Dundor-Heika og flere lappers historier. Fortalt av dem selv ved Inga Bjørnson. Med tegninger av Elise Danielsen. Alb. Cammermeyers Forlag. Lars Swanstrøm. Kristiania 1916. 129 S.

Forfatterinden har under et Ophold i Evenes Præstegaard i Ofoten 1915^—16 jævnlig besøgt Egnens bofaste Lapper. Hvad disse har fortalt hende af egne Oplevelser og Tradition, har hun elskværdigt gengivet i den pudsige Blanding af norsk Dialekt og Skriftsprog, som norske Lapper anvender, naar de taler med Nordmænd. For den, som kender Lapperne og beklager, at de bortlægger deres gammeldags solide Klæder, er det ganske forfriskende at læse en saadan Udtalelse af en Lap (S. 89):

»No sier naturen ett, vie klær er besst. Trange klær er
daarlig og skaper mye sygdom. Kjerregaardsklær! kalder jeg
dette sirse og seksskillingslerrete. ... Ka skal det vær for
klær her oppi nordpolen, kor vinteren er saa strid! Det kan
passe for Zululand det! I Zibirien der bruker di todobbelt
pels og overdækket ansigt. Di baserer sæg etter klimaden.

Di som handler anderlessen er toskate folk. Di lår sig
dø fortidlig«.

Forfatterinden har frembragt en fordringsløs, men underholdende lille Bog, som bl. a. indeholder enkelte smaa Bidrag til Egnens Folklore. — Desværre pryder de dilettantiske Tegninger ikke Bogen. K,ifl_m,inrl Hntt