen og støtter eventuelt Haandballerne mod Fuselageranden, saa deres kødfulde Del optager Motorvibrationerne.Endelig man være opmærksom paa, hvorledes man »trykker af« til Eksponering. Under Paavirkningaf Motorlarm og Luftstrøm er man tilbøjelig til at trykke langt voldsommerepaa Udløseren, end man selv aner. Herved faar Ka-

meraet en lille Drejning nedefter, og denne Bevægelse falder netop sammen ined Lukkerens Udløsning og foraarsager et uskarpt Billede. Denne Fejl er jo imidlertid let at undgaa, blot man kender den og er saa vidt hjemme i Maskinen, at man arbejder fuldt ud roligt.

Hvad Lysretningen angaar, vil man oftest vælge at fotografere med Solen lidt skraat bag fra — en Vinkel mellem 20 og 45 Grader vil hyppigst være at foretrække — men her, som i al Fotografi, kan ikke gives absolut faste Regler, da der er Tilfælde, hvor endog Optagelse direkte imod Solretningen

giver det morsomste Billede. Dog vil Optagelse mod
Lyset sjældnere forekomme i Luften end paa Jorden.

Luftlagets Karakter spiller navnlig ved Arbejde fra betydelig Højde en stor Rolle. Ofte glæder man sig før Starten over en dejlig Sommersol og venter sig stor Chance for gode Billeder, og naar man saa kommer op i et Par Tusinde Meters Højde, viser det sig, at der ligger en blaa Dis over hele Landskabet. Denne Dis er vel kendt af dem, som er vant til at fotografere i Bjærgegne, hvor den paa Grund af den blaa Farves stærke Indvirkning paa den

fotografiske Plade sluger Konturerne af fjerne Bjærgkæder, og hvor man kan sikre sig disse Konturer ved Brug af en orthokromatisk Plade og et passende Gulfilter. I Luftfotografien er Disen imidlertid ikke saa let at klare, da Gulfiltret her kun forvandler det lyse Slør til en mørkere Grumsethed, og man har ikke andet at gøre end gaa længere ned, saa Luftlaget mellem Flyvemaskinen og Motivet bliver tyndere eller — hvis dette ikke lader sig gøre — at afvente gunstigere Forhold. Af denne Grund bør man ikke vælge sit Kamera med alt for urimelig lang Brændvidde, naar der er Tale om Fredsar-

bejde, thi medens Krigsflyveren af Hensyn til sin Sikkerhed m. H. t. Beskydning maa kunne trække Detailler til sig fra stor Højde, vil man ved at lægge sine normale Optagelser i Højder fra 500^—1500 Meter ofte kunne faa smukke Resultater, naar dette ikke lader sig gøre i Højder fra 2000—3000 Meter. Hertil kommer, at man ofte ved at skulle saa højt op vil forulempes af Skyer, som i sig selv og i Forbindelse med Landskaber kan afgive herlige Motiver, men som oftest vil være en generende Hindring for de Opgavers Løsning, der paahviler Geografen.

Valget af Negativmateriale bør ikke ske tilfældigt. Overfor almindelige Opgaver, som Optagelser af Byer og Landskaber, vil en sølvrig, orthokromatisk Plade eller Film af ikke for ringe Hurtighed være fyldestgørende, men i visse Tilfælde vil en pankromatisk Plade med et svagt efter Pladen afstemt Gulfilter være langt at foretrække, og det er værd at nævne, at til samtlige de Forsøgt-Optagelser jeg har gjort i Sommerens Løb, er anvendt Wrattens pankromatiske Plade med K l Filter. Dette er sket for at konstatere, at den rødfølsomme Plade nu forefindes saa hurtig, at den endog med Brug af Gulfilter er i Stand til at lade sig gennemtegne ved de korte Øjeblikseksponeringer, Luftfotografien kræver, og Resultatet har været en fuldstændig Gennemtegning af Emner som røde Hustage, stærk Fremdragning af gule Kornmarker o. s. v. Under ugunstigere Lysforhold vilde Gulfilteret kunne udelades og en P/2 Gang kraftigere Eksponering opnaaes.

Fotografering fra Luften kræver et nøje Samarbejdemellem

vallerneogforetog Eksponeringerne og Pladeskiftningerne.Det nu fremkomne Kodak-Topograf- Kamera besørger selv all ved Hjælp af en Vindmotor,som drives af Propellerens Luftstrøm, og som indreguleres efter Tabeller, der tager Hensyn til samtlige indvirkende Faktorer. Optagelserne gøres i Formatet 18x24 paa Film, som tillader indtil 100 Optagelser en suite, og som derefter kan skiftes i fuldt Dagslys paa samme Maade, som i et Amatørkamera.Ved en sindrig Mekanisme er Filmbaandet udsat for et stadigt Sug, som holder det absolut plant og forhindrer det i at vibrere under Paavirkningaf Maskinens Rystelser, og en automatisk Mærkning gør det muligt i Mørkekammeret at skære Filmen ud i Længder, som passer for bekvem Fremkaldelse.

Ugunstige Vejrforhold har foreløbig her hindret
indgaaende Forsøg med dette Kamera, men nogle
Prøver har vist, at det arbejder med imponerende
Nøjagtighed saavel med Hensyn til regelmæssige
Intervaller, som hvad Billedernes Sammenpasning
angaar.

Fremkaldelsen af Negativer fra Luften bør ske med stor Omhu for at sikre fuld Udvikling af alle Enkeltheder. Ved en flygtig Betragtning vil man let antage, at en haard, kontrastrig Fremkaldelse er at foretrække for at opnaa et stærkt markeret Billede, og oftest ser man Luftfotografier behandlet paa denne Maade, hvilket er ganske forkasteligt. Det viser sig, at en yderst sart Fremkaldelse i Tank, udelukkende bestemt efter Temperatur- og Tidmetoden giver saa langt de rigeste Muligheder for at faa fuldt Udbytte af Billederne, da et sart fremkaldt Negativ tillader Udførelsen af enorme Forstørrelser, som bringer uanede Enkeltheder frem. Som Eksempel kan nævnes, at et Billede af Kongens Nytorv med Omegn uden nogen Art af Retouche har ladet sig forstørre 20 Gange lineært, det vil sige fra Wxl2^l/₂ cm til 2x2Y₂ m, og det vilde være muligt eventuelt at presse Forstørrelsen yderligere op — et Resultat, som sikkert tør kaldes nogenlunde enestaaende.

Kopieringen sker bedst paa et blankt Veloxpapir og Kopierne bør her, som ved de fleste videnskabelige Optagelser, i Reglen gøres blanke ved Tørring paa Emailleplade.

Det vilde være fristende efter denne tekniske Redegørelse at fremkomme med nogle Beretninger om de mere almenmenneskeligt interessante Forhold; som knytter sig til Fotograferingen fra Luften, at berette om de forskellige Følelsessvingninger, man gennemlever under forskellige Omstændigheder, om de Indtryk af uendelig Skønhed, man modtager, om det Overblik over Landet, man tilegner sig og dettes Betydning for den geografiske Tilegnelse af dette. Men det første ligger udenfor denne Artikels Ramme, og det sidste bør overlades til en Fagmand, som ene er i Stand til fuldt at bedømme Flyvningens Værdi i den geografiske Videnskabs Tjeneste, og som det er mit Haab, de her givne fototekniske Oplysninger kan være til Nytte.

København i September 1921.