Ragnar Numelin: Orsakerna till f olkvandringarna på lagre kulturstadier. En sociologisk Studie. Helsingfors 1918.

Man forbavsedes unægtelig ved i 1918 og endog paa et Tidspunkt af dette Aar, da man troede, at Finland endnu kæmpede med Kaos i sit eget Indre, at modtage fra Universitetet i Helsingfors et videnskabeligt Værk, omhandlende Aarsagerne til Folkevandringerne paa lavere Kulturstadier. Et lille Udslag havde den ualmindelige Situation dog givet sig med Hensyn til Bogen, idet Forfatteren paa Titelbladet betegnes som Magister og Reserveløjtnant.

Det er ikke de historisk kendte Folkevandringer, som Forfatteren har behandlet. Han gaar til Naturfolkene eller til de niere primitive Kulturer for at udfinde, hvad det er for Kræfter, der sætter Folkestrømmene i Bevægelse, eller for at tale mere almindeligt, hvorfor Naturfolkene som Regel er saa ustabile og lidet bofaste i deres Tilknytning til Jordbunden.

At denne Ustabilitet, der medfører stadige Forskydninger mellem Stammerne og let gaar over til virkelige Vandringer, i væsentlig Grad er betinget af Erhvervskulturens Art hos Naturfolkene, ligesom at disse Forskydninger og Vandringer i første Linie bestemmes ved de geografiske Forhold, er Sandheder, som næppe bestrides af nogen virkelig Forsker.

Imidlertid er der nogle, og til dem hører den finske Forfatter, der mener, at Etnografi og Geografi ikke kan give udtømmende Forklaring paa Aarsagen til Vandringer og Omflytninger selv paa de ældste Stadier, men at et Mennesket iboende Instinkt eller en Slags Vandringsdrift fra Begyndelsen har været medbestemmende. Som de vigtigste almindeligt anerkendte Vandringsaarsager nævner Forfatteren selv Næringsbehovet, Selvopholdelsesdriften, geografiske Omstændigheder, krigerske Aarsager, Paatrængning af andre Folk, Handelsmotiver, sociale, politiske og religiøse Aarsager; men desuden betragter han det som sin Hovedopgave at fremdrage Betydningen af en særlig medfødt Vandringsdrift.

En saadan Opgave er selvfølgelig i sig selv meget vanskelig. Hvorledes skal man i det hele taget afgøre, om en iagttaget Folkebevægelse skylpes en saadan Drift eller en eller anden af de ovennævnte Aarsager eller maaske et indviklet Kompleks af flere samvirkende Aarsager. — Det siger sig selv, at Videnskaber som Etnografi og Antropogeografi ved et Studium af Folkevandringerne i hvert Fald til en Begyndelse maatte have fæstet Hovedinteressen ved andre Aarsagsgrupper end den her særlig fremdragne, en Etnograf eller en Antropogeograf vilde i de fleste Tilfælde have begyndt med at studere enkelte konkrete Folkevandringer for at udfinde deres Aarsager, og han vilde da først faa Øje paa de rent materielle Aarsager, der ved alle Vandringer spiller deres Rolle.

Den videnskabelige Fremgangsmaade, der an

vendes af Bogens Forfatter, er imidlertid ikke saa meget Etnografiens eller Antropogeografiens, som det derimod er Sociologiens Studiemetode, og nærmere bestemt er det den Retning indenfor Sociologien, hvis fornemste Repræsentant i Nutiden er den berømte finsk-engelske Videnskabsmand, Professor E. We stev m arc k.

Denne Metode ligger imidlertid saa meget udenfor de videnskabelige Omraader, som nærværende Anmelder har givet sig af med, at der ikke her skal forsøges nogen nøjere Bedømmelse af det foreliggende Arbejdes Fremgangsmaade og Resultater eller en nærmere Indgaaen paa Enkeltheder. Dog skal det udtales, at Forfatteren med en overordentlig Belæsthed har samlet et betydeligt Materiale til Belysning af et Emne, der har den aller største kulturelle og geografiske Interesse. Der er ikke Tvivl om, at det foreliggende Monografi med sin brede Basis, oversigtlige Fremstilling og store Literaturfortegnelse vil faa sin Betydning i Fremtiden ogsaa for Geografer og Etnografer.