Efter gentagne Uheld med Besejlingen, Koloniens Forsyning og Handelen med de Indfødte opgav »Det Bergenske Compagnie«, som var stiftet 1720 paa Hans Egedes Initiativ, efter 6 Aars Virksomhed Ævret og >havde gandske frasagd sig den Grønlandske Handel og Beseiling, saa som de havde sat alt for meget derpaa, uden at vente nogen Erstatning derfore igien«.

Til alt Held bestemte Frederik IV sig til foreløbig >at fortsætte Verket«. Men for at faa fastere Grund under Fødderne udsendtes 1727 »ogsaa med Skibet, efter Kongelig Ordre, en Commissionair, som skulde undersøge det Grønlandske Væsen«.

(Hans Egede: Omstændelig Relation 223-24).

Denne »Commissionair« hed (ifl.egen Underskrift) Christopher Jessen Pettersøn, og hans Hovedhverv var at undersøge, »om Landet Grønland med nogen Success kunde drives, Eller om Colonien tilbage schulle forfløttes«. Ved sin Ankomst til »Haabets Colonie« traadte han straks i Forbindelse med »Raadet«, hvis Medlemmer, »Overhovedet« Hans Egede, Missionær Alb. Topp¹), »Bogholderen« (Købmanden) Jac. Geelmuyden²) og Assistenten Mathias Andr. Fersleff³), hver for sig afgav vidtløftige Betænkninger, ,tildels formulerede som Svar paa en Række af Kommissionæren stillede Spørgsmaal⁴). De var enige i Hovedsagen, nemlig at »Værket burde fortsættes«, omend der i Enkelthederne var nogen Divergens.

En af Petter sø ns Opgaver var at faa »om
viides nogen Underretning om Landets Beskaffenhed,
og Tilstand ungefehr paa 68 eller 69 Grader eller

---

1) * 1697, i Grønland 1723-27, f 1742 som præst i Bergen.

2) *1705, i Grønland 1721-42, f 1768 som købmand i Grimstad.

3) *1697, i Grønland 1723-39, 11763 som borgmester i Helsingør.

4) De findes alle i en verificeret udskrift af »Raadets Protocoll« i Rigsarkivet. Et par af disse betænkninger giver interessante beskrivelser af landet og fortjener ved lejlighed at offentliggøres.

andre Stæder til een forsvarlig Colonies Oprettelse. Hvor nogen Leylighed kunde være hos til Coloniens Understøttelse af Land og Vand, og god Skibs Havn tillige«.

Ordentlig Besked herom vidstes ikke. Fersleff havde 1724 været sendt som en Slags Supercargo med et af Kompagniets Skibe »paa Handling Nord efter«, de havde bl. a. »omsøgt i Bugten« (Diskobugt), og den Smule, han dengang havde »observed!«, havde han meddelt Direktionen i Bergen — hvilket formodentlig var Grunden til, at Opmærksomheden nu var ble ven hen ledet ogsaa paa den ne Egn. Men da Geelmuyden nu nærede Betænkeligheder, idet han mente, at man først burde anlægge

sydligere Kolonier, og da fra den nordligste af disse (Nepisane) udforske Forholdene i Diskobugt, specielt hvorledes disse var om Vinteren, saa kunde Nyanlæggelse dér altid senere finde Sted, besluttede Raadet straks at søge Spørgsrnaalét løst. Man gavderfor Føreren .af det ene af de ankomne Skibe, Hukkerten »d'jonge Maria«, Ebbe Mitzel, som'skulde Nord efter langs Kysten for at handle, Ordre til at besejle Diskobugt under Ledsagelse af Fersleff, undersøge Forholdene og Mulighederne for Koloniaalæg og indgive Rapport om Udfaldet.

Rapporterne om denne i Literaturen hidtil
ukendte Undersøgelsesekspedition til Diskobugt —
<]en første danske — med efterfølgende Forslag af
Hans Egede, nu tiltraadt af Geelmuyden, meddeles
her efter Udskriften af »Raadets Protocoll«.
9
Resultatet af den, Anlæggelsen af Kolonien Christianshaab,
skulde endnu lade vente paa sig i 7
Aar.

Det ledsagende Kort, som viser alle de paa Ekspeditionen undersøgte Lokaliteter, er en Kopi af Kartonen i Gerard van Keulens »NieuweWassende Graeden Kaert van de Noord, Occiaen van Hitland tot inde Strået Davids«, (Amsterdam ca. 1720, jfr. Bibliographia Groenlandica 221). som hviler paa Skipper Lourens Feykes Haans Optagelser og som rimeligvis «r det Kort, Ekspeditionen har sejlet efter.

1. Skipperens Rapport.

Efter MonsJL Christopher Jessen Petersøns forlangende, Huad ieg har observerit paa de Steder, huor ieg med mit Skib har værit Nord efter paa Handling, da tiener dette til liensll: Efterretning som følger:

1727 den 13 lunij Vinden S: S: O: og S: O: Een beqvem og Bramstengs Kulte, som var Contrarie Vind, at komme med ind i Bugten¹), og det tegnede sig til Snee-Kaver, da Resolverede Vi os til at løbe ind i Hvalfisk Eilanderne²), og Seiglede Vi den Tid Vi hafde Loveret saa høyl, at Vi kunde komme ind i Hafnen, Indløbet var N: W: og siden ost om Hucken, huor Vi kom ind i Havnen og lod Vor Ancker falde paa 10 fafner Sand grund, fortøyede os for N: W: og S: O:, Der log ind i Hafnen 12 store Hval fangere af Hollender og Hamborger Skibe, og fant Vi for os en meget skiøn Havn³), og der er 3^L udløber igien, og ikke forligge⁴) nogen Vind: Efter at vi kom ind i Havnen blef megen Snee Kave, som Continuerede heele Natten igiennem. Den 15 dito med en ostl: Vind gick Vi Seigl derfra og Loverede os

---

1) Diskobugten.

2) Omdøbtes (skriv, af 9/2 1778) til Kronprindsens Eylande.

3) Mellem den sydlige Øgruppes Øer: Nunarssuaq, Uiordleq, Kitsigsoq og Kitdlit.

4) 3; forsømme ved at ligge for længe paa et Sted (Videnskabernes Selskabs Danske Ordbog 11, 195).

1) Diskobugten.

2) Omdøbtes (skriv, af 9/2 1778) til Kronprindsens Eylande.

3) Mellem den sydlige Øgruppes Øer: Nunarssuaq, Uiordleq, Kitsigsoq og Kitdlit.

4) 3; forsømme ved at ligge for længe paa et Sted (Videnskabernes Selskabs Danske Ordbog 11, 195).

opefter ad Eiland Disco med Contrarie Vind, og avancerede saa vit op efter, at vi d. 16M kom om Aftenen paa Disco Reed, Vi seiglede Jnd østen for det østre Skiær, thi V: for di to Skiær, løber et Ref fra en Cabel Lengde, og liger der Vesten paa bem^l Skiær et andet Skier, som med høit Vand liger under Vandet, huor der bryder paa naar Vandet er lit udfalden. Det østre Skier, huor Vi løb ind, ligger 1/₉ iiernedeel tysk Miil fra Landet, Vi seiglede noget inden for same Skier og lod Vor Ancker falde paa Disko Reed, paa 6J/26^J/₂ fa fn goed Sand grund, og Kom der os nogle Wilde ombord, thi her var 8 å 10 Telter;

Den 17 dito foer icg og Mathias Fersleff med min Jolle i Land at Recognisere, om hvor Steen Kul var at finde, og fick en Wildmand med Børn og Qvind folck med .os derhen som [er] strax østen for Skantzen, eller Reeden af Desco¹), og var der en temelig Dal med Steen Kul, som gick i Aarer under Biergene, og var store Støcker udfalden i een liden Elf, som løb oven af Landet; Vi tog nu prøve af Steen Kullene med os, og berette de Wilde os, at en par Mule Westen for Desco Reed skulle og være Steen Kul at finde 2); Vi laa her for een aaben Strand, eller lægger Wal, naar Vinden løber til S: og S: S: O: og S: O: og gaar her en stor Siøe Baar³) paa Landet.

Den same dato om Aftenen med een laber Kulte af een westl: Kandt gich Seigl der fra, og kom d. l&H tilanckers i Rod bay⁴) som var ikkuns en liden bugt⁵) og stod Vores Ancker paa 33 fafner Sleck grund⁶), og laae Vi saa ner med Skibet i Landet, at Vi med lagt Vand hafde ikkuns 2A/j2A/j fafn, og kunde neppelig lige fri fra Landet, og laae Vi her med en stor Hazard for store Js bierge som kom hid ind paa Hafnen, og laae os for Bougen saa Vi havde nok at giøre med Js hager og Touer med stor Møye, at Varpe dennem fra os.

Den 19 lunij foer ieg og Math: Fersleff raecj Store Baaden op til Wildmændene at handle, og efter Vi havde handlet med de første wilde Mænder som Vi kom til, lod Vi Folkene med Baaden fare til de andre wilde Mænder, og Math: Fersleff og ieg gick over Land til dennem, da fandt Vi underveigs i Biergene en Svovel og Jern agtig Materie, hvoraf Fersleff tog een Prøve.

Dend 21 dito Middag med en Laber af een stlig Wind, mest stille gick seigl og boxserrede os ud fra Rohde Bay, thj der kom en stor Deel Js inde fra fiorden¹) med Ebben uddrivendes, Vi vare befrygtende, om Vi skulde liget lengere udi forige Havn, at blive besedt af Jsen;

Dend 22 dito Middags tuder, kom Vi til ankers iSånd bay²), paa 3L/93^L/₉ tafner Lagt Vand god Sand grund, og var neppe kommen ind paa Hafnen, for det begyndte at blæse en Storm af Een Synden Wind, saa Vi havde nock at giøre med at faae Skibet fast giort, her er en braf stor Bugt Jnd efter, med deylig hvid Sand, og kommer der een liden Elf oven af Landet ned Rendende; i bernE Elf skulle faaes Smaa Lax, Smaa Torsk skulle ved Munden af Elven og fanges, og skulle her og Smaa flyndrer faaes; imod Aftenen foer Fersleff, ieg og Styremanden i Land at see Landsens Leilighed, og var her et meget Smogt Land, som falder deylig slet, det Vanskeligste skulle vere, om der en Colonie skulle oprettes, for fersk Vand, thj der er en temelig Lang Vej op at faa fersk Vand³). Skulde og vere tenchelig at det fryser ganske bort om Winteren, saa der aldeelis icke fersk Vand skulle vere at bekome.

Den 25 dito om aftnen foer Fersleff og ieg med 4£f af mine Folck med store Baaden fra Skibet Synder efter til viire bay⁴) at Recognisere om Landetz og Stædetz Situation og Egenkab; Viirebay er en meget skiøn Havn, Huor der er ikke andet end hvid Sand grund, og Sleck eller Lær grund Jblant; alt i fra den Øe som liger uden for Bayen⁵) Huor der er opreist en Ware, eller Steen paa og Jnd efter er der under Holmen, eller Øen hvor Waren staaer paa, 8 å 9 fafner Sand grund, og

---

1) Saavel »Disko Rhed« som »den saakaldte Schans« (jfr. Fersleff s Rapport) omtales i L. Feykes Haans Beschryving van de Straat Davids, Amsterdam 1719.

2) Ved Marraq.

3) Stor Bølge (Vidensk. Selsk. Ordb, I, 221).

4) Rodebay omtr. midt paa Diskobugts Inderkyst.

1) Jakobshavns Isfjord.

5) Skibet maa have ligget i den lille Vig sydvest for Pladsen ud mod den aabne Diskobugt; den egentlige Havn nordost for Pladsen er en meget stor Bugt med to Indløb (udførlig beskrevet af L. F. Ha an). Rimeligvis harder endnu ligget Vinteris her.

2) En stor bugt et par km. sydfor Claushavn. L. F. Haan giver en ganske kort beskrivelse af den.

3) Fra en stor sø l km. oppe i landet. Hertil overbaeres konebaade og fra dens anden side atter til den store fjordarm Tasiussaq paa Jakobshavns isfjords sydside.

4) Christianshaabs Bugt.

6) Slikgrund '»: en glat, fed, leragtig Havbund (Vidensk. Selsk. Ordb. VI, 513).

5) Oqaitsoq (Rypeholmen).

1) Saavel »Disko Rhed« som »den saakaldte Schans« (jfr. Fersleff s Rapport) omtales i L. Feykes Haans Beschryving van de Straat Davids, Amsterdam 1719.

2) Ved Marraq.

3) Stor Bølge (Vidensk. Selsk. Ordb, I, 221).

4) Rodebay omtr. midt paa Diskobugts Inderkyst.

1) Jakobshavns Isfjord.

5) Skibet maa have ligget i den lille Vig sydvest for Pladsen ud mod den aabne Diskobugt; den egentlige Havn nordost for Pladsen er en meget stor Bugt med to Indløb (udførlig beskrevet af L. F. Ha an). Rimeligvis harder endnu ligget Vinteris her.

2) En stor bugt et par km. sydfor Claushavn. L. F. Haan giver en ganske kort beskrivelse af den.

3) Fra en stor sø l km. oppe i landet. Hertil overbaeres konebaade og fra dens anden side atter til den store fjordarm Tasiussaq paa Jakobshavns isfjords sydside.

4) Christianshaabs Bugt.

6) Slikgrund '»: en glat, fed, leragtig Havbund (Vidensk. Selsk. Ordb. VI, 513).

5) Oqaitsoq (Rypeholmen).

kand Skibe der lige i Beskøt for alle Slags Winde
og er en god plalz at lige fra.

Bemelte Øe eller Holm, og ind i bay en er 8 : 7 : 6 : 5 : 4 : og der fra til 4/i= ind i bay en 3 fafner, alt Jefnt Sand grund, og en Kabel Lengde fra Landet 21/22¹/₂ og 21/32¹/₃ fafn Sleck og Sand grund, saa der kand lige i den Bay, om der var een Flaade af 50 Skiber, sikker og vel for alle Slags Winde, men maae ligge fortøyet for Anckere, thj der i b aye ner ingen Steen, eller Aabarer¹) at giøre Landtou fast udi; Ja ind i Bunden af Bay en er saa skiøn pladlx om et Skib korn der ind med stormende og forlæget²) Veir og hafd [hjverken Ancker eller tov i Skibet da kand de dog bringe Skibet in Saluo, og sætte der paa Slicket uden Skade; Hvad sig Landet angaar til en Bygnings platz, eller om der nogen Colonie skulle oprettes, da er det et deyligt Jefnt og Slet Land³), med en Slet Plan, hvorpaa kunde bygges mange Huuse, ia om det var en heel Bye; Jmellem bemll slette Plan ligger 2É⁵ ferske Vande⁴), hvoraf en hver er fierding af en tysk Miil lang, og huor Vandene er bredest saa vit over som en 3 pundJL Canon kand belange, og er ellers bemll plan */2 *vsk Miil langi Jorden falder der meget feed af Leeragtig Grund, som der falder, og er der en deel Græs og Smaa tuer; Saa at om Someren der vel kunde 20 Oxer have sin Underholdning, og er der Steen og Leer nock om Huuse skulle bygges, saa deraf ingen Må nq verne nt skulle være; Torve skiær haver ieg der ikke fornummet⁵), mens i Biergene paa den Nordre Side, var noget Svovelagtig Materie med Kraache Guld og Kraache Sølf⁶) i, hvoraf vi een Prøve med tog; Saa og af Jorden; Vi saae og Foed Spoer af Reens Dyr, og Rybber (!) og Harrer (!) opholder sig her i mengde, thj der er nock Føde for dennen; Gatted⁷) af Viere Bay Strecker sig ost og west og er Vi ere Bay god at kiende af at der uden for, og Synden for, ligger 7 å 8 Ejlander eller Holmer og i Sær et Langt Ejland som ligger uden for¹); Course n fra Disko-Reed og till vie re Bay er S: O: t. S: 9 Mile.

Den 26. ditto om Aftenen Kl. 8 kom Vi med
store Baaden om bord til Skibet igien.

Den 27. ditto Middags tuder Vinden N: N: O:
Laber Kulte gick Vi Seigl fra Sandbay og kom Vi

Den 28. ditto Middags tuder til anckers i Spiring Bay²) paa 3å 2x/22^x/₂ fafn god sleeck grund; Vi fortøyede med vort Ancker og laae her beskytt for alle Søevinde og kand der i B aye n ligge mange Skibe³) og er der over alt en god Leer grund; Saa vit er mig vidende, det Resterende haver Mathias Ferslef Eder udførligere Relation angivet

Haabetz Golonie, den 23. Julij 1727.

Ebbe Mitzei

2. Fersleffs Rapport.

Til at efterleve dend Skipper Ebbe Milzel saavel som mig til Reisens befordring Nord Efter, af Samtlig Raadet paa Haabets Colonie medgifne Ordre, har mand giort aid mulig flid, og ved Ankomsten til de beordrede Grendser, udspurdt hos Grønlenderne, og til deels self øyensiunlig seet og erfaret Efter følgende;

1.

Descko Rehd paa 69 Grad: 8 M: beliggende, hvor Vi den 16. Junij med Skibet ankom, var jeg tillige med Skippern paa Land, for at informere os om Steen kullen med Videre, der forefandt man et sandigt Land, med Sand Sletter og Bäncker, strekkende sig vel en Miil op til Lands, hvor imod lod sig tilsyne store Steen Klipper, som ovenpaa Siuntes at være gandske slette, med Snee og Js betagte. Lige ud for hvor Ancker pladtzen er, sees ved Søe Bredden en liden Steen Klippe, strekende sig langs Søe Kanten, ungefehr et godt Refle skud,Huilchen af deHollandske kaldesSchantzen⁴), den er og, ved Guds Almægtighed, saadan skabt,

---

1) Aubarren — kystbarre, havstok.

2) Uheldigt, hindrende (Kai k ar: Ordbog over det ældre danske Sprog V, 284).

1) Savik.

8) Ikke Christianshaabs nuværende plads, men paa havnens inderside ved »Bryghusbugten«, hvor da ogsaa kolonien først blev anlagt.

2) Den inderste del af Sydostbugten bag øerne Akugdlit, Sårdlat og Uiordleq. Beskrevet af L. F. Haan. Spiring betyder lodde (angmagssaq).

4) 3; pladsen ligger mellem to søer, jfr. ogsaa Fersleffs rapport.

3) Haan: bekvem til at rumme en hel flaade af skibe.

4) o: Skanseklippen, et par km. vest for udstedet Skansen, »Ancker pladt/en« har da været lige vest for klippen (hvor kysten trækker sig lidt tilbage, men hvor der i virkeligheden ingen havn er) thi kun set herfra kan denne siges at »strække sig langs søkanteri«.

5) Der findes rigeligt deraf i omegnen og paa øerne.

6) Krageguld og Kragesølv 3; glimmer (Vidensk. Selsk. Ordb. 111 296—97).

7) Gat — snævert indløb til en havn eller sø (Vidensk. Selsk. Ordb. II 348).

1) Aubarren — kystbarre, havstok.

2) Uheldigt, hindrende (Kai k ar: Ordbog over det ældre danske Sprog V, 284).

8) Ikke Christianshaabs nuværende plads, men paa havnens inderside ved »Bryghusbugten«, hvor da ogsaa kolonien først blev anlagt.

4) 3; pladsen ligger mellem to søer, jfr. ogsaa Fersleffs rapport.

5) Der findes rigeligt deraf i omegnen og paa øerne.

6) Krageguld og Kragesølv 3; glimmer (Vidensk. Selsk. Ordb. 111 296—97).

7) Gat — snævert indløb til en havn eller sø (Vidensk. Selsk. Ordb. II 348).

1) Savik.

2) Den inderste del af Sydostbugten bag øerne Akugdlit, Sårdlat og Uiordleq. Beskrevet af L. F. Haan. Spiring betyder lodde (angmagssaq).

3) Haan: bekvem til at rumme en hel flaade af skibe.

4) o: Skanseklippen, et par km. vest for udstedet Skansen, »Ancker pladt/en« har da været lige vest for klippen (hvor kysten trækker sig lidt tilbage, men hvor der i virkeligheden ingen havn er) thi kun set herfra kan denne siges at »strække sig langs søkanteri«.

1) Savik.

2) Den inderste del af Sydostbugten bag øerne Akugdlit, Sårdlat og Uiordleq. Beskrevet af L. F. Haan. Spiring betyder lodde (angmagssaq).

3) Haan: bekvem til at rumme en hel flaade af skibe.

4) o: Skanseklippen, et par km. vest for udstedet Skansen, »Ancker pladt/en« har da været lige vest for klippen (hvor kysten trækker sig lidt tilbage, men hvor der i virkeligheden ingen havn er) thi kun set herfra kan denne siges at »strække sig langs søkanteri«.

som den med Flid af Mennisker, til saadant kunde være forarbejdet; Landet med Søe Kanten om endskiønt det ikkuns er bare Sand Grund, med gandske kort Lyng bevoxen, og utienlig til at dyrke, er den dog i Manqvement af een bedre Stæd, Slet og beqvem nok til at oprette Huus Vaaninger paa; Men Vand feilede vel Vinterdage, Ihi om endskiønt her løber en Elf j: hvor efter Beretning af nogle Grønlænder rnan her antreffede faaes smaae Lax om Someren, som ere til */₂ al: lange, og skall voxe over alt i Bugten som mig og siden blef berettet ej vare længere :| saa er det dog tencheligt, at den om Vintern, formedelst sterk frost, bliver udtørket, og same er det eeniste ferske Vand, man der kunde fornerne; desfor uden er og rneget besværligt, med Sydl: Vinde at korne rned noget Fartøy der til Land. Steenkulien fantis en kort halv fierdings Veigs ost vart fra Schantzen¹), udskydende en Aare l fvn. breed i en Sandbacke, ungefehr 3 fvn. høydt tet med Søen, Huor man tog en Prøve, baade af Sanden og Kullen, det u-anseet gick man dog el lidet Stykke op fra Søe Kanten i Tanche, at see nogen Tegn til samme Kuli Aare lengere oppe; Hvor man og fant over alt i Sanden af bemll Kul, og endelig til Slutning treffede Aaren igien, som strekkede sig N: O: op mod Fieldet, som det lod sig ansee, og man kunde slutte efter øyesiun skulle der ikke blive Manqvement paa Kul for mange Aar, naar de blive udarbeidet |: hvilket uden stor Besværing formedelst de findes i Sanden vel skulle lade sig giøre :| om end aarlig nogle Skibs Ladninger der fra bleve afhendtet. Grønlænderne foredrog ellers, at til l Miil Veigs Norden for denne Stæd, med Søe Kanten, var end meere af saadanne Kul at faa; de berettede og at der under Desco Rehd skall om Foraaret naar Jsen er borte vere den beste Hvalfangst, hvor Hollænderne og mesten deels fiske. Herfor-uden Udspurlning hos oftbemll Grønlendere, alt hvad som i fremtiden kunde eragtes tienlig at vide, hvilket tillige med de andre Beretninger, her efter findes anført.

2.

Rohde Bay paa 69 G: 3 M: beliggende Co ursen O: S: O: fra Desco Rehd 5y₂ Mule, ind paa faste Landet, hvor man den 19. do. igien kom til Anckers er et Land, som til nogen Bygnings platz fantes ganske u-tienlig, der forefant ieg en ganske Svovelagtig, med Jern Rost beblandet Materie i Fieldet, desligeste og ungefehr l^lf% Miil S. O.vart, fra der Skibet laae¹), fandtes og af samme art, men dog med een glimmende Sand hos, af hvilke 2^l Sorter haves Prøve; hos Grønlænderne, som der forefantes, efterlod ieg ej heller saa vit mulig var at efter forske, de Ting tienlig kunde vere.

3.

Sandbay liggende paa 68 Grad: 46 M: Coursen Synden fra Rohdebay 41/*4¹/* Mule, hvor Vi den 22. nest efler gick til Anckers, befant man Landet slet langs Søe Kanten, men til Bygnings platz : formedelst der ej var noget tilforladelig Vand : u-beqvem, Jorden der over alt med gandske kort Lyng bevoxen, bestaaer af hviid Sand, med Leer tilsammen blandet, og ej dyrkendes. Jeg var og med Styrmanden ved Jsefiorden²) for at see om der ej iblant Jsen var aabet Vand. Men befant det at ligge gandske tet tilpacket Fiorden ind igiennem med forfærdelige store Jsbierge, saa der ej var aabet Vand at see, og saas der over alt i Desco Bugten adspredde Jsbierge med andet Smaae Js, som bemelte Fiord skyder fra sig. Der erkyndige ieg mig og hos Grønlenderne³) om hvad fornøden var, iblant andet om de ikke vai vidende, huorfra denne forferdelig Js som saaes i forbemj? Fiord maatte have sin Udspring. Huor paa de suarede sig ej herom at vere vidende, uden at den : som vel er tencheligt : maatte komme fra det sig langs paa Landet strekende Græselige Js Field; ellers berettede de_y at ud paa Høsten driver bem^ Js til deels ud af Fiorden til Søes, saa de kand fare et langt Støcke Veigs ind paa Kobbefangst.

4.

Som man var nu paa Høyderne, huor en beqvem Bygnings platz maatte udsøges, og man enda til Dato ingen hafde funden, Resolverede ieg tillige med Skippern, at reise med Baaden til vi ire Bay, som er S: W: 2 Mule fra Sand bay paa 68 Grader 41 Minut. Huor Vi og antreffede een meget beqvem Pladtz til at bygge paa, Nemblig l Dall l fierdings Veigs lang og et temmelig Canon skud breed strekkende sig ungefehr i N: W: og S: O: Huor der er ved den N: W: Ende et fersk Vand

---

1) Kort nord for Jakobshavn.

2) Jakobshavns Isfjord.

3) Ved de ældgamle Bopladser Syd for Isfjorden: Eqe, Igdlumiut, Qaersormiut og Narssarmiut.

1) Ved det nuværende udsted.

1) Ved det nuværende udsted.

1) Kort nord for Jakobshavn.

2) Jakobshavns Isfjord.

3) Ved de ældgamle Bopladser Syd for Isfjorden: Eqe, Igdlumiut, Qaersormiut og Narssarmiut.

1) Ved det nuværende udsted.

1) Kort nord for Jakobshavn.

2) Jakobshavns Isfjord.

3) Ved de ældgamle Bopladser Syd for Isfjorden: Eqe, Igdlumiut, Qaersormiut og Narssarmiut.

l/₂ fierding Veigs langt og mestendeel */2 saa b ret; Jligemaade er og et megtig stor fersk Vand, paa den S: O: Ende af bemelte Dahl, huilchet man ej kunde see Enden paa, formedelst det strekkede sig ostvart ind imellem Fieldene. Lær, Steen og Torv fantes der og icke til at bygge med¹), og bestaar mestendeel Jorden af Leer og Sand Grund, dog fant man paa den Synder Side af Dahlen een Leeragtig Jord, hvor af er Prøve; under Fieldet paa samme Side fant ieg og i en Steen, som af Fieldet var udfalden een Gulagtig Kies, huilchen og haves Prøve af; ellers har man seet over alt i Fieldene, baade her og paa de andre Stæder man har været, een meget Svovelagtig med Jern beblandet Materie, ligedanned som den Prøve der haves fra Rodebay. Klipperne ere i sig self alt graa Berg; Torve Skier sees der ikke noget Tegn til, men som Stæden i sig self i andre maader er meget god, saa haver den og en god Naboe, Nemblig Disco, som kunde giøre den forsiunet med Kul, til fornøden Brende, efter som der ikkuns er |: Curse n N: W: :| til 9 Mule over; Paa forbemll Platz kunde vel om Somren holdes Great urer, men til Vinterføde, saa vit man for denne Tid har kündet seet og erfaret paa andre Stæder saa vel som der, var lidet eller indtet at faae.

Skiøtterie skall der icke, endten Vinter eller Sommer være nogen Manqvement paa; i det øvrige er der en meget god Skibs Havn, huor der kand lige mange Skibe i Beskøtte, for alle Vinde, og een god Ancker grund, saa at om man kom der ind med et Skib foruden Ancker og tou, kunde det blive Sal ve rit. Over alt er dette dend Eeniste Sted, saa vit man har været og seet her i Bugten, som medfører nogen ret Beqvemhed til en Bygnings platz.

5.

Grønlendernes Beretninger er in alles saa vit
ieg har kündet udspurt Eenstemige, og er efterfølgende.

Drive Timer findes gandske Sielden noget af der paa Grentzerne; Løng og Kratskov, findes der ej som til Brende, eller noget andet kand være tienlig; deris Huuse ere lige saa indrettede som her under Syd; Men i stæden for drive Stocker til Bygnings tømmer bruger de Hval Rebber og anden Been²); Reensdyr, Harer og Ryper ere der over alt, iche i stor abondence, men dog meere, end som her Søer efter, eller paa Grentzerne ved Colonien. Smaae Laks faaes der paa adskillige Steder om Somern, men ej store; Smaatorsk faas og under tuden, men dog sielden, anden Slags Fisk haves der ikke uden Lodder og Rong Kali¹), hvilcke haves i overflødighed! Hvalfiske ses der ej om Vinteren, alleniste om foraaret, saa snart Jsen er af Bugten, da de begynder at fiske, som og varer til noget udi Junij Maaned, da den igien bort gaar. Jsen ligger om Vintern over Heele Bugten, dog til deels gandske tyndt, og gaaer ikke bort førend sidst i April, Eller først i Maij, da mand kand fahre huor man vil fra faste Landet; de kiører paa een Siede om Vinteren, som under med Hvalbeen er belagt. Hvilken 4 ä 5 Hunde maa treckend paa Bugten huor de ved deris dertil giorde Huller i Jsen skyder Kobber, Hvidfisk og Hval Ross, Eenhiørning faaes der Sielden.

6.

Hvad Skibes overvintrende angaar, formedelst Hvalfangsten der i Bugten, da synes mig Saadant for de Omkostninger der paa vilde følge at vere u-nødvendigt²), thj til dend Tid som efter Beretning Hvallen der faaes, kunde efter mine Tancher Vores Skibe ligesaa vel som Hollendernis overkomme, eller og Colonien der med behøvende Folck og Chalupper med Fleet³) til Fangsten blive forsynede, da der uden Skibes Nerværelse, meget vel kunde fiskes indtil Skibe kunde ankomme, og Tiden destoe bedre i Agt tages.

7.

Hvad den post haver værit angaaende, at søge Jnd imellem Sy d bay⁴) og Refkol⁵), formedelst det der strandede Skib⁶), da har det paa voris Udreise formedelst stormende Veirligt, ej kündet lade sig giøre, og nu paa Hiemreisen efter som Tiden mest var forløben, kunde ikke Resolver is til at Løbe der ind; Ellers haver mand hørt af Hollænderne der Nord, at bem^ Skib skall være omkast og fuld af Vand, og veil tenkelig at Hollænderne haver vel bort taget Hvad som kunde faaes, nanr de har værit ved Stæden som de berettede.

---

1) Stenbider.

2) Det forsøgtes dog i aarene 1778^—82, men viste sig ganske rigtigt for bekosteligt.

3) »r linegods, harpuner o. a. hvalfangstredskaber.

4) heres kol. Holsteinsborg først.

5) Umånaq ved Agto.

1) Modsat Mitzels beretning.

2) Kan endnu ses i husruiner.

6) Om dette er intet bekendt.

1) Modsat Mitzels beretning.

2) Kan endnu ses i husruiner.

1) Stenbider.

2) Det forsøgtes dog i aarene 1778^—82, men viste sig ganske rigtigt for bekosteligt.

3) »r linegods, harpuner o. a. hvalfangstredskaber.

4) heres kol. Holsteinsborg først.

5) Umånaq ved Agto.

6) Om dette er intet bekendt.

1) Modsat Mitzels beretning.

2) Kan endnu ses i husruiner.

1) Stenbider.

2) Det forsøgtes dog i aarene 1778^—82, men viste sig ganske rigtigt for bekosteligt.

3) »r linegods, harpuner o. a. hvalfangstredskaber.

4) heres kol. Holsteinsborg først.

5) Umånaq ved Agto.

6) Om dette er intet bekendt.

8.

Handelen i Buglen betreffende, da om endskiønt det for os denne Gang har værit lidet eller indtet, som iche er at forundre offer som her siden in Medio Maij Stelze har værit Handels skibe af huilcke man endnu antrefte 5 Støcker som efter egne Beretninger alle hafde giort saadan Handel, at de var uden Skade; Saa er ieg dog forsikkret, at af alle Colo ni er, som her paa Landet kunde blive oprettede, skulle dog dend som oprettedes [i] De sco Buglen, naar dend med fornøden Folck og Farløger blev forsynned og Hollændernis Handel afskaffede, blive dend Profitabelste.¹)

9.

Kand heller ikke forbigaaes io at melde huorledis Landsens Jndbyggere bliver begegnede af de her paa Landet farende Fremmede Skibe. Hvilcke efter Beretning af Grønlenderne, naar de i Deris Nerværelse dræber een Hvalfisk,'bliver dend Dennem uden nogen Belalning at regne imod Deris Vilie gandske fra tagen, som dog er tvert imod dend Den nem af Deris Øfrigheder fra Vedkommende Slæder gifne Ordres.²)

Men delle gandske u-anseet haver dog en Hamborger i denne Sommer : efter Beretning af hans egne Folck, som ieg talte med kort førend Vores arrive ment i Desko Bugten : Jligemaade taget med gewalt, Een half Hvall med behøvende Barder fra Grønlenderne under Desko Ej la nd, og om endskiønt de paaslod Belalning derfore, nød de dog ej andel, end blev Iruel, med Hug og Slag; alt foreskrefne som er hvad ieg for min part ved Reisen kand have ob serverit, og i Sandhed saaledis befunden, vilde ieg ønske al maatte ansees som en fornøyelig Efterretning for denne Tid; Efter som alt mulig Flid er bleven anvendt af

„ . . „. „ . M. A. Fersleff.
Hucnerten d Jonge Maria,

d. 13. Julij 1727.

3. Hans Egedes forslag.

Saa som Mand med Skipper Mitzels og Mathias Ferslefs lilbage Komst norden fra haver fornumel at udj Hvalfisk Buglen³) paa 68 og 69 gradji er god Leylighed till en Colonies oprettelse og end efter Vidende dend beste og profiterligste erligste Handel, umeldet Hvalfiskeriet, som der skeer og kan skee med stor profit da var det i alle Maader tienlig at der og en Go lo nie kunde blive satt; Vel kunde det lade sig giøre at mand fra Colonien Nepisen e1)e¹) med beqvemme Baader og Fartøyer og kunde befare den Sled for at handle, og i saa Maade mesten udrette del samme, som om en Colo nie var der paa Stedel; dog som jemerckel er al tvinge de Vilde til Lydighed og Skichelighed elc. uden hvilket som melt intet lil Deris grundige Omvendelse, kand udreltes, da er det meget fornødenhed at og der en Colon i e bliver sliflet; Thj mand var ellers alt for langt fra Dem, og skulle vinde Lidet med Dem, helst efterdj der opholder sig del mesle Folck. Naar nu Hollændernis Handel aller naadigst blef forbudet : hvor imod [de] sig, efter deris egen Forlydelse for os, slet ingen Handel her paa Cousterne ville forelage saa snart saadan Kongl: Forbud blev Publ ice rit : og de der Boende Vilde af veris for Maintenerede for dend Overlast og U-billighed som de der fischende Hollændere tvert Jmod Deris Egen Øfrigheds strenge og alvorlige Forbud Anno 1720²) fore øver mod dem i det de ofte tage deris Hvalle fra dem som de haver fischet, da skulle net Guds Hielp vel profilen vere voris;

Paa denne Maade bliver de Wilde, paa denne heele Lands Side indsperil, og kand rell veil underkastes og holdes J tvang. Og naar saa skeer da er Veyen banet for Missionen, at der med Tiden kand udretles nogel ved dend, hvis iche, da er altsamen Jntel bevenl; Betræffende det Forslag med Dygtige Calechelers Bereedelse i fædrene Landel som hid maalle forsendes lil de Wildes Underviisning, indlil del forslagne Grønlandske Seminariu ₃) kunde korne istand, da der af Catecheler kunde udlåges; Som og allerbesl er beqvem frem for voris Continuerlig at opholde sig

---

1) Colonien Nepisane paa en ø i mundingen af Holsteinsborgs fjordkompleks anlagdes 1724, men nedlagdes aaret efter og bygningerne brændtes af Hollænderne. Nu foreslaas den genanlagt af Raadets medlemmer. Det skete 1728, men 1731 nedlagdes den for stedse og Hollænderne brændte atter det efterladte.

2) Plakat, udstedt af Generalstaterne, om at enhver søfarende, som forulemper de indfødte, skal miste sin gage, ja endog kan straffes som sørøver.

1) Fersleff blev selv bestyrer af Christianshaab 1738— 39. Her styrtede han ned fra loftet, »blev optaget som død« og laa længe syg derefter.

2) Jfr. nedenfor.

3) Til uddannelse af indfødte. Trods planens genoplivelse flere gange realiseredes dette først 1845.

3) Diskobugt.

1) Colonien Nepisane paa en ø i mundingen af Holsteinsborgs fjordkompleks anlagdes 1724, men nedlagdes aaret efter og bygningerne brændtes af Hollænderne. Nu foreslaas den genanlagt af Raadets medlemmer. Det skete 1728, men 1731 nedlagdes den for stedse og Hollænderne brændte atter det efterladte.

2) Plakat, udstedt af Generalstaterne, om at enhver søfarende, som forulemper de indfødte, skal miste sin gage, ja endog kan straffes som sørøver.

1) Fersleff blev selv bestyrer af Christianshaab 1738— 39. Her styrtede han ned fra loftet, »blev optaget som død« og laa længe syg derefter.

2) Jfr. nedenfor.

3) Til uddannelse af indfødte. Trods planens genoplivelse flere gange realiseredes dette først 1845.

3) Diskobugt.

hos Sine Landsmænd. Da er mig faldet Jnd at det dermed for del første faar at beroe, forhaabendes at Grønlændernis ungdom rnesten lige saa snart der till schall kunde habiliteris, dog maae foruden de 2^l Missionairier ved hver Colonie ogsaa een J n form a tor å p art e til Deris Underviisning beschiches;

«Imidlertid kunde nest den allerhøyestes Velsignelse, nogen Capital tillegis hvor af mand siiden kunde vere mægtig at giøre tilstræckeligere Anstalter til Missioneris ønschelige Befordrelse; Dette bliver da til Slutning mine u-forgribelige Tancher till Desseinets fortseltelse og Nøtte.

Grønland, dend 2. Aug. 1727.

Hans Ege.de.

Oven anførte Forslag om Een Colonies Oprettelse nord J Bugten paa 68 å 69 grad=L Siunes mig at vere for Desseinel meget nyttig, og der for det gierne underschriver.

Grønland ut Supra.

Jacob Gelmeiden.