D. W. Johnson: Shore Processes and Shoreline Development. New York, 1919. John Wiley & Sons. (587 S., 73 Tvl)

For den, der vil studere Strandbreddens Dannelser nærmere, er denne Haandbog en uvurderlig Ledetraad, der langt overgaar, hvad der hidtil i Haandbogsform er skrevet om dette Emne, i Fyldighed og systematisk Præcision. Mens hvert Fænomen for sig faa r en fyldig Behandling i et ofte malerisk Sprog, holdes de enkelte Fænomener dog klart ude fra hinanden ved de udmærkede Dispositioner, der stadig ledsager Fremstillingen, og der lægges megen Vægt paa en eksakt Terminologi; de forskellige anskuelige Ord er det dog desværre næppe altid muligt at finde nogen tilsvarende, vel egnet dansk Benævnelse for.

Bogen er inddelt i ti Kapitler, der.hver for sig begynder med en »Advance summary«, en Angivelse af, hvad der skal behandles, og ender med et Resumé og en Literaturfortegnelse.

Iste Kapitel handler om Bølgebevægelsen; de almindelige Bølger (»waves of oscillation«, Svingningsbølger) beskrives udførlig i Henseende til Størrelse, Form, Hastighed o. s. v., og der beskrives dernæst en Del forskellige andre, delvis mindre almindelig kendte Former, saaledes som »waves of translation« (Bølger, hvori Vanddelene bevæger sig fremad), Jordskælvs- og Tidevandsbølger, »staaende Bølger«, et ejendommeligt og sjældent Fænomen, og endelig »Grænsebølger«, som fremkommer, hvor Vandlag af forskellig Beskaffenhed ligger over hinanden.

2det Kapitel handler om Bølgernes Virkninger;

der gives Eksempler, ledsagede af gribende Billeder, paa den Magt, Bølgerne er i Stand til at udøve; der nævnes f. Eks., at de har flyttet en Betonmasse paä 2600 Tons Vægt, og ligeledes Eksempler paa Brænding afoyer 200 Fods Højde.

3die Kapitel handler om Strømningerne, og der beskrives en Mængde forskellige Arter af disse, af hvilke de vigtigste her skal nævnes. Bølgestrømninger, de velbekendte, af Bølgeslaget frembragte, der som Hovedresultat transporterer Materiale ind mod Stranden og i mange Tilfælde ogsaa langs denne; Tidevandsstrømme, Vindstrømme, planetariske Strømme (de store Strømsystemer i Oceanerne) o. m. a.

4de Kapitel handler om Kysternes Terminologi og Inddeling; foruden den udførlige Terminologi over de forskellige Bælter i Kystprofilet og Aflejringerne, der ledsager enhver normal Kyst, er det væsentlige her Inddelingen af sanTtlige Kystformer i 4 Hovedtyper, som nærmest maa betegnes som Sænkningskyster, Hævningskysler, neutrale og så in mensatte Kyster.

ste Kapitel handler om det meget vigtige Forhold, hvorledes Kystprofilet dannes; særlig Betydning hår dette ved Sæukningskyster, hvor Dele af Jordoverfladen, der ikke tidligere har været paavirket af Havet, udsættes for dette. Der skildres her, gennem de forskellige Stadier, hvorledes Havet gradvis æder sig ind gennem Landet, og mens det fra andre Sider gøres gældende, at der snart maa sættes en Grænse for denne Virksomhed ved Bølge slagets mindskede Kraft, efterhaandeu som der dannes en jævn Undervandsflade udenfor Kysten, søger Forfatteren at vise, at Havets Magt praktisk

talt er übegrænset, naar Tiden er tilstrækkelig
lang, saa at selv et meget stort Land kan forsvinde
fuldstændig for Bolgerne.

6te Kapitel handler om Kystliniens Udvikling ved Sænkningskysler; den oprindelig ganske tilfældige og uregelmæssige Kystform vil i det hele sladig blive mere og mere jævnet ud, og kun som rene Overgangsstadier kan der dannes mere uregelmæssige Kystlinier, f. Eks. ved Modsætningen mellem haarde og bløde Bjærgarter. Særlig Interesse har Skildringen af Dannelsen af de forskellige Slags Tanger eller Barrer, af hvilke der væsentlig skelnes mellem tre Klasser: »spil«, hvis ene Ende gaar ud i det aabne Vand, »bar«, som afgrænser en Fjord mod Havet, og del italienske Ord »tombolo«,.der forbinder Øer med hinanden eller med Fastlandet.

7de Kapitel handler om Udviklingen af Kystlinien, naar Talen er om Hævningskyster; i saa Fald danner Landet en meget svagt skraanende Flade, som forhindrer, at Bølgeslaget kan virke med fuld Kraft paa selve Landet, hvorimod den særlig bryder i en vis Afstand fra delte, hvorved der frembringes en »off-shore bar«, en Barre udenfor Kysten, afbrudt af Tidevandsrender. En saadan Barre er dog kun et midlertidigt Fænomen; efterhaanden som Bølgeslaget fordyber Bunden udenfor den, faar det Kraft til at fjærne den og derefter angribe Landet videre.

Bde Kapitel, der handler om neutrale og sammensatte
Kystlinier, er ganske kort og skal ikke
her omtales nærmere.

9de Kapitel handler om Strandvolde, hvis Dannelse gennemgaas udførlig; der lægges særlig Vægl paa Muligheden af at bestemme, om hvorvi'dt man af en Række saadanne Volde indenfor hinanden kan slutte noget om, hvorvidt Landet nylig er hævet eller sænket, og der paavises en Mængde Fejlkilder ved en saadan Bedømmelse.

10de Kapitel handler om forskellige »mindre Former« ved Kystdannelsen; herhen høreren Dannelse, som næppe kendes i udpræget Form her i Landet, nemlig de saakaldle »beach cusps« (Kystspidser), ejendommelige takkede Former paa Forstranden, der kan strække sig vidt og bredt med samme indbyrdes Mellemrum afhængig af Bølgeslagets Intensitet. Endvidere de velkendte Bølgeslagslinier, hvis forskellige Former og Dannelsesmaade gennemgaas tilligemed de Slutninger, man kan drage af saadanne, naar de forekommer i de geologiske Lag. Kapitlet afslutter med et Afsnit om Kystklitler.

Bogen er forsynet med en overvældende Masse Litteraturhenvisninger og en meget stor Mængde oplysende Figurer, blandt hvilke navnlig maa fremhæves de talrige særdeles vel udførte Tavler med Fotografier af de forskellige Kystfænomener. Alene paa Grund af disse bør Bogen kunne vinde Udbredelse blandt Ikke-Fagfolk; men for enhver, der enten som Geolog, Geognif eller Tekniker faar noget med Kystdannelser at gøre, maa den anses som en ganske uundværlig Haandbog.