Le Sahara occidental. Capitaine Augiéras. Avec une carte hors texte. Société de Geographie. Paris 1919.

Indtil Begyndelsen af det 20. Aarh. var det vestlige Sahara komplet eller næsten ukendt. Kun tre Opdagelsesrejsende, Franskmanden René Caillié i 1828, Englænderen Davidson, der gik ud fra Marokko og sandsynligvis blev myrdet Syd for Chenachen i 1836, samt Østerrigeren Oskar Lenz, der ogsaa gik ud fra Marokko i 1880, trængte her

en værdifuld Forøgelse af det geografiske Kortmateriale. Fordelingen imellem Højder, Stenstepper, Sandørkener og Oaser etc. træder tydeligt frem, og Kortet indeholder en Mængde værdifulde Detailler; men en Mangel ved det er, at det er blottet for Højdeangivelser. Selv om der i Vest-Sahara ikke findes en eneste betydelig Bjærgmassiv Syd for Atlas, er der dog adskillige Højdeforskelle, hvis Angivelse vilde være af stor Betydning for Geografen; nogle omtrentlige Højdemaalinger med Barometer eller med det i høj Grad praktiske Hypsometer (Casella) der let medføres i en Lomme, burde absolut være foretaget.

Men trods denne Mangel maa det frembragte Kort glæde enhver geografisk interesseret. Værket indeholder dels Tekst til Kortet og om dets Konstruktion, dels en kort og meget instruktiv geografisk Oversigt over det uhyre Terræn, ca. l Million km³ (to Gange Frankrig), som Kortet spænder over. Af Afsnittene skal nævnes: Alm. Morfologi, rkenklitter, den regionale Geografi, Klimaet, Fauna og Befolkning og det meget lidet, man véd om Fortiden.

Hvad der straks slaar den Rejsende i disse øde Egne er, som før bemærket, at der paa en saa uhyre Strækning ikke findes en eneste betydende Bjærgmassiv. I Midten af Landskabet danner et krystallinsk Plateau af ringe Højde, hvorover hæver sig smaa Granilmassiver, paa en Maade Kuplen paa Vest-Sahara. Omkring denne Central udbreder sig en lav Region for en stor Del dækket af Klitter, der skjuler de geologiske Forhold, hvoraf kun Quarsit, Skifer og Sandsten kommer til Syne. Dræneringen af Vest-Sahara foregaar dels mod Atlanterhavet dels mod Centrum af Afrika. De umaadelige Sandmasser dækker store Dele af Vest-Sahara. Klitterne naar en Højde af ca. 200 Meter. De er i Almindelighed højere end i det algierske Sahara, men ikke absolut. Sandet er i Vest-Sahara mindre kompakt end i Øst-Sahara. Om Landets Tilblivelse, Klitternes Dannelse etc. gives nærmere Oversigt, der stemmer overens med de Resultater, vi allerede er naaet til.

Klimaet er enormt tørt og hedt. Af de faa Temperaturopgivelser angives ca. 54 ° C som Maksimum om Sommeren og 5_—10° som Min. i den kolde Aarstid, hvor den dog faldt til 0° og 1—2° et Par Nætter. Sandet opvarmedes til 78 å80°. Den fremherskende Vind er Øst, og de mest udsatte Maaneder er Marts og April. I den varme Aarstid er Vindstødene kun af kort Varighed. I den kolde Aarstid er Vinden ofte saa stærk, at det er umuligt at gaa imod den med Karavanen. I den ikke talrigt repræsenterede Dyreverden indtager Reptilierne en fremtrædende Plads, især den farlige Hugorm, hvis Bid er dødeligt baade for Mennesker og Dromedarer. Den findes paa sine Steder i Mængde, saaledes dræbtes et Sted over 20 i Løbet af */₈ Time.

Af Planlerne dominerer Phønix dåctylifera,
Akasien og Tamarix.

Befolkningen bestaar af Bosiddende, hvor der paa Steder findes tilstrækkeligt Vand, saa Palmerne kan gro, og Nomader, der for de sidstes Vedkommende aarligt udsender Røver-Ekspeditioner baade mod Syd og Nord. Landet byder for de fleste en daarlig Tilværelse, og man kan rejse omkring her i Maaneder uden at træffe et Menneske.

Om disse Egnes Fortid, hvad Mennesket angaar, er der ikke meget at berette, en enkelt førislamisk Grav, nogle Tegninger af Antiloper paa Klipper er hvad man til Dato har fundet.

Det vil lønne sig for Geografer at studere det
lille Værk, som La Société de Geographie har

Ære af at have publiceret, nøjere.