Ecuador. Its ancient and modem History, Topography and natural Resources, Industries and social Development, by C. Reginald Enock. With 37 Illustrations and 2 Maps. T. Fisher, Unvin London.

I det sidste Møde holdt Forfatter og Kunstmaler Ebbe Kornerup et stemningsfuldt Foredrag om sil Besøg i Republiken Ecuador i 1917. Ecuador er utvivlsomt et af de Lande, man kalder Fremtidslande, d. v. s. et Land med rige Muligheder, der endnu ikke er udnyttet i nogen væsenlig

den historiske og forhistoriske Oversigt, der forøvrigt optager et for en geografisk Bog ret stort Omfang, finder vi i det rent geografiske Afsnit om Grænser og Areal, Kystregionen, Guayas og Esmeraldas Floderne, Andeskæden og dens Vulkaner, Egnene Øst for Åndes (Oriente) Klimaet, Regeringen, Folk og Racer, de vigtigste Byer, Kommunikationerne, Naturhistorien, Galapagos-Øerne, der tilhører Republiken, Fortidsminder, Agerbrug, Minevæsen, Handel, Finansvæsen og Industri. Værket er, som man ser, en omfattende geografisk Haandbog, og da den i sine Afsnit tager Sigte paa det konomiskgeografiske, vil den bl. a. ogsaa være af stor Interesse for Handelsfolk.

Ecuador ligger imellem 2° nordlig og 6° sydlig Bredde — Hovedstaden Quito ligger omtrent paa Ækvator — og er altsaa et decideret Tropeland. Men alligevel er der faa Lande, der paa et saa lille Territorium som Ecuador udviser saa mange forskellige Klimaer, alt som Følge af de orografiske Forhold. Fra Andeskædens polære Klima kommer man i kort Tid ned ad Skraaningerne til et Tropeklima i Lavlandet ved Kysten. Ecuador er et af de af Naturen gunstigst stillede Lande paa Sydamerikas Vestkyst, men en gammeldags Civilisation og lad Befolkning har gjort, at det slaar i Stampe. En god Jord og rig Vegetation i Kystlandet, store Skove af værdifulde Træer paa Bjærgskraaningerne og Plateauerne, mineralske Rigdomme etc. vilde byde en foretagsom Befolkning, der er kendt med moderne Hygiejne og moderne Virksomhed, et fortrinligt Hjem.

Den ecuadorske Kyst, der hovedsagelig er dannet af tertiære og kvarternære Afsætninger, alluvial Sand, Jord og Detritus bragt ned fra Åndes af Bjærgstrømmene, afviger meget fra Kysten i Peru og Chile, idet Andeskæden ligger fjærnere fra Kysten, og den har talrige navigable Floder, hvilket Peru og Chile mangler. Medens Perus og Chiles Kyster har en Sahara-lignende, tør Karakter, er det modsatte Tilfældet i Ecuador, hvor man fra det kolde Åndes-Højland i kort Tid dumper lige ned i et varmt, fugligt Klima med en vældig rig Vegetation.

Gennem hele Sydamerika findes et særligt østligt og vestligt Klima som Følge af Andeskæden. Pacific-Siden er udpræget tør, og den østlige Side fugtig og dækket med tæt Vegetation som Følge af østlige Vinde fra Atlanterhavet, der bringer Regn, Sne og Hagl. Men Ecuador har i saa Henseende sine særlige Forhold, idet den kolde Havstrøm fra Syd viger af mod Nord ved Galapagos-Øerne som Følge af Sydamerikas Kystform. Vandet beholder derved sin normale Temperatur, der er højere end Landets, og Resultatet heraf bliver Regn, ofte mere end nødvendigt og tæt Vegetation. Det højeste Regnfald er i Februar og Marts. Sommeren er den kolde Sæson, medens Vinteren er den varme og regnfulde. Om Vinteren er Luften ladet med Elektricitet, og heftige Uvejr med Lyn og Torden er almindelige. Strømmene flyder da over Bredderne, og Trafikken maa suspenderes en Tid. I Højlandene er næsten ingen Maaned regnfri, og paa Åndes-Plateauerne hersker ofte stærke Snestorme. Af det udmærket frugtbare Kystland skal især Provinsen Esmeralda være en sand Juvel, men her holder vilde Dyr til i Stedet for Hjorder af Kvæg, Gul'dvaskningen i Floderne ligger stille, og kun den vilde Indianer vandrer omkring med sin Bue og sit Blæserør. I endnu mere jomfruelig Tilstand henligger den frugtbare østlige Del af Ecuador, Oriente, Øst for Åndes, med dens mange sejlbare Floder, ad hvilke der kan skaffes god Vandvej til Amazonen. Her er alt et Vildnis, hvori kun de som oftest nøgne Indianerstammer huserer.

I Ecuador ligger nogle af Andeskædens højeste Punkter, en Række præglige Vulkaner, dels udslukte og dels virksomme. Den højeste er Chimborazo (Chirn puraza betyder paa indiansk Snebjærget) 6310 Meter og Cotopaxi 5943 Meter. Den sidste er den højeste aktive Vulkan i Verden. Under Spaniernes Regimente i Ecuador havde den Udbrud i 1534, var derefter rolig i 200 Aar^indtil 1741, fra 1742—68 havde den atter flere Udbrud, derefter først i 1803, saa i 1877—80. Foruden disse findes en Mængde mindre Vulkaner, hvis Virksomhed ofle foraarsager Jordskælv med tilhørende Ødelæggelser, der dog som oftest har været overdrevne.

Baade Troperegionen og de mere tempererede Klimadistrikter leverer talrige Naturprodukter. Heraf maa i første Række nævnes Kakao, dernæst Kokosnødder, Bananer og Kautschuk. Herfra faar vi Kinabarken, der kommer fra Åndes og fik Navn efter en peruviansk Vicekonge, Greven af Cinchons Hustru. Den blev først kendt i 1638. Af de fine Træsorter kan nævnes Mahogni. Kartoflen, der dyrkes og gror vild i Overflod i del tempererede Ecuadors Højland, har vi faaet fra Ecuador. I de tørre Dele af Kystlandet gror Opunlia-Kaktussen,

og den dekorative store Søjlekaktus vokser i Bjærgene ti! 1200 Meters Højde, medens Mangroven dækker store Strækninger af det fugtige Kystland. Sardin- og andet Fiskeri drives ved Kysten, hvorfra, især fra Provinsen Esmerakla, ogsaa drives betydelig Tømmereksport. Ecuador har geologisk set næsten alle Metaller; men om de findes i tilstrækkelig Mængde til Eksploitation er ikke paavist. Petroleum udvindes i nogen Grad. Om Dyreog Planteverdenen, der er særlig interessant, gives i Værket udtømmende Besked. Af særlig bemærkelsesværdige Dyr skal nævnes talrige Abearter, Tapiren, store Slangearter, Boa constrictor, mange Giftslanger, talløse Insekter, heriblandt Skorpionen og nogle meget store Edderkopper.

Skønt Regeringsby og Sædet for Republikens Præsident er Quito ikke den vigtigste By, derimod den for sin Usundhed og gule Feber berygtede Guayaquil, Havnestaden ved Floden Guayas, hvis Munding er over 2 Km bred. Herfra og til Quito slynger sig op i en vild og malerisk Bjærgegn Ecuadors væsentligste Jærnbane; thi de øvrige ved Kysten er kun übetydelige. Guayas kan besejles et godt Stykke opad med Dampbaade, der laster 125 Tons. Guayaquil har ca. 60,000 Indbyggere. Dens Usundhed skal være bleven stærkt overdrevet. Dels, siger Forfatteren, skal den gule Feber være slæbt hertil fra Panama i sin Tid, og de mange Dødsfald i Byen skyldes meget Patienter fra andre Egne, der kommer for sent hertil for at blive helbredet. Usundheden skyldes dog væsenligst de Indfødtes Svineri; ved gennemført hygiejniske Foranstaltninger har Ecuador Betingelsen for at blive det sundeste Tropeland. Nogen Malaria grasserer ved Floderne i Kystlandet, men ikke i de højere Regioner i Ecuador, medens f. Eks. i Peru Malariaen findes til c. 5000 Meter.

Det var paa Ecuadors Kyster, at Francisco Pizarro, den berømte Erobrer af Peru, landede og lærte om Incaernes Rige. De første Folk, man hører om i Ecuador, er Cara'erne, indvidere de saakaldte Shiri. Indianerne taler om et Kæmpefolk, der skal have boet ved Santa Elena. Baade i Ecuador (ved Santa Elena) og i Peru er der fundet Skeletter af Mastodonten, og det er muligvis disse Levninger, Indianernes Historier om Kæmper kommer fra.

Efter de fornævnte Folk kom Inca'erne, der dog havde deres Hjemstavn nær Titicacci i Peru, hvorfor de udstrakte deres Herredømme til Ecuador, der har flere Minder om deres Kultur. Efter disse kom det spanske Herredømme fra Begyndelsen af det 16. Aarh. og endelig Republiken fra Begyndelsen af det 19. Aarh. Det officielle Sprog er spansk; men de lavere Klasser taler Quichua

Hovedeksporlen fra Ecuador er Kakao. Ecuador forsyner en Tredjedel af Verden med dette Produkt. Endvidere Kaffe, Tagua (Elfenbensnødder), Kautschuk, Huder, Panamahalte, Straa, Guld, Guldamalgam og friske Frugter.

Forøvrigt henvises til selve det interessante
Værk, der er til Disposition i Selskabets Læsesal.