Centralasiens Jærnbaner.

Siden Russerne satte sig i Besiddelse af det saakaldte russiske Mellem- og Centralasien: Transkaspien, Khiva, Bokhara, Vest Turkestan og Pamir har Bygningen af Jærnbaner i disse Egne taget et betydeligt Opsving.

Allerede i Halvfjerserne byggede General Annenkof den berømte transkaspiske Jærnbane, et Foretagende, der vakte Beundring i Evropa, idet den jo gennemkrydser Ørkenen Kara Kum (sort Sand) og satte den berygtede turkomanniske Røverrede Merv og Bokhara, Muhammedanismens Centrum i disse Egne, i Forbindelse med Evropa, hvad ellers tidligere kun skete med Karavaner under store Vanskeligheder fra forskellige Sider. Indtil 1898 gik Banen kun til Samarkand, og denne var altsaa i mange Aar Centralasiens eneste Jærnbane. Dens Udgangspunkt ved Kaspihavet var først Usun Ada midt i den sydligste Del af Balkhanbugten, Øst for Petroleums-Øen, Tscheleken, men dette Punkt var meget uheldig valgt, idet Indsejlingen for Damperne foregik imellem et Mylder af smaa Sandøer, hvor Vandstanden var lav, og Navigationen meget vanskelig. For Turister og Rejsende var Indsejlingen højst interessant, de mange gule Sandøer i det dybblaa Vand afgav et højst malerisk Skue i den straalende Sol, der dominerer her de 9 Maaneder af Aaret, og man sejlede lige ind i Flyvesandørkenen, hvor en primitiv Banestation af Træ, omgivet af nogle turkomanniske Fiskeres Lerhytter syntes at have ondt ved at holde Hovedet over Flyvesandet, for ikke at tale om at Jærnbaneskinnerne stadig maatte skovles fri for Sand. Paa min Rejse i 1896 landede vi om Foraaret i Usun Ada, men da jeg atter kom hertil i Foraaret 1898, skete Indsejlingen ved det nordligere liggende Krasnowodsk, og hertil var Landingsstedet allerede flyttet i Slutningen af 1897. Indsejlingen til Krasnowodsk er betydelig lettere end til Usun Ada, Havnen ligger vel beskyttet i Balkhanbugten, der begrænses af nøgne graagule Bjærge i Nord, og Flyvesandsørken findes der ingen af her. I Nærheden af Emiren af Bokharas Hovedstad, Bokhara i Sherif (det ædle Bokhara) slog Jærnbanen en stor Bue om denne Oase. Det fortaltes, at Emiren havde frabedt sig paa det indstændigste at faa Satans Vogn, som Jærnbanen kaldtes af de Indfødte, i Nærheden af sine Fæstningsmure. Dog kan Grunden til denne paa Kortet tilsyneladende umotiverede Bue ogsaa være en anden, nemlig den, at det var billigere at lægge Banen udenom Oasen, end at føre den igennem stærkt irrigeret Oaseterræn.

Denne Bane var altsaa i mange Aar russ. Centralasiens eneste, først i 1898 om Efteraaret forlængedes den fra Samarkand over Kokand og Margelan til Andischan i Turkestan, samtidig med at der fra Djisak byggedes en Sidebane til Hovedbyen i russ. Turkestan, Taschkent. Med særlig Tilladelse befor jeg den allerede i Foraaret 1898, men først i Efteraaret indviedes den.

I mange Aar havde man tænkt sig den russiske Linje ført videre østpaa fra Andischan over Osch til Kaschgar, Hovedstaden i den kinesiske Provins Øst-Turkestan eller Kaschgarien og videre igennem hele Kina, men de mægtige Alaibjærge og Tianschan-Bjærgene dristede man sig dog ikke til at føre en Bane igennem, hvad ogsaa vilde kræve uhyre Omkostninger. Til Dato er altsaa Endepunktet i Bomulds-Byen Andischan.

I 1905 gjordes Banen fra Orenburg til Taschkent færdig, og denne Bane har taget meget af Luven fra den transkaspiske Bane. Thi medens man før fra Rusland maatte helt sydpaa over Kaukasus og Kaspihavet for at naa ind i Mellem- og Centralasien, kunde man nu langt hurtigere gaa over Moskov, Orenburg og Taschkent ind i Asiens Indre.

Allerede tidligere var der fuldført en Bane med udelukkende militære Formaal for Øje fra Merv langs Murghabfloden til Kuschk c. 25 Mil fra Herat i Afghanistan, og et Par Aar efter sattes Bokhara, By med c. 120,000 Indbyggere, ved en Stikbane i Forbindelse med den transkaspiske Bane, en Længde af kun c. 12 Km. igennem et frugtbart Terræn, som jeg har befaret i Vogn utallige Gange.

I 1915, altsaa midt under Krigen er en Bane fra en Station
i Nærheden af Bokhara fuldført igennem Riget Bokhara
helt sydpaa til Termez ved Amu Darja, den afghanske Grænse.

En Bane, der allerede for c. 20 Aar siden var projekteret, og som nu atter staar paa Dagsordenen, er en Sidebane fra den transkaspiske lange Amu Darjas Vestbred over Khiva og nordvest om Kaspihavet til Sydrusland.

Naar man ser paa Kortet, er det ikke saa underligt, at de allerede færdige Baner i russisk Asien, som alle har Retning ned imod Sydøst, frister til en Forbindelse med de indiske Baner. Ligesom de russiske stopper ved Afghanistans Nordgrænse, saaledes stopper de indiske ved det samme Lands Sydgrænse. Der mangler kun Forbindelseslinjer igennem Jordens mindst kendte Land og det mest lukkede Land, Afghanistan, for at man kan tage Billet pr. Bane direkte fra Petrograd til Kalkutta eller Kurachee.

Fra Induslandet er de indiske Baner ført igennem Belutschistan til New diaman sydøst for Kandahar i Afghanistan og med Nordbanen langs Indus til Peschawar ved det berømte Khajberpas eller Khyberpas, som Englænderne skriver det.

De udmærkede politiske Forhold, som længe har hersket imellem Rusland og England, og som bl. a. gav sig Udslag i den commereielle Deling af Persien i en russisk og engelsk Interessesfære, har bragt Planerne om Forbindelsesbaner imellem de russisk-asiatiske Baner og engelsk-indiske stærkt i Forgrunden, og Evropakrisen har intet Skaar gjort i Planerne, medens den maaske nok kan sinke deres Realisation,

Planerne bestaar i at forbinde Bokhara-Termez-Banen med Banen til Peschawar ved en Linje over Hindukusch enten ved Tunnel igennem Bamian- eller Khavakpasset, der henholdsvis er 11,770 Fod og 11,640 Fod høje og gaaende over Kabul igennem Khajberpasset til Peschawar. Muligvis skulde Merv forbindes med New Chamen over Herat og Kandahar.

I Marts 1916 forbandtes den russiske Bane fra Araxesfloden
med Tæbris i'Nordpersien, og længe vil det vel ikke

vare, før Residensen for Shah-in- Shah (Kongernes Konge) Teheran, ogsaa naas af Satans Vogn, som da helst skulde gaa videre over Ispahan igennem hele Persien følgende den hritiske Telegraflinje ad Postvejen igennem Beluschistans Ørkener til New Chaman.

Kommer hertil Bagdadbanen, mulig med Forbindelse til den persiske Længdebane, vil man derved opnaa, at den store kompakte Masse af gamle Kulturlande kommer i bekvem Forbindelse med Evropa.

Betydningen heraf kan blive ganske enorm. Det drejer sig her om Handelsforbindelser med Lande, der til Tider har været særdeles produktionsdygtige, men som nu i Aarhundreder eller et Aartusinde og mere har været i Forfald. Der er ingen Tvivl om, at en mægtig Kultur ved evropæisk Dygtighed atter kan rejses i disse Lande. En Genoplivelse af de gamle Kanalanlæg (Irrigationen) i Mesopotamien, Persien og Afghanistan vil uden Tvivl blive et lukrativt Foretagende, ligesaavel som en Forbedring af de samme Forhold i russisk Centralasien, der staar paa et altfor primitivt Standpunkt, vilde give gode Renter. Hertil kommer endvidere en Undersøgelse af de Skatte, som Afghanistans Bjærge uden Tvivl skjuler i deres Indre og meget andet, som det vil fore for vidt at komme ind paa i denne korte Oversigt,