Arkæologisk-topografisk Beskrivelse af Tasermiut-Fjorden i Sydgrønland.

Fjorden Tasermiut i Julianehaabs Distrikt, umiddelbart Øst for Anlægget Nanortalik, paa godt 60 ° n. Br., er bekendt som en af Grønlands frodigste Egne, og tillige som rig paa Partier af storslaaet og vild Skønhed. Den har, som de fleste Fjorde

i Grønland,
aldrig været
stærkt beboet
af Grønlænderne,
væsenligs
t kun i
Mundingen
og nær derved.
I Nordbotiden
derimod
har Fjorden
— Sagaernes
KetilsFjord
— været forholdsvis
tæt
bebygget, især
den søndre
Side, lige til
Bunden og
langt ind i
Sidedalene,
hvad de mange
Ruiner bærer
Vidne om.

Det var derfor
ganske naturligt,
af det

kgl. nordiske Oldskriftselskab, da det kort efter sin Stiftelse (1825) havde henvendt sin Opmærksomhed paa Levningerne af Nordbobebyggelsen i Grønland, og opfordret de i Landet ansatte Embedsmænd og Funktionærer til saavidt muligt at foretage indgaaende Undersøgelser, Opmaalinger og Udgravninger af Ruinerne i de paagældende Distrikter, i første

Med l Kort.

Række ønskede og ivrede for en Undersøgelse af Tasermiutfjorden med dens efter alle Beretninger rige Ruingrupper. Man vidste jo fra Ivar Baardsøns (Beres) Beskrivelse, at en af de sydligste Bebyggelser i Østerbygden skulde være Ketils Fjord, hvori

bi. a. var to Kirker, Aaros' og Petersvigs, den sidste med et indviet St. Olaf St. og Auguslinus. Til Undersøgelsen af Tasermiutfjorden den laa Handelsanlæget Nanortalik særdeles bekvemt. Og i dets daværende Bestyrer, Assistent J. J. A. Arøe (ansat i Handelens Tjeneste i Grønland 1819— 39) fandt man en Mand, der

med stor Interesse og Beredvillighed paatog sig Undersøgelsen. Han var endog særdeles kvalificeret dertil, idet han, der var født 1803, allerede som 12-aarig var kommen til Grønland med sin Fader¹),

1) Immanuel Arøe, f. 1758, var Ass. og Kbmd. i Grønland 1787 — 94, genansattes 1815 som Assistent og døde som Pensionist hos Sønnen i Nanortalik n_/j 1834

Side 76

og derfor var det grønlandske Sprog fuldt mægtig. Han havde endvidere boet ved Julianehaab fra 1817 til 1824, og vedNanortalik siden 1825, hvorfor han fra sineHandelstogter kendte Distriktet bedre end nogen anden.

Ass. Arøe foretog to Undersøgelsesrejser i Tasermiutfjorden, 1832 fra 15. til 28. September, og 1833 fra 20. lil 25. September. Resultaterne af hans Undersøgelser er tildels refereret i Nord. Tidsskr. f. Oldkyndighed 11., 314—18 og 111., 214—21, af Geologen, Dr. phil. Chr. Pingel. Denne siger til Slutning, at ved disse to Rejser er denne Fjord »for Tiden en af de bedst bekendte Fjorde i hele Grønland, og det ikke blot i antikvarisk, men selv i geografisk Henseende«. Detle er sikkert rigtigt og gælder rimeligvis til Dato; — men den lemlæstede Skikkelse, hvori Fjordens Beskrivelse fremtræder i Dr. Pingels Referater, tjener ikke til Bevis derfor, især ikke hvad den sidste Del af hans Erklæring angaar; til Dato har man her maattet tro Hr. Doktoren paa hans Ord. Derimod lykkedes det Oldskriftselskabets Sekretær, Prof. Rafn, ud fra disse Undersøgelser at identificere Tasermiutfjorden med Ketilsfjord (Grønlands hist. Mindesmærker).

Ved at foretage nogle Undersøgelser i Sydgrønlands Landsarkiv i Godthaab fandt jeg der Ass. Arøes »Dagbog for Anlægget Nenortalik« for 1833—34, som under 25. September 1833 indeholder nedenstaaende Beskrivelse af hans Undersøgelsesrejser og deres Resultater, med vedføjet nydeligt udført Kort over Tasermiutfjorden. Dagbogen har altsaa været bestemt for Direktionen for grønlandsk Handel, men er af en eller anden nu übekendt Grund standset hos Inspektøren og havnet i Inspektoratsarkivet.

Beskrivelsen — af Forfatteren beskedent kaldt
»Bemærkninger« — retfærdiggør, som man ser,
tilfulde Chr. Pingels ovenanførte Ord.

Ved Rejsens Tilendebringelse tillader jeg mig underdanigst at fremsætte en Oversigt af de Bemærkninger, jeg saavel paa denne som forrige Aars Rejse, har havt Lejlighed at gjøre, saavel i Henseende til Rudera som Fjordens naturlige Beskaffenhed, hvorhos jeg underdanigen vedlægger en lille Grundtegning af Fjorden.

Ved Fjordens Indløb, 11/*l1/* Mil fra Anlægget1),
er sammes betydeligste Udsted2) Tuapeit o: en

1) Itivdliatsiaq.

2) Hernhutisk Missionsplads (Friedrichsthal), anl. 1823.

3) Särugdlik »: Kabliau.

4) Tasiussårssuk (tasiussak, det der ligner en Sø).

5) Naujat (Naujaq-Maage).

6) Rimeligvis Anivik o: Udgangssted.

7) Kan muligvis have været et Rensdyrstæng (Dyrene dreves ned imod Gærdet og blev, da de ikke vilde springe over, tvungne ud i Søen, hvor de let fangedes og dræbtes); et saadant, men meget længere, findes paa Nugssuaqshalvøen Nord for Ritenbenk (opmaalt af Magister Pors il d).

1) Nanortalik (anl. 1797) Handelssted under Julianehaab.

2) Ikke i Nutidsbetydning: Handelssted med Butik, men Simpelthen: beboet Plads.

1) Itivdliatsiaq.

2) Hernhutisk Missionsplads (Friedrichsthal), anl. 1823.

3) Särugdlik »: Kabliau.

4) Tasiussårssuk (tasiussak, det der ligner en Sø).

5) Naujat (Naujaq-Maage).

6) Rimeligvis Anivik o: Udgangssted.

1) Nanortalik (anl. 1797) Handelssted under Julianehaab.

2) Ikke i Nutidsbetydning: Handelssted med Butik, men Simpelthen: beboet Plads.

Side 77

rundt om paa Bakken smaa Steenmure byggede til store Stene, hvorved der dannedes 4 kantede Rum af l å 2 al. Størrelse, sommesteder med den ene Side aaben, men i det Hele højs! übetydelige og kun en Steen over Jorden. Den lille Slette heromkring er overgroet af graa Moos, hist og her bevokset med en enkelt Vidiebusk; lidt østenfor Rudera udflyder en Elv fra en tæt ovenfor værende lille Ferskvandssø. — Beliggenheden her, er iøvrigt ret peen og afsondret i denne indelukkede Bugt, som af denne Aarsag hele Vinteren er tilfrossen, det jeg allerede mærkede den Nat jeg var her, da Søen overlagdes med ny lis. — Ved Indløbet er en Grønlændervinterplads, hvor der staar et Par Familier, nydøbte Østlændinger l), men disse afgive intet til Handelen uden nogle Ræveskind, da Stedet er ugunstigt for Fangsten og Mændene tillige slette Forhververe. — Naar man forlader dette Sted faar Fjorden et kjønnere Udseende. Som ovenmeldt gaar den i en ret Linie lige til Bunden, og skjøndt paa begge Sider næsten overalt omgivet af de højeste Fjelde, jevne disse sig fordetrneste i et fladt udgaaende, smukt bevokset Underland, hvis midterste Baggrund sluttes af den skinnende Isblink. —

Ved at fare et Par Mil fra Tessiusak kommer man til Nougarsuk²), et fladt, langt udgaaende Næs. Her fandtes ogsaa nogle Levninger af Oldtidsbygninger, men disse vare kun at se, som med tyndt Græs og Moos overgroede Stene. Disse ligger paa en stor sumpig Slette, bevoxet med Blaabærlyng og Vidiekrat. En lille Fjerdingvej i S. O. fra sidstnævnte Sted, finder man den store Elv :| Korso ak: 3) : som har sit Udløb fra den store Ferskesø, hvoraf Fjorden har sit Navn⁴). Ved den øverste Ende af Elven, paa dens venstre Bred, ses det af Arctanter 5) anførte Rudera, med en Stenbro ned til Vandet, hvilket ganske svarede til det angivne Maal undtagen Højden af Muren, der befandtes at være 2 Alen; men de ligeoverfor paa hun Side Strømmen liggende Rudera, vare kun Steendynger. Straks herved gaaer en smal Bugt ind i Syd, kaldet An gi o rtarfik *), næsten ved Enden af samme finder man et fra en lille Klippe til Stranden førende Steengjerde, 60 til 70 Skridt langt, men af Spor til Rudera var intet at mærke paa dette Sted. — Til at gennemfare Ferskesøen bruger man henimod et Par Timer, og jeg antager den derfor for at være fem Fjerdingvej lang. Ved Enden af samme, kaldet Kingoa 2), udfylder omtrent 1000 Skridt fra hinanden 2 Elve. Naar man følger den nordligste og største af disse 1/₄ Miil op langs Sydsiden af Strømmen, træffer man paa en med Birketræer bevokset Bakke, det eneste vedligeholdte Rudera jeg fandt i Fjorden, skønt det er uordentlig bygget til 3 store Stene, af hvilke de to udgjorde en Deel af Muren og over den 3die var Muren bygget. Dette Rudera, skønt bygget af temmelig runde Stene, havde dog godt vedligeholdt sig, især den sydostre Muur. Indgangen var paa nordostre Side. De store Stene i Murene, tilligemed 3 faste Klippebrokker paa Gulvet, borttog Halvdelen af det indvendige Rum, hvorfor jeg formoder, at denne Bygning har været

et Slags Forraadshuus. Spor til Vinduer fandtes ikke, derimod i sydvestre Muur en lille Fordybning. Omfanget af Murene mellem de store Stene var 46 alen, fra 2 til 21/*2¹/* al. tykke, fra 2 til 31/ a3^l/_a al. høje, nemlig hele den sydostre Muur. Døren var !3/4!³/₄ al. høj, 11/±l^l/± al. breed, derover en flad Steen 23/82³/₈ al- lang, lYz al. breede, fra */* tv Va al. tyk. Fordybningen i den sydvestre Væg var l al. breed, ll^ al. høj og l al. dyb. Ved vestre Hjørne var en Tilbygning 11 al. lang, 3 al. breed, 2 al. høj, med en Afdeling i 3). Desuden var der en halvrund Mur saa stor, at et Menneske kunne ligge deri, som Grønlænderne skal benytte undertiden, naar de er her paa Laksefangst. — Da denne Ruin næsten ingen Jordgrund havde, eftersom Gulvet rneest var optaget af fast Klippe, blev ingen Gravning foretaget her. Tæt norden for fandtes paa begge Sider af Elven, Levninger af Bromure, hvorpaa Vejen har gaael til de, et tusind Skridt længere oppe, tæt ved Nor(d)siden af Strømmen liggende Rudera. Imellem disse og hin Brolevning bemærkedes ved Kanten af Elven en lille med Jorden liggende 2 Alens Mur af flade Stene, lige paa den ene Side og halvrund paa den

1) Efter Nanortaliks Anlæggelse som Handelsplads flyttede Beboerne af Grønlands sydlige Østkyst efterhaanden over i dens Nærhed.

2) Nugårssuk.

3) Kügssuaq.

4) Tasermiut betyder: de der bor ved Søen.

1) Angiartarfik 3: Spøgelsesstedet.

6) Aaron Arctander, f. 1735 i Hammerfest, Student 1770, f J 9_/8 1825, i Kbh., var Assistent i Julianehaab 1777—79 undersøgte og opmaalte Nordboruinerne. Hans Dagbog er trykt i Ugeskriftet »Samleren«, 6. Bind 1793.

2) Kfngua = dens (»: Søens) inderste Vig, dens Bund.

3) Af denne Ruin findes der et Grundrids i Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. II, 315.

1) Efter Nanortaliks Anlæggelse som Handelsplads flyttede Beboerne af Grønlands sydlige Østkyst efterhaanden over i dens Nærhed.

2) Nugårssuk.

3) Kügssuaq.

4) Tasermiut betyder: de der bor ved Søen.

1) Angiartarfik 3: Spøgelsesstedet.

2) Kfngua = dens (»: Søens) inderste Vig, dens Bund.

3) Af denne Ruin findes der et Grundrids i Nord. Tidsskr. f. Oldkynd. II, 315.

Side 78

anden, af denne Form /^. — Ruinerne her, 12 å 16 i Tallet, ligge paa en lille med Moos og Lyng begroet Slette, men (er) saa forfaldne at man kun paa 4 saa omtrentlig kunne erholde Maal; nemlig en 12 al. lang, lll^ al. breed, Indgangen ved nordostre Ende tæt ved Elven. En tæt derved 71/*7¹/* allang, 6Y₂ al. breed; straks derved et tredie 11¹/? allangt, 7*/₂ al. bredt. Noget højere oppe fra de øvrige et fjerde: 23¹/₄ al. langt, 12 al. bredt, paa et Sted Muren Y 2 al. høj. I alle disse Ruiner blev paa flere Steder gravet, især i den sidste, som man efter Størrelsen kunde formodet at have været en Kirke, men aldeles intet fundet, uden større og mindre Stene imellem hinanden, nedsjunkne imellem Jord og Grus, der de fleste Steder her neppe var */2 a'- dyb. Endeel tynde temmelig flade og til Indskrifter passende Stene fandtes, men ved nøjesle Eftersyn var ej det mindste at see paa dem. Da jeg angaaende den herværende Birkeskov, i forrige Aars Dagbog har fremsat en underdanig Bemærkning, vil jeg her kun berøre, at denne danner ret pene Partier efter Grønlandsk Maade paa Sydsiden af Elven, men paa Nordsiden er den saa sammengroet med Vidier, at man næppe kan trænge sig frem. — Ved den søndre og mindre Elv, traf jeg mellem 2 store Stene 3 Rønnetræer, 5 al. høje, l To. tykke, de eneste jeg saae; imidlertid skal der højere oppe under Fjeldet gives adskillige af denne Slags. — Fra delte Sted er et Overgangssted til et Løb østen for Frederiksdal. Af Græs findes iøvrigt her, ligesom overalt i Fjorden, med Undtagelse af lidt paa Grønlænderhusene, aldeles intet, saa at de gamle Beboere næppe kan have haft synderlig Fædrift, og ene synes at maa have levet af Fiskeri i Ferskesøen, som dog ej nu vides at indeholde andet end (en) Mængde af maadelige Laxøreder, hvorfor Grønlænderne om Efteraaret meget besøge dette Sted. Af denne Grund søge og de smaa, spraglede Sælhunde gjennem Storelven op i Ferskesøen, hvor jeg saae el Par Stykker; iøvrigt søger Kasigiakken 1) egentligst til denne Egn om Foraaret, da Grønlænderne skyde endel paa det grunde Sandrev som strækker sig ud fra Landet her. — Ogsaa gives her om Foraaret Nepisetter : Stenbidere :] i Mængde, der ej vides at være Tilfældet andetsteds i Anlæggets Egn. — En god halv Miil fra den store Elv, finder man

1) Niaqornårssuk (af niaqoq = Hoved).

2) Körormiut (af köroq — Dal).

3) Sufkarssuarq.

4) Napassorssuaq (af napavok = staar opret).

5) Det i Nutiden saakaldle Kap Farvel er Grønlands sydligste Forbjærg, som forøvrigt ligger paa en Ø. Tidligere kaldtes imidlertid Grønlands Sydspids Statenhuk og Kap Farvel var Vestenden af den store Ø Sermersok (3; den jøkelklædte) umiddelbart nord for Nanortalik-øen. Denne Benævnelse kan jeg forfølge tilbage til før Nanortaliks Anlæggelse (1797), idet jeg har fundet den første Gang anvendt i Julianehaabs Assistents Dagbog 1788.

1) Kasigiaq = spraglet Sæl.

6) Agpaisivik = Forraadskammer paa Lomvier.

1) Niaqornårssuk (af niaqoq = Hoved).

2) Körormiut (af köroq — Dal).

3) Sufkarssuarq.

4) Napassorssuaq (af napavok = staar opret).

1) Kasigiaq = spraglet Sæl.

6) Agpaisivik = Forraadskammer paa Lomvier.

Side 79

deres lange Frastand paa de hagestliggende Fjelde,
neppe synes troligt. —

Tæt ved ovennævnte Sted ligger Sildestedet x) i denne Fjord, kaldet Kuan nirset 2) o: Angelika. Her findes paa en over Søen ophøjet Slelte adskillige Rudera, hvortil Vejen gaaer fra Stranden paa en jevn Bakke, 30 til 40 Skridt lang, og som kjendelig synes at være ryddet, thi paa alle Siderne deromkring er Marken indlaget af Krat, Lyng og Stene. Ruinerne indtog den ryddede Slette et Rum af omtrent 60 r] Alen, men ganske og aldeles forfaldne, ligesom de andre føromineldte, saa at det var umuligt at skjælne nogen Skillerumsmuur, uden et Sted, hvor en Grunds Stene syntes at være 13 al. lang og 10 al. breed. Et Hundrede Skridt til Siden, sønden for en lille Bæk, fandtes paa en af Steenbund bestaaende Slette 2 Rudera, det ene lOl^ al. bredt og 13 al. langt; det andet længere oppe under en lille Klippe, ISl^ al. langt» IW2 albredt; begge med en mindre Afdeling i den ene Ende, hvis Mure viste sig tydeligst.

! disse Rudera blev, saavel dette som forrige Aar, foretaget Udgravninger paa flere forskjellige Steder, hist og her, men aldeles intet fundet af end ringeste Mærkelighed, uagtet man nøje efterledte blandt de flade Stene, og omhyggelig eftersaae begge Sider af samme. Det eneste man saae var 2 Grønlændergrave, opkastede af Ruinernes Stene, hvori kun Menneskebeen var tilbage, som maae være af Hedninger der i sin Tid ere døde her paa Sildefangst. I det førstmeldte Rudera fandl man sort Muld, i/g næsten l alen dybt, mellem Stenene og derunder bruunt Grus, men kun bevoxet med tyndt magert Græs og Bjergsyrer. Nedenfor Bakken paa Teltepladserne, er derimod overgroet af grovt alenlangt Græs, men ogsaa netop kun paa disse. — Marken nedenfor de 2 afsondrede Rudera er, med Undtagelse af enkelte store Stene, ganske slet, og rækker 200 Skridt ned til Søen, hvor den ender sig i en stejl Gruusklint; men overgroet af den skarpe Moos, hvorunder ej er det ringeste Jord at finde, derimod l Fod bruunt Gruus og derunder hvid Sand.^—

Uagtet Tessermiut er den sidste Sildefjord her i Syden, benytte Grønlænderne den dog ej alle Aar, da denne Fangst undertiden slaaer fejl; desuden ere Sildene her smaa, kommer sildig til Landet og i lidet Antal. Derfor samle gjerne Grønlænderne her syd denne Slags Vinterføde i Lichte nau s-Fjorden. — Den sidste Birkekratskov i Fjorden, er der kun en lille Mil til fra Kuannirset. — Paa dette Sted træffer man 2 Rudera, det ene tæt ved den derværende Elv, og omtrent 100 Skridt fra Stranden; det bestaaer i en næsten fiirkantet Muur, lignende en Haveindhegning, vendende mod S. S. V. og befandles ved Maaling at holde i Længdesiderne 38 og 42*/₂ al. og i Brederne 23 og 25¹/, alen. Del indvendige Rum i denne Fiirkant var stenfrie, og Murene overvoxet af Enebærlyng, hvoraf der paa dette Sled groer en Deel. Det andet Rudera ligger 300 Skridt nordost for det forrige, og omtrent ligesaalangt fra Strandbredden, paa en aaben Plads mellem Vidiebudskene, og vender ligesom hunt imod Solen. Det indtager en Strækning af 70 al. i Længden og 30 al. i Breden, og af dette Rum vare de 24 Q Alen i Østerenden, fuldt af sammenstyrtede Stene, hvoraf 2, ved Siden af hinanden løbende Mures Form, endnu kunne sees, der hver holdt 12 alen og bestod af store massive Stene. — Det øvrige indvendige Rum i dette Rudera var overgroet af Enebærlyng; dog synles enkelte ophøjede Steder at tyde, at der ogsaa vare Stene derunder, men kun i den yderste Rand kunne Stenene sees tydeligt. Af denne Stensamlings Beskaffenhed, ville jeg anseet den for at have været en Kirkelevning med hosliggende Kirkegaard, dersom der her andetsleds i Nærheden havde viist sig andre Rudera, som man kunne formodet at have været Menighedens Boliger, men saadanne bemærkedes ikke. Muren ved Elven kunne da maaske have været en Have. Ellers kunne ogsaa denne have udgjort Kirkegaarden, og de øvrige Rudera Kirken og Vaaningshusene. Forresten ligger Kuannirset ej længere herfra, end at Beboerne der, nok have kunnet gaaet herop til Kirke, da Vejen, med Undtagelse af Krattet der groer overalt, er temmelig god. Gjerne havde jeg desaarsag villet foretage nogen Undersøgelse her, dersom ej forommeldte Aarsag, t nemlig Fartøjels forventede Komme fra Kolonien, havde hindret mig deri, hvorfor jeg maatte paaskynde Hjemrejsen til Anlægget. —

Dalen her, der vender i O. S. O. er af temmelig Vide, og overalt bevoxet af Birk og Vidier imellem hinanden, der strækker sig op ad de høje Fjeldsider der begrændse den. I øvrigt er Bunden her som andensteds den hvidgraa Moos, og ved Ruinerne bevoxet med Syrer; men aldeles intet Græs

1) Ved »Sild« forstaas angmagssat, Lodder (mallotus arcticus).

2) Kuånersat (af kuåneq = angelika).

1) Ved »Sild« forstaas angmagssat, Lodder (mallotus arcticus).

2) Kuånersat (af kuåneq = angelika).

Side 80

uden lidt af den grove Slags paa et Par gamle Teltepladser nede ved Stranden. Birkeskoven paa dette Sted, er omtrent af samme Beskaffenhed som den ved den store Ferskesø, med Hensyn til Mængde af Træer; men de tykkere Stammer synes mere udsøgte her, saa at de bedre er omtrent kun af en god Arms Tykkelse, som vel vil foraarsage at der om ej lang Tid maae skoves af den tyndere Sort, der ej er saa drøjt og desuden behøves mere af til at fylde en Baad. Vistnok maa jeg beklage, at man aarlig, formedelst Brændestedets 10 Miles Afstand fra Anlægget og den derat følgende bekostelige Transport med Konebaade, maae efterlade en betydelig Deel Grene og Q vås paa Brændestedet; men da andre Arbejde ej tillade at anvende saameget mere Tid til Brændesamlingen, at ogsaa dette kunne afhentes, og desuden et passende Fartøj for at lette Transportomkostningerne savnedes, har det ej været muligt at bestride hidtil; det ville derfor ogsaa i denne Henseende være godt, om Nennortelik naadigst maatte blive forsynet med den rekvirerede Storbaad, hvis Brug, baade i Henseende til Tid og Omkostninger, ville være til særdeles Lettelse for Brændehentningen, og tjene til at holde en bedre Oeconomi med Skovbrændet i Eftertiden 1).

Ved at følge langs op med den herværende Elv, der i Bugter slynger sig igjennem Dalen, og paa det sidste Stykke er meget leret, et Par tusind Skridt; naaer man en Ferskvandssø, hvoraf Stedet har sit

*) Det er min Overbevisning, at man ved Bedømmelsen af Trævegetationen i Grønland, spec. Sydgrønland, maa regne med — hvad man vistnok ikke har gjort i tilstrækkelig Grad — at Skovene efter Kolonisationen er i saa høj Grad forhuggede, at alle de anseligere Træer nu forlængst er borte og næppe maalt og beskrevet af nogen Grønlands-Botaniker. I hvert Fald var allerede 1793 >Skovbrændet« omkring Julianehaab, især i Tunuliarfikfjorden, saa reduceret, at der næppe var mere tilbage end til 2å3 Aar (Indberetning af 29/₆ 1793). Ovenstaaende tyder i samme Retning.

Navn Tessermiutiak l] :o: de som bo ved et mindre Vandsted eller Sø : der i Halvmaaneform i en Fjerdingvejs Længde strækker sig ind i Landet; bag hvilken der efter Grønlændernes Sigende igjen er en mindre Indsø, men som jeg formedelst Landets Lavhed ej kunne see. Uagtet Elven her er af ikke ringe Størrelse, gives der dog ingen Lax i den, maaskee en Følge af at den ved Udløbet i Fjorden ender i en lille Fos. I Ferskesøen have Maager og Lommer Reder paa nogle Smaaskjær, og kun formedelst disses Æg besøges Stedet om Sommeren af Grønlænderne. — Fra et her nordenfor liggende Næs, Oidlovet²) kaldet :afen Slags smaa Muslinger der gives : tog jeg Fjordbundens Retning i Øjesyn. Tæt hernedenfor løber en Bugt ind, hvor der udfalder en Elv med Laxøreder og der er den sidste Birkeskov, men som er meget afhugget. Dette Sted kaldes Tinninnertok 3) o: den udfaldende Strandbred, fordi der her gaaer et langt Sandrev ud i Fjorden. lisblinken har man herfra omtrent 3/₄ Miil i O. N. O. hvor den skyder sig paa 2 Steder ud i Fjorden, hvoraf det mindre Sermi litiak 4), viser sig som et jevnt i Søen udgaaende Næs, — og skal efter Grønlændernes Sigende i de sidste Aar stærkt have tiltaget. Imidlertid kalver den, saavidt vides, ej synderlig lis ud endnu. — Vesten for lisblinken skal være et Overgangssted til Serm iliks-Fjorden. Her i Bunden af Fjorden faaes, ligesom ved Korsoak, spraglede Sælhunde, men da denne øverste Deel hele Vinteren er tilfrossen, fra nysnævnte Sted til Enden, kan denne Deel ej bebos af Grønlænderne, som derfor kun besøge den paa den bedre Aarstid.

1) Tasermiutsiak.

2) Uiluvit (Østers).

3) Tinfngertök.

4) Sermilitsiaq (et Sted med temmelig stor Jøkel).

1) Tasermiutsiak.

2) Uiluvit (Østers).

3) Tinfngertök.

4) Sermilitsiaq (et Sted med temmelig stor Jøkel).

Geografisk Tidsskrift, Bind 24 (1918)

Arkæologisk-topografisk Beskrivelse af Tasermiut-Fjorden i Sydgrønland.