Fremkalder stærk Skydning Regn og Sne.

Der kan næppe være Tvivl om, at det ovenfor fremsatte Spørgsmaal
man lipsvai-pu VipU-rapftpmifv

Vel kan der opvises Eksempler paa, at nogle Kampe i den nuværende Krig er blevet udfægtede i smukt Vejr, men dette gælder ikke Flertallet af Kampene. Idelig er det blevet fremdraget, at daarligt Vejr har vist sig under Operationerne.

Det regnede stærkt i Champagne i Sept. 1915, ved Verdun i Februar 1916 og ved Somme i Juli. Det berettedes ogsaa i Bladene, at i August 1916 kæmpedes der ved den russiske Front Dag og Nat trods ustadigt og vanskeligt Vejrlig. Fra Havet til Lipa angreb Russerne voldsomt, skønt stærkt skiftende Vejrlig med hyppig Regn havde gjort Vejene meget vanskelige, og Floderne var opsvulmede af Regnen. Sidst i August samme Aar hemmedes Operationerne ved den franske Front af daarligt Vejr, og saaledes er det stadig vedblevet i 1917. Endnu ved Juletid dette Aar meddelte Marskal Haig, at der var faldet Sne langs hele Fronten, og den 2<S. December herskede en Snestorm.

Adskillige har forsøgt at finde en Forklaring paa Fænomenet:
men tilfulde er det ikke lykkedes nogen.

Et ret væsentligt Bidrag synes det at være, at Erfaringen har vist, at Skydningen udtørrede Jorden paa det Omraade hvor den udførtes. Der findes fremsat Eksempler fra Kampene ved Thiaumont og ved Sommefronten. Her svandt al Vegetation hen. der hvor Skvtset havde tordnet, efterhaanden visnede Græsset, og Træerne i Sommeskoven tørrede hen. Tillige bevirkede den opvarmede Luft, at der fremkaldtes en forøget Fordampning af Vandet i de smaa Damme og Søer i Nærheden, saml i de omkring liggende Bække og Aaer.

Som et Bidrag til Bedømmelsen af Skydningens Intensitet kan det anføres, at der ved Fortet Vaux i Juli 1916 af 80C Stykker Skyts affyredes 4 Skud i Minuttet, i alt i samme Tid 3200 eller noget flere end 53 Skud i Sekundet.

Der tilførtes altsaa den over Kamppladsen staaende Lufl
et ikke ringe Overskud af Vanddampe.

Et andet Bidrag, som det synes værd at lægge Mærke til støtter sig til den Antagelse, at der i Jordens Atmosfæn findes en Mængde overordentlig smaa Legemer, som er i Besiddelse af dels positiv og dels negativ Elektricitet, og som mår har tillagt Navnet Joner eller Elektroner. Vanddampene i Atmosfæren fortætter sig især, naar Luften er opfyldt af en stor Mængde af disse Legemer, især af dem, der er i Besiddelse af negatn Elektricitet. Den, der har fremsat denne Antagelse, mener nu at de samlede Virkninger af Skydningen og af Projektilerne« Sprængninger forøger Mængden af disse smaa Legemer og fremkalder derved Regnfaldet eller Snefaldet.

I alle Tilfælde er det klart, at den stærkt ophedede Luft. der stiger op fra Kamppladsen, maa fremkalde Luftstrømme, der søger hen imod denne. Disse tilforer en koldere Luft, og naar denne møder den varmere, der er mættet med Vanddampe, fortætter den disse og bevirker Nedslaget.

Et Spørgsmaal, der staar i nær Forbindelse med det ovenfor fremsatte, er, paa hvor store Afstande, Skydningens Virksomhed kan spores. Nogle mener, at disse Afstande ikke er synderlig store, og at Fænomenet altsaa er nærmest lokalt, medens andre er af den modsatte Mening og støtter sig til, at samtidig med Kampene paa langt fjærntliggonde Steder foregaar der hist og her i stor Afstand pludselige Forandringer i Vejret, rigelig Regn falder, og andre Uregelmæssigheder i den meteorologiske Tilstand indtræffer. Der findes anført et mærkeligt Eksempel. Under Krimkrigen havde en Apoteker ved Navn Le Maout i Saint Brieuc, en Købstad med ca. 18000 Indbyggere i Departementet Cotes du Nord i Frankrig, anstillet lagttagelser over de meteorologiske Forhold paa dette Sted, og han var alene paa dette Grundlag i Stand til at anmelde, at store Kampe fandt Sted paa Krim. Det var Slaget ved Inkermann og Angrebet paa Sebastopol. „ „