Geografisk Tidsskrift, Bind 25 (1919 - 1920)

H. P. Steensby: The Norsemen's Route from Greenland to Wineland. Kbhvn. 1918. Koppels Forlag.

Finnur Jonsson.

Side 42

Foreliggende Skrift er en Særudgave af Originalafhandlingen i »Meddelelser om Grønland« LVI, kun med nogle faa Ændringer. Det er vist meget heldigt, at det bliver udgivet saaledes, da det paa den Maade sikkert vil komrne flere i hænde, og da det byder i bedste Forstand noget nyt. Skriftet bestaar af to Afdelinger. I den første gør Forf. rede for Forskningens tidligere Resultater med Hensyn til Bestemmelsen af de af Leif d. heldige og Torfin Karlsævne opdagede Lande i Amerika. Forf. tager Standpunkt til Fr. Nansens lidet begrundede Opfattelse og nærmest afviser den. De ældste Meddelelser om Opdagelsen nævnes (Adam af Bremen, Are frode). G. Storms og W. Hovgaards og Fernalds Meninger og Resultater drøftes og kritiseres. Kilderne — Erik d. Rødes Saga og Grænlendingabåttr betragtes nærmest i Tilslutning til det af Anmælderen hævdede.

l det andet Afsnit behandler Forf. saa Hovedspørgsmaalet — hvor Helluland — Markland — Vinland er at søge. M. H. t. de to første er hans Resultat ikke væsenlig afvigende fra tidligere Opfattelse, idet han mener at begge er Dele af det østlige og sydlige Labrador, Markland dog nærmest Strækningen fra Belle Isle-Cape Whittle.

Jeg tør maaske indskyde den Bemærkning, at, uagtet jeg tidligere paa det nærmeste har sluttet mig til G. Storms Opfattelse, var der altid en Ting paafaldende for mig, nemlig det, at Opdagerne, der havde sejlet langs Labradorkysten, ikke blev ved med at følge Kysten, altsaa ikke sejlede ind i St. Lawrencebugten, men tværs over Strait of Belle Isle og over til Newfoundland. Det er denne (af mig aldrig fremsatte) Tanke, som Forf: nu fremsætter og han søger at bevise, at det er den eneste naturlige Maade at tænke sig Sagen paa. Opdagerne er sejlede ind gennem det nævnte Stræde og videre langs Kysten ind i St. Lawrencefjorden. Han paaviser Punkt for Punkt, hvorledes alt synes her at passe til Sagaens Beskrivelser. Furoustrandir bliver da Sydkysten af Labrador omtr. til Saguenay River. Strømfjorden passer fortræffelig paa St. Lawrencefjorden og Strømøen bliver Hare Island. Selve Vinland er at søge paa Sydkysten omkring St. Thomas (Kort ledsager Bogen); her passer alt godt til det i Sagaen omtalte Hop Det kan, forekommer det mig, ikke nægtes, at denne Løsning er overordenlig tiltalende og übetinget den sandsynligste, sorn endnu er fremkommen. Jeg tror, det er lykkedes Forf. at give den definitive Løsning af det meget omtvistede Problem. At der alligevel er et Par Vanskeligheder, ligger saa at sige i Sagens Natur. Det vilde være langt mærkeligere, om de

Side 43

ikke var der, men de er af en ret underordnet Art,
saa at de ikke kan rokke ved Hovedresultatet.

Forf. kommer naturligvis ogsaa ind paa Spørgsmaalet om »Skrællingerne«s Nationalitet. Han er mest tilbøjelig til at antage, at det er en Indianerstamme, der hovedsagelig er tale om, men mulig ogsaa Eskimoer (de, hvis Børn blev tagne af Opdagerne og af hvis Sprog der anføres fire Ord, som W. Thalbitzer har forsøgt at forklare som Eskimo Ord). I og for sig er der intet unaturligt i dette. Dette Spørgsmaal maa dog vel snarest stadigt siges at være aabent. I denne Forbindelse kommer Forf. noget ind paa Legen Lacrosse, der i den senere Tid har spillet én vis Rolle. Dette burde helst aldrig være blevet bragt ind i Diskussionen, da det sikkert intet som helst har at gøre med Forholdet mellem Nordboer og Eskimoer, ialfald ikke m. H. t. Tiden for Opdagelsesrejserne.

Der kunde fremdrages flere Enkeltheder i denne smukke Afhandling, f. Eks. Forklaringen af »Enføddingen« i Sagaen. Endelig kan bemærkes, at Forf. i Begyndelsen af det første Afsnit sammenligner Nordboerne som Søfarere med Fønicierne og i Beg. af det andet Afsnit omtales Sejladsen fra Grønland til »Vinland«; han paaviser, at Ruten fra Vesterbygden var den heldigste, netop den, der valgtes.

Prof. Steensbys Skrift kan paa det bedste anbefales alle dem, der interesserer sig for Spørgsmaalet. I Amerika er der stadig mange, der gør det. Nu rejses derovre paa en Rigmands Bekostning en Statue af Torfin Karlsævne, udført af den islandske Billedhugger, Einar Jonsson. Derovre maa Spørgsmaalet være aktuelt, og derfor vil dette Skrift gøre sin Nytte og virke vejledende, formentlig ogsaa Overbevisende. KVnnnr /nnccon