Geografisk Tidsskrift, Bind 25 (1919 - 1920)

Vandveje i det ægyptiske Sudan. Sudan lider i al Almindelighed af Mangel paa naturlige navigable Vandveje og har næsten ingen i de Egne, der producerer noget For Tiden gaar der Dampere i en Tid af Aaret paa omtrent 5000 km.

Deraf 1800 paa Hovedfloden fra Khartum til Redjaf. Af de 5000 km kan kun ca. 2800 km betragtes som stadig farbare. Billig Transport hindres i Sudan af de lave Vandstande og Flodperiodernes Korthed, af Mangel paa billigt Brændsel, den Omstændighed at det er vanskeligt at faa fuld Ladning i begge Retninger for hele Distancen og ugunstige Betingelser for at erhverve Fagfolk. Kun nær ved Redjaf er der ingen Vanskeligheder paa den øvre Nil selv; men Syd for Kenisa gør Kanalens Snæverhed, dens slyngede Løb og den hurtige Strøm, Sejladsen vovelig.

Den regelmæssige Sejlads paa Bahr-el-Ghasal for Dampere er blevet betydelig større, idet man ved at afskære Hjørner har gjort Løbet bredere. En billig Transportrute kunde muligvis faas ved at kanalisere Djur, det menes ikke at blive vanskeligt. Sobat og Baro er navigable til Gambela (560 km) indenfor den abysiniske Grænse fra Juni — November; men saa snart Regnen hører op, falder Baro og er da ikke sejlbar, hvilket er meget uheldigt, da Handelen med Gambela er den største i Egnene Syd for Khartum.

Den blaa Nil er fra Khartum til Roseires (650 km) ligeledes navigabel fra Juni — November, og der bringes meget Korn ned ad den; men Jærnbanen rivaliserer her, idetmindste Nord for Sennar. Den foreslaaede Dæmning ved Sennar vilde forbedre Sejladsen op ad Strømmen.

Paa Nilen fra Khartum til Berber (360 km) er Fatten kun
aaben i Flodtiden, og den bruges kun lidt af Handelen, siden
Jærnbanen er kommet til.

Strækningen HaifaShellal (360 km) er lavvandet, og med Undtagelse af en kort Periode i Flodtiden kan den kun passeres af Skibe med 3 Fods Dybtgaaende. De Indfødte har en Del Skibe i alle Størrelser op til 50 Tons, og de er særdeles gode Sejlere.