Danmark, Land og Folk. Historisk-topografisk-statistisk Haandbog. Udgivet ved Daniel Bruun, under Medvirkning af en Række Fagmænd. Bind I (426 + 237 S.), Bind II (306 -f 123 -f 299 S.). Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. København 1919.

Alene ved sit Omfang, sit store Anlæg og sin Rigdom paa Detailler indlager dette Værk en meget fremtrædende Plads indenfor Litteraturen om Danmark. En lang Række af kendte og ansete Fagmænd har her skildret forskellige Sider af vort Lands Natur, dets Mindesmærker, dets Bebyggelse og Menneskeliv i Fortid og Nutid og dets Næringsveje. Alene Bind I tæller 30 Medarbejdere. Ganske vist er ikke alle Haandbogens Emner lige indgaaende behandlede, og undertiden savner man en indre Sammenhæng mellem de mange Afhandlinger og kan ikke frigøre sig for den Tanke, at der ved et intimere Samarbejde mellem Medarbejderne maaske kunde være vundet el rigt og helt Billede af Danmark og dansk Kultur, hvor hver Enkelthed kom til sin Ret og saas i sin rigtige Sammenhæng. Et saadant Billede giver Haandbogen ikke. De mange Enkeltheder er ikke sammenføjede, de mangfoldige Aarsagsforbindelser, der knytter Danmarks Land og Folk sammen til et uløseligt Hele, er ikke paapegede. Væsentlige Elementer synes endog at være glemt; saaledes er der end ikke gjort Forsøg paa at skildre det danske Folks fysiske og aandelige Habitus. Disse Mangler gør sig forøvrigt stærkest gældende i Bind I, der omhandler Landet som Helhed. I Skildringen af de enkelte Landsdele, der er paabegyndt i Bind II og skal fortsættes i de følgende Bind, er der mere Sammenhæng og Fuldstændighed.

Side, og som bliver bestandig mere delæggende, jo mere Bebyggelsen, Opdyrkningen og det industrielle Liv vokser, læser man gerne Museumsinspektør V. Hintzes Kapitel om Naturfredning i Danmark, hvor man erfarer, hvad der til Dato er gjort for at skabe Fristeder for vort Lands oprindelige Plante- og Dyreliv og for at bevare særlig naturskønne Egne mod Ødelæggelse.

Om »Folket og dets Mindesmærker« handler de følgende Kapitler. Museumsinspektørerne Hans Kjær, Jørgen Olrik og Chr. Axel Jensen og Museumsdirektør M. Mackeprang har skrevet henholdsvis om Oldtidsmindesm.ærker og Oldtidsbebyggelse, om de gamle danske Landsbj^er og Bøndergaarde, om Voldsteder, Herregaarde og Slotte og om vore Kirkebygninger og deres Udstyr. Maaske er disse fire Kapitler den Del af første Bind, der vil blive mest paaskønnet af Læsernes Flertal. Vor populærvidenskabelige Litteratur er ikke særdeles rig paa gode arkæologiske og kulturhistoriske Arbejder; disse fire Bidrag af erfarne Museumsmænd udfylder et virkeligt Savn. Mindre Interesse har det følgende Kapitel, om Befolkningen; det indeholder kun nogle statistiske Oplysninger om Folketællinger, Fødselshyppighed, Ind- og Udvandring, Dødelighed m. m., altsaa et kortfattet Uddrag af nogle Sider i Statistisk Aarbog.

Første Binds anden Halvdel omhandler Danmarks Landbrug og er en fyldig Fremstilling af vort Lands bærende Erhverv. Den interessante historiske Indledning er skrevet af Landhusholdningsselskabets Sekretær Hans Hertel, og i det følgende er der gjort Rede for Landbrugets nutidige Forhold gennem en lang Række Bidrag, forfattede af Professorerne O. H. Larsen og T. Westermann, Statskonsulenterne J. Jensen, Peter Aug. Mørkeberg, Axel Appel, K. Hansen, Anton Christensen, Kontorchef H. C. Larsen og andre af Landbrugsvidenskabens ledende Mænd. Der savnes en Redegørelse for Landbrugets Afhængighed af Jordbundsforholdene og de deraf betingede Forskelligheder i Driftsmaade og Udbytte indenfor forskellige Dele af vort Land; forhaabentlig vil dette Savn blive afhjulpet under Skildringen af de enkelte Landsdele. — I Tilslutning til Landbruget følger et interessant og righoldigt Kapitel om Skovbruget, forfattet af Prof. Jobs. Helms; her omhandles bl. a. Skovbrugets Historie, Skovplantning paa Hede- og Klitstrækninger, Skovbrugets Teknik, og gives fyldige statistiske Oplysninger om Skovens Udbredelse og Bevoksningens Art i Landets forskellige Egne. Endelig slutter første Bind med et Kapitel om Jagten (af Redaktør C. Govertz Jensen) og el om Fiskeri (af cand. polit. Henning Kiørboe), det sidste altfor kortfattet i Forhold til vort Fiskeris Betydning.

Bind II begynder med et Afsnit om de danske Købstæder. Dr. phil. Villads Christensen har skrevet en fortrinlig Afhandling om Købstædernes Oprindelse og Udvikling; hans Redegørelse for Naturforholdenes Betydning for Byernes Opstaaen og Vækst har ikke alene historisk, men ogsaa stor geografisk Værdi. Hans Skildring af Købstædernes vekslende Skæbne fra Oldtid til Middelalder er fængslende Læsning. Hertil slutter sig værdigt Magister Hugo Matthiessens Afhandling om Grundplan og Byggeskik i de danske Købstæder; af særlig geografisk Interesse er her Redegørelsen for Byplanernes Afhængighed af Naturforhold og Færdselslinjer. Det følgende Afsnit er viet København; Villads Christensen har draget Linjerne op i Hovedstadens Udviklingshistorie, og Chr. Axel Jensen skildrer vor Bys Arkitektur. Derefter følger Byernes Erhverv, Cand. polit. Henning Kiørboe har skrevet om Industriens og Handelens nyere Historie og nuværende Tilstand og har underbygget sin Skildring med fyldige statistiske Oplysninger, og hertil slutter sig cand. polit. Sven Røginds Kapitel om Samfærdselsmidlerne. Endelig gaar der forud for den topografiske Behandling af de enkelte Landsdele en Redegørelse for Landets Inddeling og Administration i Fortid og Nutid, forfattet af Villads Christensen.

Værkets egentlige topografiske Del begynder midt i Bind 11. Den Landsdel, der først behandles, er Sønderjylland. Magister H. V. Clausens geografiske Oversigt over Sønderjylland er en kortfattet, men indholdsrig Skildring, hvis talrige Enkeltheder føjer sig smukt sammen. P. Lauridsens historiskelnografiske Kapitel om vort Folks Sydgrænse er en vægtig Afhandling og er ikke mindsti Øjeblikket af allerstørste Interesse.

Af Kongerigets Amter er Hjørring og Thisted topografisk behandlede i Bind 11. Som allerede fremhævet, slutter de enkelte Bidrag sig her bedre sammen end i den Del af Værket, der omhandler Danmark som Helhed, og intet væsentligt synes at være glemt. Blandt de bærende Kræfter staar forrest Magister J. O. Bøving-Petersen og Dr. Villads Christensen, af hvilke førstnævnte har leveret de livlige Landskabsskildringer, medens sidstnævnte fremdrager væsentlige Træk af Befolknings Liv i Fortid og

Nutid. De geologiske Forhold er behandlede af Statsgeolog Axel Jessen og Prof. O. B. Bøggild, Plantevæksten af Prof. C. H. Ostenfeld. Om Fortidsminder, Herregaarde og Kirker fortæller Hans Kjær og Chr. Axel Jensen. For Købstædernes Historie og nutidige Forhold gør Hugo Matthiessen og Henning Kiørboe Rede. De ret kortfattede Sognebeskrivelser skyldes hovedsagelig Arkivsekretær S. Nygaard.

»Danmark, Land og Folk« bør næppe opfatles som en Konkurrent til Standardværket Traps Danmark, som det paa ingen Maade kan erstatte. Den, der søger grundige og indgaaende topografiske Oplysninger om en dansk Egn, maa nu som før gaa til Trap. Det foreliggende nye Værk har dog sin fulde Berettigelse; det indeholder en smuk Samling af naturvidenskabelige og kulturhistoriske Skildringer, fyldige og letlæselige. Selve Fremkomsten af et saadant nyt Værk er et af de Tegn, der viser, at Interessen for og Kærligheden til Land og Hjemstavn er i Vækst. Forlaget har udstyret Værket med en overdaadig Rigdom af Tekslbilleder, Plancher og Kort.