Isforholdene i de arktiske Have 1918, Udgivet af Del danske meleorologiske Inslilul. Bearbejdet af Kaptajn C. J. H. Spe er se h n eider.

Den foreliggende Oversigt for 1918 er som de tidligere ledsaget af en Del smukke Kort, hvorpaa Isforholdene fra April til August er indtegnet. I den almindelige Oversigt over Isforholdene i de arktiske Have fremgaar det, at i Barents Havet, fra hvilket der paa Grund af Krigssituationen først fra Juni er kommet fyldigere Oplysninger, synes Iskanten i den østlige Del at have ligget ca. 100 Sømil vestligere end normalt og ret tæt. Omkring Bjørneøen og i den nordlige Del af dette Hav var dens Beliggenhed normal.

I Sommeren 1918 var Vandet i Fjordene päa Vestkysten af Spitzbergen meget varmt, ca. 7—B°,7^—8°, og Isforholdene har i Aar omkring hele Spitzbergen været særdeles gunstige. Vestkysten var saaledes praktisk talt isfri hele Sommeren. I Øst var Farvåndene næsten overalt sejlbare, og i Juli gik Sælfangerne helt op til Kap Leigh-Smith. Del formodes, at Nordvestlandet kunde været omsejlet, og mulig ogsaa er blevet det, uden at man dog har Efterretning herom paa Instituted

Isen i Grønlands-Havet laa Nord for JanMayen indtil August meget langt Øst paa. Den var i Kanten ca. 2_—3 Meler tyk, lillige tæt og sammenskruet. Af og til trængte dog Sælfangere ind i Isen igennem aabne Partier.

Ved Angmagsalik var Fjordisen i Begyndelsen af Oktober 1917 farbar flere Steder, den opnaaede en ualmindelig Tykkelse om Vinteren og brød først op midt i Juni. Polarisen kom i Slutningen af Oktober 1917 og laa udfor Kolonien hele Vinteren, Foraaret og Sommeren indtil Begyndelsen af Juli, beslod af store Flager opskruet Is og en Mængde Isbjærge. I Begyndelsen af Juli begyndte en Spredning af Isen, og fra 8. August var der isfrit ved Angmagsalik.

Ved Island laa der fra Aarets Begyndelse Is langs hele Nordkysten, og midt i Januar kom den om paa Østkysten. Paa de nordligste Fjorde udfor Østkyslen var Isbæltet endog ca. 16 Sømil bredt. Den 9. Januar begyndte Isen at gaa ud af Buglerne paa Nordlandet og langs Østkysten. Den 14. var Østkysten og den 18. Februar Nordkysten isfri.

Fra Newfoundlands Bankerne haves ingen Efterretninger. I Davis-Strædet dannedes Vinterisen i Nordgrønland i Oktober og i Mellemgrønland i Januar. Storisen passerede allerede i Slutningen af November 1917 forbi Kap Farvel og blev paa nær enkelte Dage liggende hele Vinteren og Foraarel. I Maj laa store Ismåsser udfor Godthaab, og lidt Nord for Holslensborg laa Vestisen klos paa Land. I Juli laa der store Ismængder Syd for Kap Farvel, ca. 100 Sømil brede. I August

svandt Isen betydeligt Ind, og i September var der
isfrit paa hele Grønlands Vestkyst.

Isfjælde fandtes som sædvanlig i Davisstrædet. Under Kap Farvel var der i September usædvanlig mange Isfjælde, hvoraf en Del ret langt Øst paa.

I Melville-Bugten var der ikke aabent Vand i December 1917, og i Smith-Sund var der Islag fra November. I Beringshavet skal efter de sparsomme Efterretninger Isen have ligget langt sydligere i Maj og Juni, end den plejer. Fra Beringsstrædet og Beauforthavet haves kun faa Efterretninger. Den største Del af Værket optages af en Samling Detailoplysninger af Interesse for Studiet af de arktiske Forhold.