Petra.

Ved Undersøgelser i den nyeste Tid er der kastet meget Lys over den gamle Stad Petra, der er mærkelig ved de Oldtidslevninger, som findes i den i saa rigt Maal, at en af de Besøgende ikke har taget i Betænkning at sige, at det er den mærkeligste By i Verden.

Petra ligger på i ca. 30° 24' n. Bredde, 35° 34' ø. L. fra Gr. og 13 geo«r. Mile S. for det døde Hav, Ø. for den lange Fordybning, der er betegnet ved Jordandalen, det døde Hav, Vadi Arabah, der adskiller Byens Omegn fra Halvøen det petræiske Arabien, og Akabahbugten. Byen ligger i en Dal, Vadi Musa, som i sin Forlængelse mod S. V. udmunder i Vadi Arabah og paa alle Sider er begrænset af Bjerge, der naar en Højde af 1350 m og væsentligt bestaar af Sandsten, vekslende øverst med Kridt og Kalktien. De klippefulde Omgivelser er kun aabne paa 2 Steder, hvor en Strøm, som dog ofte allerede bliver tør om Foraaret, og som skat være den, som Moses fik til at springe ud af Klippen¹), kommer ind gennem entlang, smal Kløft, El Sik, og hvor den, efter at have løbet gennem Byen fører videre i en Kløft med stærkt Fald, som fører ned til Arabah. Det egentlige Petra danner et Trapez; men der har ogsaa været en ikke ringe Befolkning udenfor Byen, og der findes mange Spor af Boliger i Kløfterne i de omgivende Klipper.

Disse udmærker sig ved Lag med mange Farver, røde,
gule, blaa m. m., vidunderlige at se.

Baade Staden og Egnen omkring den er nu helt øde og har ingen bosiddende Befolkning. De eneste Mennesker, som findes dér, er Beduiner, der bor i Telte. Kornavl kan ikke drives, uden hvor der hist og her i Bjergene findes noget Vand. Dog er Bjergsiderne N. Ø. for Staden beklædte med nogen Skov af Ege, Terebinter og Enebær. Figen, Granatæbler. Abrikoser og Vin kan trives, men ikke Oliven. Mange Nerier findes ogsaa, hvor der er Vand.

Den nærmeste By, hvor Beduinerne kan gøre deres Indkøb og sælge deres Produkter, er Maan, der ligger ca. 5 g. Mile Ø. for Petra og fra 1904 er en Station paa den Jærnbane, der er bygget, men endnu næppe fuldt færdig, fra Damaskus til de hellige Steder i Arabien.

Petra er først igen bleven bekendt for Evropæerne 1812 ved den rejsende Burkhardt. Derefter er Staden bleven besøgt af flere, men de fleste af dem har blot kunnet opholde sig i den et Døgn eller saa omtrent. Dette gælder dog ikke Brunnon og von Domazewshi, som i deres i 1909 udgivne Værk »Die Provinz Arabia« har givet en næsten fuldstændig Beskrivelse af Gravfacaderne og Klippekamrene, men ikke er gaaet ind paa en Undersøgelse af de talrige Helligdomme, som fandtes. Om end Undersøgelserne er blevne fortsatte af Amerikanerne Robinson og Gurties, Dominikanerne i Jerusalem, sterrigeren Musil og tildels Professor Libbey ved Princeton Universitetet i Amerika og den ved den syriske Mission i Beirut ansatte Amerikaner Hoskins, saa var der dog endnu meget, som fortjente en mere indgaaende Undersøgelse, og denne er da bleven foretagen af Dr. Gustaf Dalman, der er Forstander for det tysk-evangeliske Institut for Oldtidsvidenskab i det hellige Land. Dalman, der bor i Jerusalem, har offentliggjort Udbyttet af sine Undersøgelser i en Bog, der er betitlet »Petra und seine Felsenheiligtümer«, Leipzig 1908, samt i »Neue Petra und Der heilige Felsen in Jerusalem«, Leipzig 1912. I den sidste har har fremsat Udbyttet af sit 5. og 6. Ophold i Petra 1909 og 1910. Han havde i Forvejen været dér i 1904, 2 Gange i 1906 og én Gang i 1907.

Petras Historie gaar langt tilbage i Oldtiden. Den berørtes ikke af Jøderne paa deres Tog fra Ægypten, thi disse drog gennem Arabah for at undgaa Edomiterne, til hvis Land Petra hørte, og som havde nægtet Jøderne Tilladelse til at drage gennem deres Land. Senere besejrede David Edomiterne. Han lagde Besætning i hele Edom og alle Edomiterne blev hans Undersaatter¹).

Ifølge en gammel Tradition skulde Petra have været det Kades, der nævnes flere Gange under Jødernes Vandring i Ørkenen²); men dette kan ikke være rigtigt, da Jøderne ikke drog gennem Edom, og Dalman mener, at et Sted, der hedder El Kudes V. for Arabah svarer til Kades. Rigtignok vilde det efter hans Formening være at udlede Benævnelsen Petra af Navnet Baals Klippe (Gur Baal), der findes nævnt i Bibelen³), idet Navnet i Tidens Løb er blevet slet og ret Klippen.

Paa Aleksander den Stores Tid kom et arabisk Folkefærd, der kaldte sig Nabatæer. De erobrede Landet og udstrakte deres Herredømme i det 1. Aarhundrede før Kristus til Damaskus, Gaza og det midterste af Arabien. De drog endog en Gang mod Jerusalem. Det blev Petras mest blomstrende Tid, fra hvilken de interessanteste Mindesmærker findes. Til Trods for sin tilsyneladende ret afsides Beliggenhed, blev Petra det centrale Sted for

---

1) Kilden til denne Strøm findes ved en Landsby, El Ji, i betydelig Afstand fra Petra. Der er bygget en lille Hvælving ved Klippen, hvorfra Vandet vælder ud. Den holdes endnu for hellig, og syge bringes derhen og overnatter. Rundtom findes Pjalter og Tøj af Uld ophængt paa Stokke, derhos ved Indgangen Hestesko. Befolkningen synes dog' ganske at have glemt, at Kilden er frembragt af Moses.

1) 2. Samuels Bog 8,14.

2) F. Eks. i 5. Mosebog 1,19.

2) Mosebog 1,1 3) 2. Krønikernes Bog 26,7.

Karavanerne fra Arnbien, Persien og Indien til Ægypten
Palæstina og Syrien, og Befolkningen i Byen kom i Be
siddelse af store Rigdomme.

Der findes fra den Tid talrige Mindesmærker, mesl i Form af Grave, Dalman mener, at der i deres Stil kar skelnes mellem 2 Perioder, den første, som han kaldei den ægte nabatæiske, og som antages at tilhøre det 2. og 3. Aarhundrede før Kristus, udmærker sig ved at være et med Tinder kronet Hus. Den anden, som fulgte efter, og som han kalder den hellenistiske, udmærker sig ved en ny Ornamentering, der vel fortrinsvis anvender græske Former, ogsaa vistnok nogle ægyptiske, men dog i meget er original. Til denne Stilart hører det saa kaidie petræiske Kapitæl, Anvendelsen af den ægyptiske Karnis og Forandringen af Tinderne til et kolossalt trappeformet Ornament.

Aar;lo6 efter Kristus erobrede Trajan ved Hjælp af Syriens Guvernør Nabatæernes Rige. I Romertiden, der begyndte med Bygningen af den store Trajansvej fra Damaskus til det røde Hav, fik den tidligere, af Konger beherskede Handelsstad et militært Præg, og den veg efterhaanden i Betydning forandre, under større romersk Beskyttelse staaende og stærkt opblomstrende Stæder ved den syrisk-arabiske Grænse, som Philadelphia, Gerasa, Bosra, Damaskus og Palmyra. Til den romerske Periode henfører Dalman den 3. Stilart, som forekommer i Petra, og som fortrinsvis udmærker sig ved, at Tempelgavlen bliver den fremherskende i Gravfa^aderne. Da Romerne drog bort, blev alt øde, og Beduinerne tog Egnen i. Besiddelse.

Der maa dog utvivlsomt ogsaa findes Levninger fra Edomiternes Tid. Til saadanne, mener Dalman, at man maa henføre de mange Gravkamre uden nogen Facadeudsmykning, som undertiden findes paa Klipperygge og undertiden forekommer i hele Grupper. Ved Siden af disse findes en Form, som Forfatteren kalder forsænket Kammergrav, og til hvilken der fører en Skakt, der er udhugget i Klippen. Derhos findes der i Klippevæggene Kamre med Indgangsaabninger, som kunde lukkes, og som vel ogsaa kan anses som Grave fra hin Tid.

Nabatæerne dyrkede en Gud Dusera eller Dusara, hvis Billede var en sort, firkantet Sten af ca. 4 Fods Højde og 2 Fods Bredde, og som hvilede paa en af Guld dreven Batis. Ved den slagtedes Ofrene og udgødes deres Blod. Denne Guddom varden samme som Baal og findes undertiden ogsaa sammenstillet med Dionysos. Nærmest maa han betragtes som Solgud, og Gudstjenesten gik ud paa en Forherligelse af Solen. Soltemplerne var aabne imod Øst, og Gudebilledet eller Alteret var anbragt mod Vest, for at Solen kunde skinne ind paa det, naar Dørene aabnedes. Derimod bad Jøderne en Tid vendte mod Jerusalem, ligesom Muhammedanerne endnu vender sig mod Mekka, hvorsomhelst de i Øjeblikket befinder sig. De Kristne har jo Alteret i Øst.

Den kvindelige Gudinde var Atlat, der findes sammenstillet med Afrodite. I øvrigt dyrkedes ogsaa en anden Gudinde Manatu eller Manavatu, og ogsaa Kongerne gjordes stundom til Guder, og der kunde findes opstillet Billeder af dem.

Dusaras Stene kunde være oprejst i guldsträalende Templer, men som Sindbillede kunde ogsaa paa andn Steder uden for Templerne findes anvendt for oven af skaarne, tilspidsede Piller eller en bikubeformet, stump Kegle. En Slags Altre forekom ogsaa, men aldrig Brand offeraltre. Offerskikkene hos Nabatæerne synes at have svaret til de gamle isralitiske, som de findes omhandlede i Biblen¹⁾)-

Hvad Gravkamrene især fra Nabatæernes Tid angaar da kan bemærkes, at medens de i Palæstina er saa smaa at de blot har kunnet tjene til Henlæggelse af de døde saa er de i Petra saa rummelige og høje, at Petræerne aabenbart ikke blot har benyttet dem ved Ligbegængelse men ogsaa er komne derhen til andre Tider, for at forsyne den døde med Spiser og Drikke, saaledes som del i øvrigt ogsaa skal være sket i Palæstina. At der holdtes Maaltider ved Gravene fremgaar af de Triklinier, som hyppig findes i særskilte Kamre eller under aaben Himmel i Nærheden af Gravene. Disse Maaltider maa dog sikkert have været forskellige fra de saakaldte Trøstemaaltider, thi disse holdtes i den dødes Hus i den Uge, Klagesangene varede²). Den uforholdsmæssig store Udstrækning af Nekropolerne ved Petra tyder paa, at ikke blot Beboerne af Staden bragte deres døde hen til dem, men at ogsaa Slægternes Medlemmer i det hele nabatæiske Folk her havde fælles Grave.

Dalman beskriver meget omstændeligt og giver talrige Afbildninger af de forskellige Helligdomme og Gravmælerne, med Hensyn til hvilke det ofte har været særdeles vanskeligt at afgøre, hvad der har været Bestemmelsen med det enkelte Sted. Vi maa i disse Henseender ganske henvise til hans Bog og skal kun forsøge at give en Beskrivelse af nogle enkelte Bygninger iblandt de mange, der frembyder Interesse.

Mest beundringsværdig er den tempelagtige, i 2 Etager udførte Bygning, der kaldes Hrabet eg gerra og ligger i Østsiden af Staden ved Slugten El Sik. Om denne mener Dalman, at der næppe noget Steds i det forrige romerske Rige kan findes en saa fuldstændig bevaret Facade.

Nederst viser der sig en tempelformet Indgang, tidtigere med 6 Søjler, nu med 4 af 12 m Højde og med korintiske Kapitæler. Ovenover dem ses en trekantet Frontispice, som er prydet med Solkuglen imellem 2 Horn, 2 omvendte Neg og flere andre Symboler, der snarest maa henføres til Demeter (Ceres) eller Isis. I den øvre Etage findes 2 trekantede Pavilloner paa Hjørnerne og i Midten et halvrundt Tempel med Søjler. I det sidste er Demeter eller Isis afbildet. Hun har paa Hovedet en Kalathas (en Slags Kurv med Blomster eller Aks, der førtes i Procession ved de eleusinske Fester), i den venstre Arm et Overflødighedshorn, i den højre en Gren eller et Neg. Paa Pillerne findes, foruden andre Afbildninger, der hentyder paa Død og Udødelighed, Amazoner, der danser og delvis bærer Emblemer, der har Hentydning til Isis. Ogsaa Forhallen er smukt udstyret med Pilastre med korintiske Kapitæler, og ligeledes Døren ind til det indre Hovedrum, hvortil der slutter sig flere dybe, absolut

---

1) 2. Mosebog 12, 22 f. 1. Samuels Bog 14, 34.

2) Jvf. Jeremias 16. 5 f., Salomos Ordsprog 31, 6.

mørke Nicher. Bygningen har en Højde af 33 m og en Bredde af 24,5 m. Den er udhugget i en 100 m høj Klippevæg og har en rosenrød Farve. Dalman mener, at den snarere har været en Grav end et Tempel.

I Dalen EsSjar, der følger Mosesbækken mod N.V., findes et Sted 4 sig til hinanden sluttende Hvælvinger af 20 m Højde. Dalman udtaler om dem, at det er næsten übegribeligt, hvorledes Stenhuggerne har kunnet udbule dem, da det ikke kan tænkes, at de er blevne hejsede ned fra den overhængende Klippe. Der findes i dem indridset Afbildninger af Altre, der iblandt et med 2 Palmetræer ved Siden.

I den n v Væg af Vadi El Der, der ligger paa Nordsiden af Byen, fører en endnu til Dels ret tilgængelig Trappe op til en Terrasse af 4—7 m Bredde og 70 m Længde, med hvilken Slugten ender. Her findes en Klippecelle, over hvilken der er udhugget 2 Kors, og som vel kan være benyttet af en kristen Eneboer. Nabatæiske Indskrifter paa den véd samme værende Klippevæg viser, at Stedet har været besøgt af Pilgrimme, som dog ikke er komne for at besøge Cellen, men en i Nærheden værende Helligdom.

I El Der findes ogsaa en ret ejendommelig Tempelfacade, der har 2 Etager ligesom den første her omtalte Bygning. I den nederste Etage findes Piller, som dog ikke er frilstaaende, med en Dør og 2 Vinduer mellem Pillerne. Den øverste Etage har 3 særskilte Pavilloner, ligeledes smykkede med Piller. De 2 yderste bærer en brudt Frontispice, medens den midterste har et afrundet Tag med en Spids, der bærer en Urne omtrent som en Terrin med et højt Laag. I Nærheden findes paa en Klippevæg afbildet en, mærkelig nok, topuklet Kamel med en Fører ved Siden af sig. Ogsaa fandtes i Nærheden en Indgang til et Triklinium med en romansk halvcirkelformet Bue over 2 Piller og en Idolniche.

Dalman beskriver flere Bygninger, der krones af en Urne, hvilken i det hele maa antages at betegne en Grav; men angaaende disse og de andre Bygninger, han omtaler, maa her benvises til hans Bog.

Der fandtes i Byen et Akropolis, til hvilket Byens
Mure støttede sig, ogsaa et Teater, men begge synes ikke
at være af større Interesse,

Endvidere fandtes der Vandledninger, en fra den øvre Del af Mosesbækken, hvor der altid er Vand, og flere fra Kilder i Stadens Nærhed. Adskillige Steder fandtes ogsaa Cisterner til Opsamling af Vand. Der var i øvrigt lagt lige saa megen Vægt paa at forhindre Vandet i at komme styrtende ud af Slugterne under Skybrud, som paa at opsamle Vandet.

Petra er rig paa Indskrifter, de fleste paa det nabatæiske og aramæiske Sprog, faa paa græsk, latin og arabisk. Hyppigst er de kun Formler, der skal genkalde Erindringen om en eller anden Person.

Henkradsede Billeder med Dyr og Mennesker findes
ofte. Især fremstiller de Jagt og Sværddans.

Kristelige Spor findes ogsaa nogle Steder, dels i Form
af Kors, dels i Form af Indskrifter.

Derimod er der næsten ikke fundet Kunstgenstande,
bortset fra enkelte Relief, samt Krukker og enkelte forzirede
Pottcskaar.