Drömsagfor från Anderne av Erland Nordenskiøldn- med Teckninger av Hjalmar Eldh. Stockholm. Albert Bonniers Forlag. 1916.

E. N. har forøget Publikationerne fra sine Forskningsrejser i Andesregionerne i Sydamerika med en ny interessant lille Bog indeholdende en Samling Drømmesagn fra Andesbjærgene. Sagnene er smukke og giver et godt Indblik i de Indfødtes Sjæleliv. Kærlighed og Kærlighedsæventyr spiller en stor Rolle i disse Sagn. Der hviler en egen melankolsk Mystik over dem alle, og Aandeverdenens Indgriben i de levendes daglige Færden fremtræder som noget selvfølgeligt. De fleste af Sagnene gaar ud fra eller har paa en eller anden Maade Forbindelse med Titicaca Søen og det nærliggende høje Bjærg, Illimani, og de har paa et enkelt Sagn nær, hvor Madonna griber ind, en hedensk Kolorit. De afdødes Aander iklæder sig om Dagen oftest deres eget jordiske Hylster, medens de om Natten gaar over i Dyreskikkelser som: Kondorer, Jaguarer, Bjørne, og for smukke Kvinders Vedkommende i Skikkelse af en Hind.

I nogle af Sagnene fører Sagnfortælleren, medens han tygger sine Cocablade, Indianernes uundværlige Stimuleringsmiddel, os ind i gamle Grave, i Inca dybt under Jorden, eller i hele Kompleks af Gravkamre i Bjærgenes Indre, hvor Guld i Form af kostbare Skaale etc. ligger gemt hos de rige afdøde Høvdinge. De kostbareste Skatte findes i de gamle Inca-Høvdinges Grave. Mangen en lader sig friste til at røve dem fra det mumieagtige Skelet, der sidder sammenkrøben i Hugstilling i de mørke Kamre; men Aanden lader da høre fra sig og straffer ham.

Sagnene staar i inderlig Forbindelse med den fjærne gamle Kulturtid i disse Egne af Verden, den eneste vi hører Tale om i Ånderne, foruden den spanske, nemlig" Incatiden. Det er derfor ikke saa underligt, at Titicaca, denne højtliggende mystiske Bjærgsø, spiller ind som Centraludgangspunkt for Sagn og Legender. Thi det gamle Perus Kultur stammer fra Egnen om Titicaca, hvor Aymarafolket havde sit Sæde. Fra disse Egne skal Incaerne i Spidsen for Quichua-Folket være draget til Cuzco og herfra ved List og Magt have udbredt deres Herredømme over det vestlige Sydamerika fra Chile til Quito.

Igennem disse Sagn sporer man bl. a., hvilken mærkelig Tid Incaperioden har været i Sydamerika, det har været en Romertid i en Del af den ny Verden, en af den Art Guldaldere, der opstaar nu og da med lange Tidsmellemrum snart hist snart her paa Jorden. E. N's. Bog har da ikke alene skønliterær, men tillige historisk og ethnologisk Betydning. _, ™„,_