Verlauf und Ergebnisse von sechs Reisen in den Kordilleren von Patagonien. Wald und Flussreisen in den Kordilleren von Patagonien. Der Bau und die Landschaftsformen der Patagonischen Kordilleren zwischen 40^—44° südl. Breite. Die Kordilleren der Anden zwischen 40^—44° südl. Breite. Übersichtskarte zu meinen Reisen. Von Dr. P. Krüger, Königliches Gymnasiuni zu Marienburg, 1911,^—15 og —16.

Forfatteren af disse interessante Publikationer har i 10^J/2 Aar været ansat i chilensk Tjeneste som Overlærer og blev sammen med andre Tyskere i Chile, der havde topografisk-geografisk Uddannelse, overdraget af den chilenske Regering at udforske et Territorium af de palagoniske Andesbjærge, der ligger i de omtvistede Grænseegne imellem Chile og Argentina. Der havde i mange Aar hersket Strid imellem disse Lande om, hvorledes Grænserne her skulde afstikkes. Da man i sin Tid skulde lave en Grænse og ikke kendte noget til Landene, hvori denne skulde drages, satte man uden videre ndeskæden som Grænse. Men da en Bjærgkæde i Almindelighed, og heller ikke her, er at tage som en fortløbende Tagryg, der afgiver en markeret Linje, kom man snart i Forlegenhed med, hvem der maattekolonisere

det ene og hvem det andet Sted. Snart skulde en Linje imellem de højeste Punkter være Grænse, hvilket Argentinerne forlangte, medens Chile mente, at Vandskellet skulde være Grænse. I de mellemste Dele af del andiske Grænsedisliikt falder disse to sammen fra 20^—41° S., men i Patagonien løber de fuldstændig adskilt og indeslutler imellem sig just de frugtbare og græsrige Landslrøg i det subandiske Overgangsdistrikt.

For at faa Klarhed over disse Forhold udførte Forfatteren sine Rejser, der bekosledes af den chilenske Regering, og fik derved Lejlighed til at yde Geografien en god Tjeneste ved de ovennævnte Publikationer, som giver os et fortrinligt Indblik i Egne, man ellers hører saa lidt fra. Egnene er, hvor der findes Mennesker, beboet af nomadiserende Indianere, men ogsaa adskillige evropæiske Kolonier har allerede vundet godt Fodfæste. Det er væsentlig Kvægavl: Heste, Køer og Faar, der spiller Hovedrollen, hvorimod Agerbruget paa Grund af de særlige Naturforhold spiller en mindre Rolle, Klimaet er paa Vestsiden af Åndes under Indflydelse af det store Ocean; en enorm Fugtighed fremtryller en overvældende Vegetation. Paa Østsiden faar det derimod ganske kontinentalt Præg. Rejser her er overordentlig vanskelige, snart maa man hugge sig igennem Urskoven, snart byder kun de mange Floder med deres Strømhvirvler, Vandfald og Katarakter farlige Adgangslinjer pr. Kano. Anlagte Veje er der ingen af i det kaotiske Vildnis af indviklede, urskovsbevoksede Bjærglande, som Erosionen saa mægtig har omkalfatret, og under alle de Besværligheder, den Rejsende har med at finde Vej ved Kompas og geografisk Astronomi, strømmer Regnen ned over ham. I det kontinentale Terræn foregå ar Rejserne selvsagt lettere, og det tørre Klima afbøder Faren ved de bratte Temperatursvingninger.

Al komme ind paa Detaillerne i disse Værker vil føre for vidt her. De spænder over det lopografisk-geografiske, fysiografiske og konomisk-geograiiske, ligesom ogsaa den rige Flora og den meget ringe og lidel interessante Fauna behandles. Værkerne indeholder et godt Oversigtkort og giver udmærkede klimatologiske Oplysninger, ligesom Glaciation og Gletsjervirksomhed i Forbindelse med Dal- Flod- og Sødannelser er behandlet, og Forfatterens Opfattelse af disse Fænomener er sikkert rigtig.

Publikationerne er let læselige og forsynede med en Del fortræffelige Fotografier. Man faar atter her et godt Indblik i Egne af Jorden, hvor, som Forfatteren siger: »Kolonisation er let og f. Eks. Foderforhold de tænkeligst gunstigste«. Som saa mange andre Steder paa Jorden ligger der her uhyre Arealer, hvor Legioner af Mennesker kan finde Føden relativt i»t, de ligger delvis mennesketomme her som mange andre Steder, og imedens kæmpes der paa Asiens Balkan om Rationerne, og der kæmpes &m den Jord, som kun faa af de kæmpende kender noget til. Qle Olufsen.