Abbyssinien er som bekendt den eneste uafhængige Stat i hele det afrikanske Kontinent; thi medregne Liberia kan man næppe, da det er under amerikanske Negeres Kontrol. Og disse er ligesaa fremmede for de Indfødte, som Evropæerne vilde være. At Landet er uafhængigt af Evropa og styres af de Indfødte, skylde« jo Befolkningens Tapperhed. Landet er i Almindelighed ganske vel kendt især i den nordlige Del, hvorimod den sydlige har ladet en Del tilbage at ønske i saa Henseende. I de seneste Dage har britiske Rejsende gjort Rejser herigennem ned til Rudolf-Søen og over til Nilen. Som Hele beskrives Abbyssinien at være et overordentlig smukt Land. Herlige Bjærgscenerier veksler med frugtbare, yndige Dale og græsbevoksede Højegne, der kun nu og da afbrydes af mindre Pletter af arid Natur. Bjærgene har en vidunderlig Blomsterflora og rigt Fugleliv. Floderne i det Indre, der oftest ikke naar Havet, fører betydelige Vandmasser, hvori Hobe af Krokodiller holder til. Med Kommunikationer er det smaat bevendt. Over Floderne findes sjælden Broer i ydedygtig Stand, og kun én Jærnbane findes i Landet, nemlig fra det franske Djibuti ved Havet til Adis Abbaba og med Sidebane til Harrar. Denne Bane har en Længde af 725 km. Adis Abbaba, der er Hovedstaden, blev grundlagt i 1892 af afdøde Kejser Menelik. Da de naturlige Skove paa Stedet var bleven ødelagt, lod Menelik plante Eukalyptus, og disse er her som mange andre Steder trivedes saa godt, at Byen forekommer den Tilrejsende at være en Skov mere end en By. Den gcnnemkrydses af anlagte Veje og har talrige moderne Bygninger, af hvilke Legationernes og flere offentlige Bygninger er solide og smukke. Byen har flere Hoteller med Tennisbaner etc. Den en adskilt fra Kysten ved et lavt øde Land, der staar i grel Modsætning til de smukke abbyssiniske Højlande. Af andre større Byer kan nævnes Madji,

der er en typisk abbyssinisk By, medens Hovedstaden niere føles evropæisk. Madji ligger paa et Plateau, 2500 Meter højt. Klimaet et her tempereret om Dagen; men Nætterne er hundekolde og ofte taagede. I Madji holdes store Markeder. Forøvrigt ligger Agerbrugskolonier og mindre Byer spredt omkring ved Floderne og paa Bjærgterrasserne, oftest overordentlig idyllisk. I Syden er det mest Gallaer, der driver Agerbrug, ofte i Forbindelse med stort Kvægavl. Agerdyrkningen er primitiv; men den gode, sorte Jord giver dog rigelig Afgrøde af Majs, Durra, Hirse, Hør, Ærter, Hvede, Bomuld, Tobak og især Byg, der er den væsentligste Kornsort. Den søgte Frugt, Bananen, trives godt, ligesom Figen og Oliven ofte karakteriserer Smaalundene, i hvilke de sidste vokser vildt. Mange Højder er dækket med Skove af Juniperus og andre koglebærende Træer samt Mimoser og tornede Buske, og i disse huser en Mængde Leoparder. Storvildt er ellers til Stede i ringe Antal. I adskillige lavere liggende Dale er Klimaet desværre meget usundt, og Malaria og Dysenteri er almindelig forekommende S3^rgdomsfænomener. Terrænet Nord for Rudolf-Søen er plaget af uhyre Moskitosværme. Handelen imellem de forskellige Distrikters Befolkning foregaar mest paa de store Markeder, der holdes i Byerne. Her sælges Æsler, Fanr, Geder, Bivoks, Kaffe, Skind, Huder, Tobak, indfødt vævet Bomuldstøj, smukke hjemmelavede Kurve i morsomme Former, Horn og forskellige Drikkekar etc. af Horn. Desværre er den grusomme Slavehandel endnu stærkt udbredt i Landet. Baade Slavehandlere og Røverbander har her et sjælden godt Operationsfelt.