På Obanade Stigar. Tjngoiem År i Ost-Turkestan. Svenska Missionsforbundels Mission i Ost-Turkestan. Illustrerade Skildringar av-Missionärer. Redigerad av J. E. L und a hl. Svenska Missionsforbundets Forlag. Stockholm 1917. B°, 555 S.

Dette Værk er udgivet i Anledning af, at det svenske Missionsforbunds Hedningemission kan fejre 25 Aars Jubilæet for sin Missions Begyndelse i Øst-Turkestan. Det indeholder derfor i flere Afsnit Beretninger om selve Missionens Virksomhed, dens Institutioner, Personale og dettes Liv iblandt de Indfødte. Det viser sig her som alle andre Sleder blandt Muhammedanerne, at kristne Missionærer har betydelige Vanskeligheder at kæmpe med, ikke alene med at opnaa Tilhængere til den kristne Religion, men ogsaa med at frisle deres eget Liv. Og endda har Missionen her haft den Fordel, al den ikke har haft med Muhammedanerne som Herrer i Landet at gøre, men med Kineserne, hvis Embedsmændsom Regel stiller sig velvilligt overfor Missionærerne. De kinesiske Embedsmænd er dog her ikke af allerbedste Sort, som man vel kan tænke sig, da Øst-Turkestan eller Kaschgarien (efter Hovedbyen Kaschgar) ligger Maaneders Rejse med primitive Kærrer eller Karavaner fra det egentlige Kina. Det er i Reglen Udskudet af Embedsmænd, der sendes herud for at rehabilitere sig i en eller anden Henseende. Men foruden de kinesiske findes her ogsaa, især for de lavere Graders Vedkommende, muhammedanske Autoriteter, der, troligt nok, skildres som bestikkelige, chikanøse og vanskelige at arbejde sammen med. Uden de kinesiske Embedsmænd saml de russiske og engelske Konsuler i Kaschgar vilde det sikkert være bleven Missionen som säadan umuligt al opholde sig i Landet. At opnaa Proselyter ad direkte Vej ved det levende Ord og Udbredelse af Skrifter i Landets eget Sprog har her som overalt iblandt Muhammedanerne vist sig at være fattigt paa Resultater, og i de foreliggende Beretninger vinder då ogsaa Tanken om at benytte Lægemissionærer i Fremtiden mere og mere Indpas, da man paa denne Maade lettere faar et intimt Forhold i Stand med Muselmanden og derved gøder Jordbunden for Kristendommen.

Hvad der imidlertid har mere Interesse for Geografien end selve Missionen er, at Værket indeholder et betydeligt Kvantum Stof af geografisk Værdi, Kristne Missionærer, der ofte opholder sig i fremmede Egne i længere Aarrækker, og derved faar ganske anderledes Tid og Ro til al sætte sig ind i Forholdene end de geografiske Rejsende, har præsteret et godt Arbejde i Geografiens Tjeneste. Talrige udmærkede Værker har vi al takke dem for, og del foreliggende Værk, der i mange Afsnit er skrevet af forskellige Forfattere, er ligeledes en værdifuld Forøgelse af den geografiske Literatur, der kommer saa meget mere belejligt, som de mange Opdagelsesrejsende, der har passeret det beboede Kaschgarien, oftest kun tlygtigl har berørl delte paa Gennemrejsen til mindre kendte Egne.

Turkestan, der i videste Forstand betyder Tyrj\ £rnGs j_jc!n.c*j *j cs ie» cl i di. iv/ LS\^±\S. \csi-L urx\csLtin₉ der er et russisk Guvernement og Øst-Turkestan, som er en kinesisk Provins. Befolkningen er i begge Muhammedanere, og hvad Race angaar omtrent den samme. Vi træffer i Kaschgarien Sarler og Tadsjiker, som i russisk Turkestan, men i det førstnævnte tillige de saakaldle Dunganer, der hører til de kraftigste og sejgeste i denne Del af Orienten. Kulturen er i begge Dele af Turkestan ogsaa ganske den samme. Den aandelige er givet i Koranen og hele det islamiske Tilbehør, hvilken ogsaa præger sig fast i den materielle, hvor en stadig Vedhængen ved det gamle er ligesaa meget Religion, som selve Muhammeds Visioner. I Oaserne drives som Følge af de klimatiske Forhold kunstig Vanding, og i Stepperne huserer Nomaderne ganske som i russisk Turkestan, alt paa oldtidsagtig Maner. Den, der kender russisk Turkestan, vil i nærværende Værk finde de fleste af de samme Sæder, Skikke, Overtro etc. gaaende igen, men i Øst-Turkestan er Forholdene vel endnu adskillig mere antike end i Vest-Turkestan, og delte giver de meddelte Oplysninger endnu slørre Værdi ved deres Originalitet.

Øst-Turkestan er et Højland, der ligger 1000— 1500 Meter over Havet. Det er overalt omgivet af Bjærge, hvis Toppe i Tianschan, Pamir, Karakorum etc. naar Højder paa 7—80007^—8000 Meter og derover. Den største Del af Landet bestaar af rkener,

men der findes især langs Bjærgenes Fod store frugtbare Oaser, der vandes fra Floder, som næres af Snefald og Gletsjere. Uden disse sidste vilde Landet være komplet Ørken, da der ofte ikke falder en Draabe Regn i 9 Maaneder af Aaret, i hvilke en brændende Sol slraaler over det gulgraa Jordsmon paa Sletterne og det graabrune i de øde, vilde Bjærge. Mange af Oaserne er vigtige gamle Handelsbyer, saaledes Kaschgar, Jarkend, Kholan etc; hvorover Handelskaravanerne fra Kina til Indre fra Oldtiden har haft deres faste Rute.

Fra Arilds Tid har Bomulds- og Silkeavl staaet paa et højt Standpunkt i disse Egne, ligesom en speciel Industri i ciselerede Kobbersager: Kander, Skaale osv. med indisk-persisk Tilsnit, og forskellige Sager af Nefrit er meget bekendte. Ogsaa Guldvarerne fra Khotan har gammet Berømmelse. Landet er kemisk rent for Jærnbaner og i det hele for moderne Samfærdselsmidler. Hvor der er fast Bund paa Sletterne, altsaa udenfor Sandørkenerne, kan Okse- og Muldyrkærren kornme frem, ellers maa Rejserne foregaa med Kamel- eller Hestekaravaner, der møjsommeligt kæmper sig frem igennem vandløse og vegetationslose Egne fra Oase til Oase udsat for Sand- og Støvstorme, og de Übehageligheder, som de ekstreme kontinentale Forhold altid i klimatisk Henseende fører med sig. Landet har haft en interessant Historie, der kan føres tilbage til 2698 Aar før Chr. Juetschifolkets, Hunners og Ujgurers Historie og deres Kampe er udspillet i disse Egne, ligesom Buddhisme, Manikæisme, Kristendom og Islam har vekslet med hverandre i Tidernes Løb. Kristendommen har endog i det 8. Aarh. været saa stærk, at der fandtes Biskopper i Byerne Hami og Kaschgar. Sikre historiske Oplysninger herom finder vi i den nestorianske Kirkes Historie, men det menes endog, at Kristendommen allerede var indført hertil fra Indien før Neslorius i 428 blev Patriark i Konstanlinopel. Herom findes i Værket et Afsnit med en udmærket Oversigt. Forøvrigt gives i særskilte Kapitler værdifulde Bidrag til Kendskabet om Landets Agerbrug, Industri, sociale Forhold, Sæder og Skikke, der trods Ensartetheden indenfor Islam dog altid har hvert enkelt islamisk Lands særlige Tilsnit eller Paahæng fra ældre Tider. Moralen synes at staa endnu lavere end i de vestlige muhammedanske Lande. Om Ægteskaber i stabil Forstand kan man egentlig slet ikke tale. Hygiejnen staar meget lavt, og Overtroen spiller en uhyre stor Rolle. Kineserne gifter sig gærne med muhammedanske Kvinder, og den kinesiske Administration skildres trods dens Mangler dog som ganske human og velvillig. Kineserne udviser ikke faa Barmhjærtighedsgærninger mod de i Fatalisme hensunkne overtroiske Indfødte, der baade aandeligt og konomisk lider meget under den islamiske Gejstligheds Tryk. Særlig er den i islamiske Lande kendte Vakfeller Vakuf-Instilution meget hindrende for det konomiske Liv. Man forøvrigt finder næsten alle Forhold i videste geografisk Forstand Omtale i kortere eller længere Afsnit. Værket er skrevet paa en let læselig og underholdende Maade og forsynet med en Mængde udmærkede Illustrationer. Skønt ikke absolut nødvendigt, kunde et lille Oversigtskort have været ønskeligt, da maaske ikke alle de Læsere, for hvem Værket er tilgængeligt, er i Besiddelse af et saadant. /^;„ /\,.,r