III. BIOLOGI. DR. TORILD WULFF'S VIDENSKABELIGE RESULTATER.

Dr. Thorild Wulff s Dagbøger og hjembragte Samlinger vidner om, hvor meget Videnskaben har tabt ved hans Død; lige til det sidste vedblev han med at gøre lagttagelser og Optegnelser om Plante- og Dyreliv.

Det havde været selvfølgeligt, at Bearbejdelsen af det botaniske Materiale, som udgør Hovedmassen af Indsamlingerne, skulde foretages af Wulff selv. Han var jo uddannet Botaniker og havde tidligere foretaget botaniske Undersøgelser nan Spitsbergen. Men Skæbnen vilde det anderledes. Nu maa andre overtage Bearbejdelsen saavel af Ekspeditionens botaniske som af dens zoologiske Udbytte.

Dette biologiske Udbytte bestaar (l) af Wulff's omhyggelig
forte Dagbøger og (2) af Samlingerne.

1. I Dagbøgerne findes foruden Optegnelser om Ekspeditionens Rute, om Vejrforhold, om fotografiske Optagelser o. s. v. en Bække fvsiologisk-psykologiske Betragtninger over Udmatteisens og Sultens nedbrydende Virkning paa ham selv.

De zoologiske og botaniske Optegnelser omfatter:
a. En Hække lagttagelser over de Dyr, Ekspeditionen

traf paa, navnlig Pattedyr og Fugle, men ogsaa Fisk og lavere Dyr. Wu Iff bar især bestræbt sig for at give Bidrag til Dyrenes Livsvilkaar, han har lagttagelser om deres Ernæringstilstand, Maveindhold, Forplantning og andre biologiske Forhold, og han har forsøgt at bestemme Blodtemperaturen paa en Bække Polardyr.

b. Under Oprejsen passeredes Kysten af Inglefield Land og Washington Land endnu i fuldt Vinterstadium, og der var hverken Tid eller Lejlighed til at anstille botaniske lagttagelser her. Først den 30. Maj aflæstes den første positive Lufttemperatur, og først midt i Juli var Plantevæksten naaet til fuld Udfoldelse; men allerede den 4. August tiltraadtes Tilbagerejsen over Indlandsisen. Wulff's botaniske Hovedarbejde falder saaledes paa Nordkysten af Halls Land og nordefter. Han maatte indsamle sit Materiale i det visne overvintrede Stadium, han kunde kun delvis identificere det paa Stedet, og derfor kan man af hans Dagbøger alene ikke udtale noget definitivt om, hvilke Fund han har gjort. Det ser dog ud til, at han i den korte Tid har faaet samlet vistnok alle højere Planter, der kunde ventes her, og der anføres flere sjældne højarktiske Typer, hvor Bestemmelsen maa anses for fuldstændig sikker, f. Eks. Pleuropogon, Eutrema, Hesperis o. fl. I Dagbøgerne omtales i alt 66 Arter af højere Planter, og der er ingen Tvivl om, at en Bearbejdelse af hans Samlinger vil forøge dette Tal. Der var langs hele Nordgrønlands Kyst fra Humboldtsbræen nordefter tidligere kun kendt 29 Arter.

Dagbøgerne indeholder mange lagttagelser over Planternes Forhold overfor de meget ekstreme Temperaturforhold og over deres Ernærings- og Beproduktionsbiologi. 81. a. har Wulff anstillet Seriemaalinger af Temperature

og i Nærheden af

vegeterende Planter.

Af særlig Interesse er det, at lian paa det store isfri Højland, 780 m o. H. indenfor Indlandsisens Band, som Ekspeditionen traverserede under Tilbagetoget, kunde konstatere en total Mangel paa højere Planteliv. Der fandtes kun nogle faa Mosser og Laver, og de voksede ikke paa den fast staaende Kalkbjærgart, men kun paa løse Gneis- og Diabasblokke. Lavere Dyreliv kunde heller ikke iagttages. Et saa livsfattigt isfrit Land var hidtil ikke kendt paa den nordlige Halvkugle

nemse Wulff's Dagbøger og har derom affattet en Beretning, som jeg, efter foreløbig at have gennembladet Dagbøgerne og gennemgaaet de hjembragte Samlinger, har sammenarbejdet med mine egne Indtryk af det biologiske Udbyttes Værdi. Det har selvfølgelig ikke kunnet lade sig gøre at konferere med Mag. Porsild om dette Samarbejde. C. H. O.

---

1) Bestyreren af den danske arktiske Station paa Disko, Mag. se. M." P. Porsild har i Vinter haft Lejlighed til at gen

og synes først at finde sit Sidestykke paa Sydpolarkontinentet. Wulf fs lagttagelser herfra vil derfor blive af den største Interesse for Spørgsmaalet om den grønlandske Floras Skæbne under Istiden.

Efter Nedstigningen fra Indlandsisen fandt Wulff, at Vegetationen paa Østenden af Inglefield Land var langt rigere og i betydelig bedre Tilstand for Undersøgelsen. Men den døende Mand maatte i de 5 Dage, han her havde tilbage, give Afkald paa al Samling og nøjes med Nedskrivning eller Diktering af sine vigtigste lagttagelser. Hans Dagboger omtaler i alt over 40 Arter af højere Planter herfra. Denne Del af Landet var tidligere botanisk ganske ukendt, medens den lettere tilgængelige Vestside af Inglefield Land er botanisk ret vel undersøgt og huser en Flora af 82 Arter.

2. Samlingerne bestaar (l) af rigt og smukt præpareret Herbarie-Materiale af Blomsterplanter, Mosser og Likener, endvidere en Del Alger og Snyltesvampe, (2) og af adskillige skindlagte Fugle, nogle Fugleæg, nogle Havdyr (Fisk o. a.) og mange Insekter, samt ikke faa Indvoldsparasiter fra højere Dyr. (3) Endvidere er der taget en Hække Jordprøver og Prøver af Maveindhold til bakteriologisk Undersøgelse. (4) Hertil kommer, at Wulff paa Oprejsen fra Disko til Thule i Et'teraaret 1916 foretog omhyggelige hydrografiske Undersøgelser indtil 400 m's Dybde med dertil hørende Planktonindsamlinger. Saavel Vandprøverne som Planktonprøverne vil sikkert være af stor Interesse, da Havet nord for Disko er meget lidet kendt i disse Henseender.

Om Samlingernes Værdi kan selvfølgeligt ikke siges meget paa dette Tidspunkt, det vil først fremgaa af den nærmere Beretning; men da vor Viden om de besøgte Landes Dyre- og Planteliv er 3^{T derlig} ringe, siger det sig selv, at de har særdeles stor videnskabelig Interesse.

Ved den rent foreløbige Gennemgang af de tørrede Blomsterplanter har man allerede kunnet konstatere Forekomsten af flere interessante Arter, saaledes, foruden de fra Dagbøgerne kendte, de plantegeografisk set betydningsfulde Fund af Min uartia- (Alsine) Bossii og af Erigeron uniflorus, begge fra Grønlands Nordkyst.

Wulff's botaniske Indsamlinger danner for Blomsterplanternes Vedkommende saa at sige Slutstenen paa den rent floristiske Undersøgelse af Grønland. Selv om Fremtiden naturligvis vil finde adskilligt af lloristisk-geografisk Art at tilføje eller ændre, vil der næppe ske nogen nævneværdig Forøgelse af Grønlands Flora, nu da næsten hele Kystomraadet er besøgt af Botanikere.

For de lavere Planter og for Dyrene er vor Viden langt
ringere; her vil Wulff's Samlinger byde paa meget nyt, særlig
hvad geografisk Udbredelse angaar.

I Tilslutning til Omtalen af Wulff's Samlinger, fortjener det at nævnes, at Ekspeditionens Geolog Lauge Koch i I'JIO indsamlede, delvis ved Hjælp fra Peter Freuchen og den amerikanske Forsker Eck blå w, en meget fuldstændig Samling af Blomsterplanter fra Mationen Thules Omegn (Wolstenholme Sund), en Samling, der byder adskilligt værdifuldt i plantegeografisk Henseende.

Efter at Wulff i første Del af Juni havde opholdt sig længere Tid paa den relativt vegetationsrige Kyst af Markham Island uden at faa Vildt, nødsagedes han til at vende. Han rejste her en Varde ved sit nordligste Punkt ved Low Point, nedlagde i denne Beretning til sin Ekspeditionschef og lod derefter den 13. Juni sit Fædrelands gulblaa Flag vaje over Varden. Han var stolt over, at det blev ham, der kunde lade dette Flag, der med uvisnelig Hæder har været det førende Mærke paa talrige arktiske Forskningsrejser, vaje nordligere paa Kloden, end det hidtil havde vajet.

Wulff's Dagbøger bærer paa hver Side Vidne om hans Begejstring for de Opgaver, han havde paataget sig, og om hans Iver og Energi for, at de Resultater, som Ekspeditionen indvandt under saa store Anstrengelser, kunde faa blivende Værdi. Videnskaben staar i Taknemlighedsgæld til ham, og Sverige, hans Fædreland, og Danmark, hvem han skænkede sit sidste Arbejde, kan være stolte over, hvad lian udrettede under næsten 3 Manneders daglig Kamp mod gradvis Tilintetgørelse. Hans sidste Dagbogsnotat taler med dets enkle Ord et stærkere Sprog om hans Daad end nogen anden kan gøre. Han skriver: »Ansträngande marsch till 29. äug. Kl. 12,30 f. m. utan att finna vildt. Jag halvdöd, men fann Woodsia ilv [en lille Bregne]. Lade mig till ro kl. 7 e. m. ty vill ej värka hammande på mina kamraters rörelsesfrihet, varpä deres räddning hangar.«