Eine geographische und ethnographische Analyse der materiellen Kultur zweier Indianerstämme in El Gran Chaco (Sydamerika) von Erland Nordenskiöld. Göteborg 1918, B°, 304 S.

Dr. Erland Nordenskiöld, der er dette Tidskrifts Læsere velbekendt, har i ovenstaaende Værk som Resultat af sine flereaarige Rejser blandt Sydamerikas Indianere forøget sine mange Publikationer med et yderligere smukt Bidrag. Værket drejer sig om en geografisk og ethnografisk Analyse af to Indianerstammers materielle Kullur. Som Undersøgelsesmateriale har Forfatteren valgt to Stammer i Gran Chaco, nemlig Choroti og Ashluslay, som han paa sin Rejse i 1908^—09 lærte indgaaende at kende. Disse to Stammer er først i den seneste Tid bleven nærmere studeret; deres Kulturer ligner hinanden, og de har bevaret dem endnu i temmelig fuldstændig Originalitet. De to Stammer bor ved og i Nærheden af Rio Pilcomayo, en af de betydeligste Floder, der løber fra den bolivianske Højslette til Rio Parugudy. Pilcomayo er for Størstedelen ikke rigtig sejlbar. Forfatteren har valgt disse to Stammer til sin Analyse kun af den Grund, at han hos disse har gjort meget fuldstændige ethnografiske Samlinger, foruden at de til Dato har været temmelig überørt af de Hvides Kultur. Del foreliggende Værk er delt i 34 Afsnit og indeholder en overordentlig fyldig Literaturfortegnelse, der er af stor Værdi for Studiet af de svdameri

kanske Indianerstammer. Særdeles instruktiv er Bogens 44 Kortskitser, der angiver Udbredelse af forskellige etbnografiske Genstande som Træspaden, Jordovne n, Tobakspiben, Ski ndlrom m en, Kalebassen, Fodbeklædning etc. etc. Disse Kortskitser i Forbindelse med en Række Tegninger af Hnsredskaber, Beklædningsgenstande, Vaaben etc. giver en udmærket Oversigt over det behandlede Emne. der uddybes i de enkelte Kapitler, som del vil føre for vidt her at komme ind paa.

Forfatteren kommer til det Resultat, at de to omhandlede Indianerstammer i Gran Chaco, før de kom ind under de Hvides middelbare eller umiddelbare Indflydelse, havde en meget primitiv Kultur. De drev ikke Kvægavl, derimod noget Agerbrug, og de levede hovedsagelig af Indsamlinger af vilde Frugter, samt af Fiskeri og Jagt. Deres Klæder fremstillede de af Caraguatå, Bomuld og Skind.

Før de kom i Berøring med Kulturfolkene i det vestlige Sydamerika, drev de muligvis heller ikke Agerbrug, men levede udelukkende af vilde Frugter, Jagt og Fiskeri. Caraguatåskjorlen, Smykkegenstande, Musikinstrumenter o. s. v., som de nu anvender, kendte de heller ikke før den Tid. Formodentlig klarede de sig dog ret godt i Kampen for Tilværelsen under disse fattige Kulturforhold, der senere er bleven beriget med en Mængde Luksusartikler, hentet fra Højbjærgskulturen.