»Die Gebirgsgruppe Bogdo-Ola« in östlichen Tian von Gottfried Merzbacher unter Mitarbeit von P. Groeber und mit Beiträgen von G. Glungler, Fr. Lex, Jul. Schuster. Maurice Leriche, Otto M. Reis u. Boris Fedtschenko. Abh. der Kgl. bayrischen Akademie der Wissenschaften. München 1916. Mathematisch-physikalische Klasse XXVII. Band, 5 Abhandlung.

Det er en almindelig kendt Sag, at Tyskerne har bragt det geografiske Fag og den geografiske Forskning store Ofre og vist den overordentlig stor Interesse. Tyske Forskere var før Krigen i Arbejde rundt om i alle Verdensdele, og fortrinlige Resultater hjembragtes. Medens deres egentlige Førstehaand-Opdagelser mest er foregaaet i Afrika, er den tyske Forskning først begyndt i Indre-Asien efter andre Nationers første foreløbige Undersøgelser. I Slutningen af det 19' og især i det 20' Aarh. har imidlertid et ikke ringe Antal tyske geografiske Rejsende haft deres Opmærksomhed rettet paa disse Egne og udført en betydelig Del Detailarbejder af stor Interesse. Den Del af Indre-Asien, der i nærværende Værk har været Forskningsobjektet, er Tian-Schan eller Himmelbjærgene, der rager højt

op over Snegrænsen, og hvori særlig det høje Bjærg Tengri-Khan eller Khan-tengri (c. 7000 Meter), der ligger tæt ved den russisk-turkestanske Grænse Øst for Issyk-kul er almindelig bekendt, (Tengri eller tangri er et mongolsk Ord, der betyder det højeste Væsen, saa Khan tengri maa oversættes som Gudernes Konge), I disse vestkinesiske Bjærglande har i den nyeste Tid særlig to tyske Forskere været virksomme, nemlig Prof. Max Friederichsen og Prof. Gottfried Merzbacher. Medens Max Friederichsen er gaaet den lige akademiske Vej i sine geografiske Studier, er Prof. Gottfried Merzbacher noget for sig, og blev først i en sen Alder Opdagelsesrejsende. M. var oprindelig Pelshandler, men fattede Kærlighed til det geografiske Studium, og da hans Midler tillod ham at hellige sig denne, trods dens uhyre Vigtighed for Menneskenes Liv og Færden mærkelig nok ret brødløse Profession, kastede han sig fuldstændig over det geografiske og da særlig det fysisk- geografiske Fag. Han har gjort omfattende Rejser i forskellige Verdensdele og udgivet mange grundige Værker, som imidlertid ikke er lige tilgængelige for Lægfolk, hvorfor den betydelige Anseelse, han nyder, ikke har bragt hans Navn ud over de rent faglige Krese. Merzbacher «r nu bosat i München, hvor han er en af Præsidenterne i Münchens geografiske Selskab, men driver forøvrigt sit Studium rent con amore uden at være Indehaver af noget Embede. Som et Kuriosum skal nævnes, at da M. udførte sine store Ekspeditioner i Tian-Schan, var han over tredsindstyve Aar, og han deltog i 1912 som Delegeret fra Tyskland i den meget strabadserende Transkontinentale Ekskursion i U. S. A.

Det foreliggende Værk, som M. fornylig har publiceret, omfatter Bjærgene Bogdo Ola, i hvis Regioner det gamle tyrkiske Kulturfolk Ujgurerne, havde deres Hjemstavn. Bogdo Ola er den østlige Del af Tian-Schan, en Bjærggruppe, der strækker sig fra Byen Urumtschi til Chamis Meridian, og som hidtil har været meget lidt kendt. Om denne Bjærggruppe giver Forfatteren paa Basis af sin Undersøgelse 1907_—08 en indgaaende Beskrivelse. Overvejende er den geologisk-geografiske Del, men der findes tillige i Værket en Oversigt over de meteorologiske Forhold og de væsentligste Planter, M. tog sit Udgangspunkt i Urumtschi, en betydelig Handelsby, nu Sædet for den kinesiske Centraladministration i Provinsen Hsingkiang, i sin Tid Ujgur-Khanernes Residens. Urumtschi har c. 35,000 Indbyggere, hovedsagelig Kinesere og Dunganer. Fra denne Oase, som M. helliger eri længere Omtale, bl. a. ogsaa i commerciel og økonomisk-geo grafisk Henseende, gaar M's Rejser paa Kryds og Tværs igennem Dalene og op i Højbjærgene, De berejste Ruter beskrives indgaaende, og talrige Fodnoter giver til Sammenligning Oplysninger om tidligere Forskninger i disse udpræget kontinentale Egne, hvor de meteorologiske Forhold skalier og valter med Jordoverfladen. Paa Grundlag af talrige Stenprøver, som Forfatteren har medtaget, er han i Stand til at give Klarhed over Bjærgenes formentlige Alder, ligesom de talrige Højdemaalinger giver os et godt Billede af Bjærggruppens topografiske Forhold. Hvad Istiden i disse Bjærgegne angaar, mener Forfatteren, at der endnu ikke er gjort Undersøgelser nok til at fastslaa, om der i Tian-Schan har hersket en Istid analog med Evropas. Dog mener Forfatteren, at det kan betragtes som bevist, at der i den diluviale Maksimaloverisningstid har ligget et kompakt sluttet Firn- og Isdække over hele Bjærglandskabet.

Dette Afsnit af Værket er meget interessant, eftersom det ogsaa kommer ind paa Istidshypotesen i andre Egne af Centralasien. Af de medbragte Stenprøver giver M. en petrografisk Beskrivelse, ligesom en Del gjorte Stikprøver af Plante- og Dyre- og Fiske-fossiler som Følge af de sparsomme Undersøgelser i disse verdensfjærne Egne er af Betydning for Videnskaben. Uden at komme ind paa Detaillerne i det ret omfangsrige Værk skal det siges, at det indeholder en værdifuld Skat af Oplysninger, som vi i geografisk Henseende trænger til. Forfatteren har undgaaet alt overflødigt Læsestof og gaar lige paa Sagen i alle Punkter. Værket er en Haandbog over Bogdo Olas Fysiografi, men talrige Paralleliseringer og Sammenligninger med Forhold i det øvrige Centralasien giver det Værdi ud over den behandlede specielle Del af Indre-Asien. Værket er forsynet med en stor Samling ganske enestaaende store Fotografier af Bogdo-Olas Højbjærge, hvilke ikke alene ved deres udmærkede fotografiske Udførelse, men tillige ved den geografiske Forstaaelse, hvormed de er taget, giver i faa Øjeblikke et klart Indblik i Bjærggruppens Forhold. Tillige findes Plancher med Profiler over de hypsometriske Forhold, Fotografier af Stenarter og Fossiler foruden geografiske Specialkort af Forfatteren. Det er lagt et godt Arbejde i dette Værk, som M. har megen Ære af. Det er et

godt Eksempel til Efterfølgelse for vore yngre Geografer,
der agter at gaa ud paa Arbejde i Marken