Professor, Dr. phil. H. P. Steensby. død d 20. Oktober 1920.

Paa Hjemvejen fra en Studierejse i Nordamerika er Professor H. P. Steensby pludselig død, 20 Oktober 1920. Hermed er afsluttet eller rettere afbrudt et Liv, der var viet Videnskaben og som ikke var levet forgæves, skønt det ikke naaede at indfri alle de Løfter, det havde givet.

Den Ild, der brænder i alls sande Videnskabsmænds Hjærter, havde Steensby sin fulde Part af. Hvad der kendetegnede ham var frodig Iderigdom og Friskhed i Opfattelsen af videnskabelige Problemer. Friskhed og Fantasi er værdifulde Forskeregenskaber. Hos Steensby gav de sig Udslag i nye, undertiden overraskende S3^rnspunkter og Hypoteser. At Ideerne lejlighedsvis kunde fange ham ind og hindre ham i klart at vurdere Kendsgerninger, der stod Ideerne i Vejen, eller faa ham til at bygge højere, end det forhaandenværende Materiale tillod, er en Skæbne, som mange fortræffelige Videnskabsdyrkere maa dele. Særlig vanskelig var desuden den Vej, han fulgte; Kulturgeografien er et Felt, der endnu er overmaade lidet opdyrket, og som stiller meget store Krav i Retning af Viden, Kombinationsevne og Tankeklarhed.

Interessen for Kulturhistorie var tidlig vaagen bos Steensby. Til den føjede sig Trangen til naturvidenskabelig Erkendelse Som Studiefag ved Universitetet valgte han Naturhistorie og Geografi med Etnografi som Speciale. Skønt Etnografi er en kulturhistorisk Videnskab, har den nogle af sine bedste Dyrkere blandt Mænd med naturvidenskabelig Uddannelse. Steensby var stærkt etnografisk interesseret og har muligvis en Tid tænkt sig en etnografisk Løbebane. Hans egentlige Felt blev dog det kulturgeografiske eller »Antropogeografien«, som han foretrak at kalde det. Den menneskelige Kulturs Tilpasning til Naturforholdene var hans Hovedproblem. Men ad den antropogeografiske Forsknings Vej søgte han at løse Spørgsmaal af væsentlig kulturhistorisk Art. saasom Eskimokulturens Oprindelse og Vandringsveje. De Skildringer af Eskimokulturens Lokalformer i deres Afhængighed af det geografiske Milieu, som han gav i sin Doktordisputats »Om Eskimokulturens Oprindelse«, er utvivlsomt det værdifuldeste, han har skrevet. Hos de amerikanske Etnografer vakte dette Arbejde dog først den Interesse, det med Rette kunde gøre Krav paa, da det efter en Aarrækkes Forløb udkom i ændret og udvidet Skikkelse, som »An anthropogeographical study of the origin of the Eskimo culture«. Dr. Clark Wissler, som indtager en Førerstilling indenfor Nordamerikas etnografiske Videnskab, gav Steensbys Bog en særdeles velvillig Anmeldelse i »American Anthropologist« for 1918; han gjorde ganske vist heri opmærksom paa nogle af Bogens etnografiske Mangler og polemiserede imod Forsøget paa at løse rent kulturhistoriske Spørgsmaal ad geografisk Vej, men sluttede dog med at karakterisere Arbejdet som >a most suggestive and stimulating paper. Every student of general culturel problems should read it«.

En Rejse til Grønland 1909 gav fyldige Resultater, som nedlagdes i forskellige Afhandlinger i »Meddelelserom Grønland« (Contributions to the Ethnology and Anthropogeographv of the Polar Eskimos. Etnografiske og antropogeografiske Rejsestudier i Nord-Grønland 1909)

Men ogsaa andre Himmelstrøg og Kulturproblemer end de arktiske talte til Steensbys Forskertrang. Agerbrugets Udviklingshistorie var et af de Emner, der optog ham stærkt. Paa en Rejse i Algier og Tunis 1908 fik han især Lejlighed til at studere Agervanding; i en Artikel-Serie i Geografisk Tidskrift 1908-10 nedlagde han Resultaterne af denne Rejse. Ogsaa senere, efter at han 1911 var blevet Professor i Geografi ved Københavns Universitet, fortsatte han sine Studier over Agerbrugets Udviklingshistorie; han indsamlede nyt Materiale paa en Rejse i Ægypten og Sudan 1913. At han ikke naaede at give sine Agerbrugs-Teorier den endelige Udformning og fuldstændige Begrundelse, maa dybt beklages.

I senere Aar gav Steensbys historiske Interesse sig Udslag i en ny Retning. Ad geografisk Vej søgte lian at underkaste Beretningerne om Pytheas' Rejser og om Nordboernes Vinlands nye Tydninger. Stor Interesse vakte hans Teori om Vinlands geografiske Beliggenhed ved St. Lawrence (Norsemen's route from Greenland to Wineland). I dette Arbejde om de gamle Nordboers Vinlandsfærd kommer Steensbys bedste P^genskaber til Udfoldelse.

Som Professor blev det Steensbys Opgave at fuldføre det Værk, som hans Forgænger under meget smaa Former havde paabegyndt, nemlig at skabe et geografisk Laboratorium. Ved den Energi, hvormed han gennemførte denne Opgave, har han indlagt sig vaiig Fortjeneste af Universitetsgeografien. Ogsaa som Medlem af Det kgl. danske geografiske Selskabs Bestyrelse og af Kommissionen for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland virkede Steensby i den geografiske Videnskabs Interesse.