De Geografiska Upptäckternas Historie. Sydamerika. Kampen om Guld och Silver 1498-1600, av Erland Nordenskiöld. Uppsala. J. A. Lindblads Forlag, 1919.

Den bekendte svenske Forskningsrejsende, Dr. phil. Erland Nordenskiöld, hvem vi kan takke for mange udmærkede Publikationer fra hans Rejser imellem Sydamerikas Indianerstammer i Peru og Bolivia, har i ovennævnte Værk beriget den historisk-geografiske Literatur med en højst interessant Beretning om de spanske Conquistadorers Opdagelser, Rejser og Plyndringer i Sydamerika i Aarene fra 1498-1600. Uden at komme ind paa Detaillerne i de enkelte Afsnit, dér hver for sig omhandler Spaniernes Togler til de forskellige Landsdele, skal det fremhæves, al Bogen sorn Helhed giver en vel funderet Oversigt over det paa en vis Maade gigantiske Forskerarbejde, der i Sydamerika udfoldedes af Spanierne. De var nemlig kun paa en vis Maade Forskningrejser, for saa vidt som næsten hele Sydamerika blev kendt for Datiden, skønt oftesl igennem farvede og'fantastiske Beretninger, men det var paa ingen Maade ideelt anlagte Ekspeditioner, der gik ud paa at berige Evropas eller Spaniens Kendskab til Jorden, men i det store og hele Togter, der gik ud for at samle Guld og Sølv og berige sig paa enhver Maade, og de stiller her som såa mange andre Steder paa Jorden Evropæerne, de kristne Evropæere, i et sørgeligt Lys. Ganske vist maa man erindre, at Opdagelserne foregik i det 15. og 16. Aarh., men selv med dette Faktum for Øje rystes man over de Grusomheder, som blev begaaet bl. a. ved Erobringen af Inkariget og udelukkende for at tilfredsstille den vanvittige Tørst efter Guld, som til alle Tider har grebet og endnu griber Menneskene. Nu maa man ogsaa erindre sig, at de Hundreder af Æventyrere, der udgik paa saadanne Togter, ikke var af den bedste Sort, tværtimod. Ogsaa andre end Spanierne deltog i Datidens Togter til Sydamerika, for det første Portugiserne og tillige Tyskerne, der for frem paa ganske samme Vis som de spanske Conquistadorer. Hines Rejser var dog forsvindende i Forhold til Spaniernes, der trodsende alle Farer, Sult og Nød, omsejlede og gennemstrejfede det mægtige Kontinent i en saadan Maalestok, at hvis de havde efterladt sig et geografisk Resultal i Forhold hertil, vilde vor Kendskab til Sydamerika have staaet paa en betydelig Højde allerede for Aarhundreder siden.

Med det geografiske Arbejde og Beretninger fra Rejserne var det imidlertid smaat bevendt. Mange af Lederne kunde ikke engang skrive deres egne Navne; men Munkene, der med Korset fulgte i Couquistadorernes Tog, kan vi takke for adskillige Beretninger om de Spanskes Færd. Man forbavses over, at Conquistadorerne ofte var gamle Folk, saaledes var den berygtede Pizarro 55 Aar og andre henved 70 Aar. De spanske Ekspeditioner tiltog efterhaanden i Antal, og i Slutningen af den spanske Erobringstid fulgte mange af Spaniens fornemme Adel med Kvinder og Børn med paa Rejserne i Haab om Guld og Ære, Statholder- og Guvernørposter og Erobringer for den spanske Krone.

Enkelte af Conquistadorerne kan man ikke frakende en vis Humanitet overfor Indianerne og ærlig Vilje til at gaa frem ad fredelig Vej, ligesom ogsaa enkelte gjorde Forsøg paa virkelig Udforskning; men den ulidelige Tørst efter Guld smittede selv de bedste. Det er en overordenllig inleressanl Tid, Forfatteren opruller for os, særlig mærkelig er Inkatiden og særlig sørgelig Inkakulturens Undergang. Til Inkaerne knytter sig mest Indtrykkene af Guld og Rigdom, og det synes, at blandt alle Indianere i Sydamerika har der hersket mere eller mindre vage

fantastiske Forestillinger om dette mærkelige Kulturrige. Om dette giver Værket en udmærket Forestilling. Skønt til Tider kortfattet, giver Forfatteren Beretning om alle de væsentlige Rejser og deres Ruter paa den Tid i Sydamerika: om Venezuela, Ecuador, Peru, Chile og Brasilien, orn det fantastisk berømte El Dorado.

De mærkelige Beretninger, som Spanierne fremkom med om Hære af Amazoner, ja endog om hele afsluttede Samfund af Kvinder, der ikke taalte Mænd i deres Nærhed til daglig Brug, men dog nu og da forskaffede sig saadanne for at opretholde Samfundene, synes ikke at være særlig paalidelige; men paa den anden Side kæmpede Kvinderne mange Steder sammen med Mændene for at afkaste det spanske Aag, hvilket dog i-sin Helhed ikke lykkedes. Paa en Afbilding af Martyrs Kort fra 1534 ses det lidet man, efter Ruiz og Pizarros Opdagelser af Inkarigets nordligste Del, kendte af Sydamerika, der jo enduu langtfra er udforsket eller kendt. Det var særlig Guld, Spanierne søgte og i anden Række Sølv og Smaragder. Meget eller maaske det meste af det Guld, Spanierne sendte hjem, fik de i Form af Skaale, Kar, Gudebilleder, Tempeludsmykning etc. Heraf blev del meste desværre straks smeltet, saaledes at Efterverdenen kun kan glæde sig over faa Genstande, der er bevaret i Original fra Inkatiden. En Del findes dog, og heraf giver Bogen ogsaa interessante Afbildninger.

Værket er ypperligt illustreret bl. a. med Billeder af disse interessante Personligheder, der gjorde Sydamerika spansk. Det er let læseligt, og som man ser i Literaturlisten bygget paa førstehaands Kilder, foruden paa Forfatterens personlige mangeaarige Kendskab til særlig Inkaernes Region, om hvis Udstrækning et vedføjet Kort giver os Oplysning. Det er et Værk, der bør faa Indgang i vide Kredse.