„Altitude and Health", by F. F. Roget. London 1919. Constable & Company Ltd.

Forfatteren, der er Professor ved Universitetet i Genéve, giver i ovennævnte Værk en videnskabelig Fremstilling af Klimaets Virkninger paa de levende Væsener, især Menneskene, i store Højder. Han er Alpønist og har væsentlig taget sine Observationer i Schweitz's Højegne, men kommer ogsaa lil Sammenligning ind paa andre Højegne paa Jorden, saaledes Himalaya, Mexico, Canariske Øer, Corsica, Sardinien, Analolien, Madagaskar elc., ligesom han behandler Luftfarler pr. Ballon og Aeroplan. I del 186 Oktavsider store Værk gives en interessant Udredning af, hvorledes Kulde, Varme, tør og fugtig Luft samt det formindskede Lufttryk virker paa Mennesket i forskellige Højder, og ikke alene i fysisk Henseende, men ogsaa i aandelig. Han fremhæver bl. a., hvorledes den slore Slilhed i Højegnene gør sin Indflydelse gældende, hvorledes de forskellige Belysningsforhold virker gunstig eller ugunstig paa Organismerne, og om hvorledes den forskelligt sammensalte Luft i forskellige Højder indvirker paa Blodet og derigennem paa Befindendet. Et Organ, som Forfatleren ved denne Lejlighed ikke kan undgaa al komme ind paa, er Lungerne, deres Virksomhed og Sygdom. De forskellige meteorologisk—klimatologiske Faktorer kan alle udmaales ved malematisk Nøjagtighed; rnen vil man have deres Indflydelse paa den menneskelige Organisme, maa man regne med Tilpasning til hvert Individ for sig, d. v. s. de forskellige Individer har hver deres Højde etc., hvori de befinder sig bedst. Forfatteren mener saaledes, at han er en 6000 Fods Mand. Anmelderen, der har levet i længere Tid i forskellige Bjærgegne i flere Verdensdele, er af den Mening, at han mindes at have befundet sig bedst i 18000 Fods Højde i Darvas Bjærgene i Centralasien, men al man deraf ikke kan udlede, al han allid vil befinde sig bedst i denne Højde, hvor Blodet er meget tilbøjeligt til at pible ud ved Neglene, Ørene, og hvor Huden ellers er tynd. Den Højde med dens særlige klimatologiske Forhold, man befinder sig bedst i, vil sikkert variere meget fra Tid til anden efter Individels Forhold. De meteorologisk—klimatologiske Forhold er de givne, og det gælder da om for hverl Individ paa et givet Tidspunkt og søge dem, der passer for ham. Forfatterens er i hvert Fald in

Udredninger
teressante at iølge.