Geografisk Tidsskrift, Bind 24 (1918)Forslag- om at bebygge Seoresby Sund-Egnen i Østgrønland ved vestgrønlandske Sælfangere af Harald Olrik.C. Ryder. Side 35
Det virksomme Grønlandske Selskab har udgivet det 3. Hefte af sine Skrifter, som indeholder et af Assistent H. Olrik fremsat Forslag om at bebygge Egnene ved Seoresby Sund ved Sælfangere fra Vestgrønland, Dette Forslag er i høj Grad interessant og nu, da Interessen for vore nordlige Besiddelser synes at være vækket, tillige meget aktuelt. Forfatteren indleder sin Afhandling med nogle udførlige statistiske Oplysninger, af hvilke han uddrager den Slutning, at Dele af dansk Nordgrønland, særlig Egedesmindes Distrikt, allerede nu er overbefolket, samtidig med at Sælerne, Hovedbetingelsen for Grønlændernes Eksistens, er aftaget i Mængde, saa at deres Antal ikke mere staar i et passende Forhold til Befolkningens Størrelse; ligesom Rensdyr og Edderfugle ogsaa er bleven sparsommere end tidligere. Grønlændernes Livsvilkaar paa visse Egne af Vestkysten maa derfor siges at være forringet. Der har jo været Tale om og er ogsaa gjort Forsøg paa at skaffe Grønlænderne andre Leveveje end Sælfangsten, men hertil bemærker Olrik, at han er enig med alle de Sagkyndige, som ofte nok har udtalt, at Grønlænderne er lykkeligst og bedst tjent med at blive ved deres gamle Erhverv, Sælfangsten, som giver dem alt, hvad de behøver: Kød, Lys, Varme, Klæder o. s. v., hvad intet andet Erhverv kan give dem direkte. Forfatteren anser det derfor for at være nskeligt at gøre et Forsøg paa at flytte nogle Grønlændere fra Vestkysten til Egne, hvor der er Betingelser for, at de kan skaffe de fornødne gode Livsvilkaar, saa at de kan leve et lykkeligere Liv, end Forholdene tillader dem det paa Vestkysten. En saadan Bortflytning vilde være til Gavn saavel for de Udvandrede som for de Tilbageblivende. Olrik mener nu,
at disse Betingelser i fuldt Side 36
c. 70 ° Br. paa Grønlands Østkyst strækker sig c. 40 danske Mil ind i Landet. Efter alle de Oplysninger, man har om disse Egne, findes der her et usædvanlig rigt Dyreliv, som vil yde Beboerne alt, hvad der er af Betydning for eskimoisk Erhvervsliv. Her er først og fremmest mange Sæler af forskellige Arter, endvidere Hvalrosser, Narhvaler, Bjørne, Rensdyr, Moskusokser, Ræve og Harer. Her er Mængder af Gæs, Edderfugle og Ryper; her er store Fuglefjælde med Maager, Alker og andre højnordiske Fugle. Her er endvidere Brændsel i Form af Drivtømmer og Lyng. Fjorden er den største Del af Aaret, ca. 9 Maaneder, islagt, og da Isen ikke brydes, er der udmærkede Betingelser for Garnfangst og Slædekørsel. De klimatologiske Forhold i Scoresby Sund er ikke meget forskellig fra de nordligste Kolonier paa Vestkysten som Upernivik og Umanak, selv om Kulden i Vintermaanederne er noget strengere i Scoresby Sund. Til Gengæld er Kulden her ikke saa følelig, fordi det samtidig er Vindstille. Det maa tillige erindres, at der kun foreligger Observationer for Vinteren 1891—92, da Hekla-Ekspeditionen overvintrede i Scoresby Sund, og alt tydede paa, at denne Vinter var usædvanlig streng. Scoresby Sund har i tidligere Tider været beboet af Eskimoer. Der er saaledes fundet 7—87—8 Bopladser med Ruiner af mere end 30 Huse foruden mange Teltpladser, Kødgrave og lignende, som viser, at Eskimoerne endog uden Nutidens Hjælpemidler har levet og befundet sig godt her. Kort sagt, alle Forhold tyder paa, at Scoresby Sund vil være et Sted, som indeholder alle Betingelser for, at et grønlandsk Samfund kan leve under andre Forhold end paa Vestkysten, og Olrik foreslaar derfor at flytte 10 Sælfangere fra Egedesminde Distrikt til Scoresbv Sund. Foruden Hensynet til at skaffe Grønlænderne bedre Levevilkaar, er der en anden og ikke mindre vægtig, national Grund, som taler for, at der fra dansk Side gøres et Forsøg paa at bebygge Scoresby Sund. Landet her er nemlig kun nominelt taget i Besiddelse for den danske Krone; men først ved en faktisk og permanent Bebyggelse af Landet ved danske Grønlændere, vil den egentlige Besiddelse af det være sikret, og man vil undgaa Besøg af fremmede Fangstmænd og Jægere, som ikke altid har drevet Jagten paa en hensynsfuld Maade. Desuden er Landet ikke saa grundigt kendt, at man ved hvilke Fremtidsudsigter, det rummer, og det bør derfor sikres for Danmark. Olrik har tænkt selv at skulle være Leder af Stationen, og han skulde foruden de 10 Fangere med deres Familier have l Kateket, l Jordemoder og en Tømmermand med sig. Han har allerede Tilsagn fra det fornødne Antal og endnu flere nsker at komme med. Ekspeditionen er tænkt at skulle afgaa fra Vestgrønland i Begyndelsen af Juli og ventes at komme til Scoresby Sund i Slutningen af samme Maaned. Stationen skulde da etableres i Hekla Havn, hvor Husene opføres, Godset bringes i Land, hvorefter Skibet hjemgaar. I de følgende Aar skulde Grønlænderne om Sommeren flytte i Telt til de forskellige Pladser i Fjordkomplekset, hvorfra deres Produkter saa hentes til Stationen i Hekla Havn pr. Motorbaad. Den samlede Udgift
til hele Foretagendet anslaar Dette er i store Træk Assistent Olriks Forslag. Foretagendet er tænkt som et Forsøg, der, hvis det fører til el heldigt Resultat, efterhaanden kan udvides, saaledes at der med Tiden kan leve en forholdsvis stor Mængde velsituerede Grønlændere i disse Egne, samtidig med at Grønlands Vestkyst aflastes for en Del af sin Overbefolkning, hvorved den tilbageblevne Del faar bedre Livsvilkaar. Man maa være Forfatteren i høj Grad taknemlig, fordi han har rejst dette Spørgsmaal, og det grønlandske Selskab, fordi det har udgivet hans Afhandling. Der er selvfølgelig mange Detailler, som kan trænge til en nærmere Drøftelse, og nogle Forandringer i den fremsatte Plan vil rimeligvis være nødvendig, men i det Hele og Store er Grundtanken i Forslaget sund, og det er at haabe, at Forsøget i en ikke al for fjærn Fremtid maa blive realiseret, selv om dette paa Grund af Krigen ikke lader sig gøre i Øjeblikket. Af Selvsyn ved jeg, hvor rigt et Dyreliv, der udfolder sig i de omtalte Egne, ligesom jeg ved, at faa Steder paa Vestkysten byder saa gode Betingelser for et Jagtfolks Eksistens som Scoresby Sund. Bekostningerne ved det foreslaaede Forsøg er ikke uoverkommelig for den danske Stat, selv om Udgifterne muligvis skulde blive noget større, end Olrik havde beregnet. Danmark har en Forpligtelse til ikke at lade denne Del af Østkysten ligge übeboet, for at undgaa, som det udtales i Fortalen til Afhandlingen, »at Chancen for at ud Side 37
nytte denne Kyst for Grønlænderne gaar tabt ved, at en anden Nation en skønne Dag kommer Danmark i Forkøbet og tager Landet i varig Besiddelse, saaledes som sket er f. Eks. paa Spitzbergen«. Enher Dansk, der
interesserer sig for Grønlænderne |