Om Indianernes Anvendelse af Gummi i Sydamerika.

Det er maaske ikke almindelig kendt, at Kautschuk eller i al Fald Gummi blev anvendt af Indianerne, længe før den hvide Mand havde betraadt Amerikas Jord. For alle er det vel heller ikke bekendt at Kautschuk (caucho) er et af de ikke helt faa Indianerord, som er optaget i de europæiske Sprog. Det kan derfor maaske være af Interesse for dette Tidskrifts Læsere at høre

noget om, hvorledes Kautschuk og Gummi blev anvendt af Indianerne, inden disse Emner blev af saa uhørt stor Betydning for den hvide Mand — og desværre ogsaa for Indianerne.

Kautschuk faar man som bekendt af et Træ Castilloa Ulei og Gummi fra forskellige Arter af Slægterne Hevea, Sapium og Mimusops 1). Ogsaa fra en Del andre Planter kan man faa Gummi. Hvorledes Saften af disse tappesog koagulerer i tyk, varm Røg er beskrevet saa mange Gange, at det turde være almenkendt, hvorfor jeg forbigaar det her.

Her sammenfatter jeg Kautschuk og forskellige Slags Gummi under det sidste Navn, da det i Reglen ikke er muligt at udforske, hvilken Art Indianerne anvender i forskellige Egne.

Gummi var kendt af Indianerne, inden det blev kendt af den hvide Mand. Indianerne anvendte og anvender først og fremmest Gummi til Bolde. Da Roosevelt paa sin bekendte Rejse gennem Matto Grosso kom til Paressiindianerne, saa han dem til sin store Forbauselse spille »football with their heads«, en Spillemaade, han ikke troede tidligere beskrevet fra Amerika *). De brugte en let, hul Gummibold af eget Arbejde. Denne er rund og omtrent 8 Tommer i Gennemsnit. Roosevelt, scm jo er en fortrinlig Sportsmand, giver en udmærket Beskrivelse af Spillet, som jeg tillader mig at gengive₃). Det mærkelige er som sagt, at Bolden under Spillet aldrig berøres med Hænderne, men skal fanges og stødes til med Hovedet; Spillerne er otte, ti eller flere paa hvert Parti. Roosevelts Beskrivelse af Spillet er maaske den bedste, som findes, og de i hans Bog gengivne Billeder er særlig instruktive, men ukendt er Spillet dog ikke for Amerikanisterne. Lignende Spil med Gummibolde omtales af Fernandez fra Chiquitos og af Gumilla fra Orinoco allerede i det attende Aarhundrede, og endnu meget tidligere (fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede) fra Haiti af Oviedo.

Gumilla *) fortæller, at Otomacos-Indianerne ved Orinocofloden spillede Bold med en Saft, som de kaldte Gaucho, som ved et lille Stød springer saa højt som et Menneske er langt; Bolden kan kun stødes og fanges med højre Skulder, hvis den rørte ved nogen anden Del af Kroppen, mistede den spillende en Streg d. v. s. et Point. Indtil 10 å 12 Gange kunde Boldene paa denne Maade stødes fra Skulder til Skulder uden at røre Jorden. Endnu rnærkeligere forekom det Gumilla, at de, naar Bolden kom rullende paa Jorden, kunde fange den med Skulderen og faa den op igen ved at kaste sig ned og trykke Legemet mod Jorden 2).

Oviedo 3) omtaler Spillet meget udførligt. Han
fortæller, hvorledes man paa Haiti ved Lands

---

1) Pearson, Henry G. The Rubber Country of the Amazon. New York 1911.

1) Gumilla, Joseph. El Orinoco ilustrado. T. 1. S. 190-191. Madrid 1745 (Segunda impression). Jeg anfører Gumillas Beskrivelse af Spillet, da hans Arbejde er sjældent: >Lo singular es, assi la pelota, como el modo de jugarla: la pelota es grande, como una bola de jugar el Mayo, formado de una resina, que Ilaman Gaucho, que å leve impulse rebota tan alto, como la estatura de un hombre: el saque, y rechazo ha de ser con solo el hornbro derecho, y si toca la pelota en qualquiera otra parte del cuerpo pierde una raya: causa maravilla ver ir, y ven ir rechazar y rebolver la pelota diez, doce y mas veces, sin dexarla tocar en el suelo. Es otra cosa de mayor admiracion, al vénir una pelota arrastrando, ver arrojarse aquel Indio contra ella con todo el cuerpo: al modo con que suelen arrojarse al agua para nadar, del mismo modo dån con todo cl cuerpo contra el suelo, y con el hombro levantan por essos ayres otra vez la pelota. (Se ligeledes: Voyage a la Guiane et a Cayenne, fait en 1789 et Années suivantes Par L . . . . M .... B .... Armateur. Paris an VI de la Republique).

2) Roosevelt, Th. Through the Brazilian wilderness. London 1914 S. 185^—86. »The game is not only native to them, but I have never heard or read of its being played by any other tribe or people.«

2) Side 185. The players are divided into two sides, and stationed much as in Association football, and the ball is placed on the ground to be put in play as in football. Then a player runs forward, throws himself flat on the ground, and butts the ball towards the opposite side. This first butt, when the ball is on the ground never lifts is much and it rolls and bounds towards the opponents. One or two of the latter run toward it; one throws himself flat on his face and butts the ball back. Usually this bull lifts it, and it flies back in a curve well up in the air; and an opposite player, rushing toward it, catches it on his head with such a swing of his brawny neck, and such precision and adress that the ball bounds back through the air as a football soars after a drop-kick. If the ball flies off to one side or the other it is brought back, and again put in play. Often it will be sent to and from a dozen times, from head to head, until finally it rises with such a sweep that it passes far over the heads of the opposite players and descends behind them. Then shrill, rolling cries of good-humoured triumph arise from the victors; and the game instantly begins again with fresh zest.«

2) Se ligeledes Gi lij, Filippo Salvadore. Saggio di storia Americana T. 11. S. 269—272. Roma MDCCLXXXI. Gilij omtaler Spillet meget udførligt. Han siger at Otomacos havde en særlig Plads, hvor man spillede Bold.

3) Oviedo. Historia General y Natural de as Indias. T. 1. Lib. VI Cap. II S. 165. Madrid 1851. Mindre udførligt omtales Spillet af Herrera. Dec. I Libro 111 Cap. IV.

byerne havde særlige Pladser, hvor man spillede Bold. Under Spillene sad Høvdingerne paa smukt udskaarne Sæder saakaldte »duho«. Boldene var af Gummi, hvilket tydeligt nok fremgaar af Oviedos Beskrivelse 1). Gummigivende Træer synes dog at være ukendte paa Haiti, hvorfor Indianerne maaske der har faaet Gummiboldene ved Handel med Stammerne paa det sydamerikanske Fastland.

Oviedo taler om, hvor udmærket disse Bolde
springer. Blot man taber en saadan Bold paa

Jorden, springer den højere end derfra, hvor man har sluppet den, og saa hopper den Gang efter Gang. Paa Haiti spillede man paa lignende Maade som ved Orinoco, idet Boldene ikke kastedes med Hænderne, men fangedes og stødtes tilbage med Skulderen, Albuen, Hovedet, Hoften og Knæ. Boldene var massive *).

Før Roosevelt omtaler Max Schmidt²) dette Spil i Matto Grosso fra Paressi-Kabisi. Ogsaa der spillede man med Gummibolde, der er lavet af Mælkesaflen af Mangave. Ligesom ved Orinoco og paa Haiti maa man under Spillet ikke røre Bolden rned Hænderne, men den skal stødes til og fanges med Panden, selv naar den ligger paa Jorden. For at gøre delte muligt kan man med Haanden gøre en Sandhøj under Bolden. Boldene har et Gennemsnit af 9_—11 cm. Max Schmidt offentliggør et udmærket Fotografi, som viser nogle Paressi-Kabisiynglinge, der morer sig med dette ejendommelige Boldspil.

Ved Øvre Rio Guaporé har jeg set en lille

---

1) Estas pelotas saltan inucho mas que las de viento sin comparacion, porque de solo soltalla de la mano en tierra, suben inucho mas para arriba, é dan un salto é otro é ofro y muchos, disminuyendo en el saltar por si mismas, como lo hacen las pelotas de viento é muy mejor. Mas como son macizas, son algo pessadas; c si les diessen con la mano abierta 6 con el puiio cerrado, en pocos golpes abririan la mano 6 la desconcertarian. Y å esta causa le dan con el bombro y con el cobdo y con la cabeca, y con la cadera lo mas continuo 6 con la rodilla; y con tanta prestex.a y soltura, que es mucho de ver su agilidad, porque aunque vaya la pelota quassi å par del suelo, se arrojan de tal manera desde tres 6 quatro passos apartados, tendidos en el ayre, y le dan con la cadera para la rechacar. Y de qualquier böte 6 manera que la pelota vaya en el ayre (é no rastrando), es bien tocada; porque ellos no tienen por mala ninguna pelota (ö mal jugada), porque haya dado dos, ni tres, ni miichos saltos, con tanto que al herir, le den en el ayre. No hacen chacas, sino ponense tantos å un cabo como å otro, partido el terreno 6 compäs del juego, y los de acullå la sueltan ö sirven una vez, echåndola en el ayre, esperando que le toque primero qualquiera de los contrarios; y en dåndole aquel, luego subcede el que antes puede de los unos 6 de los otros, y no cessan con toda la diligencia possible å ellos, para herir la pelota. Y la contention es que los deste cabo la hagan passar del otro puesto adelante de los contrarios, 6 aquellos la passen de los limites 6 puesto destos otros; y no cessan hasta que la pelota va rastrando, que ya por no aver seydo el jugador a tiempo, ö no hace böte, 6 estå tan lexos que no la alcanna, é ella se muere 6 se para de por si. Y este vencimiento se cuenta por una raya, é tornan å servir para otra los gue fueron servidos en la passada, é å tantas rayas quantas primero se acordaron en la postura, vå et prescio que entre las partes se concierta«. (For Vestindien se ogsaa T. A. Joyce. Central American and Westindian Archæology. London 1916).

1) E las pelotas son de unos rayces de årboles é de hiervås e £umos é mezcla de cosas, que toda junta esta mixtura parcsce algo 9erapez ncgra. Juntas estas y otras materias, cuécenlo todo é hacen una pasta; é redondéanla e hacen la pelota, tamana como una de las de viento en Espana, é mayores é menores: la qual mixtura hace una tez negra, é no se pega å las manos; é dcspucs que estå enxuta törnasse algo espongiosa, no por que tenga agugero ni vacuo alguno, como la esponja, pero alijerescesse, y es como fofa y algo pesada.

2) Schmidt, Max: Die Paressi-Kabisi. Baessler-Archiv Sonderabdruck aus Band IV Heft 4—5. Leipzig und Berlin 1914 S. 181—83

Stamme Huari-Indianere J) spille paa lignende Maade med hule Gummibolde. Ogsaa der maa man kun modtage og støde til Bolden med Hovedet. Der saa jeg ogsaa et Træ, som disse Indianere havde savet for at tappe Gummi.

Fra* Ghiquilo-Indianerne i det sydøstlige Bolivia omtales Spil med Gummibolde baade af ældre og nyere Forfattere 2). Disse Indianere stødte til Bolden med Hovedet. Ved Rio Guaporé har jeg set chiquitotalende Gummiarbejdere spille paa denne Maade. De var meget dygtige til at tage Bolden med Hovedet. Selv lave Bolde, som strøg tæt mod Jorden, fangede de paa samme Maade ved at kaste sig paa Maven; de spillede dansende. Ogsaa de til Chiquto-Indianerne hørende Churapa nærved S^ Cruz de la Sierra kendte dette Spil, som de kaldte »taurösh.« 3).

Endnu sydligere finder vi Gummiboldene og lignende Spillemaader hos Chané-Indianerne ved Rio Parapiti. Bolden saavel som Spillet kaldes »toki<. Boldene faar Indianerne fra S» Cruz de la Sierra Det spilles af to, fire, seks eller flere Personer i to Partier. Bolden sorn er af massiv Gummi, kastes først op i Luften af en af de spillende, som saa støder den med Hovedet til den modsatte Side, hvor den igen skal stødes tilbage med Hovedet; det er forbudt at røre Bolden med Haanden. Det Parti har tabt, som har forfejlet Bolden, efter Aftalen fem eller ti Gange.

Tökispillet omtales i et af Chané-Indianernes Eventyr, som jeg har offentliggjort i min Bog > Indianlif«. I dette Eventyr ser vi, hvor vanskeligt det tidligere var for Chané at faa fat i Gummi til Boldene, hvilket maatte hentes Nord fra, da gummigivende Træer ikke findes ved Rio Parapiti. »Aguaratunpa« (Ræv har fanget »Ururutti<, den hvide Kondor, som tilbyder alt muligt for at faa sin Frihed igen.

»Jeg skal fylde et helt Hus med Skaale af
Sølv, »Gagua« og skænke dig det, hvis Du giver
mig Friheden!« siger den hvide Kondor.

»Jeg har saa meget Sølv, jeg behøver«, svarer Aguaratunpa, »og jeg har fanget dig for at dræbe dig! Kan Du skaffe mig den hvide Gummibold »töki« at spille med, skal jeg give dig Friheden«, siger Aguaratunpa.

Ururutti flyver nu for at hente den hvide Gummibold. Saa spiller Aguaratunpa og de andre Spillet med at fange og støde til Bolden med Hovedet. Den hvide Kondor fanger alligevel Bolden og forsvinder med den, hvorfor Aguaratunpa sender en anden Fugl »Tavatan« ud for at hente den sorte Gummibold 2).

Tidligere spilledes dette Spil ogsaa af Chiriguanoindianerne
ved øvre Rio Pilcomayo.3)

Karl von der Steinen omtaler Gummibolde fra Aueto-Indianerne ved Rio Xingu d), dog uden at angive noget om Spillereglerne. Hos Cavina-Indianerne ved Rio Beni har jeg set Gurnmibolde; de var hule og har tynde Vægge og indeholder Hagl, saa at de ogsaa kan bruges som Skralder. Jeg saa dem blot blive kastet med Hænderne. En saadan Bold er afbildet her. Ligeledes ved Rio Maranon i Mainasmissionen 5) havde Indianerdrengene Gummibolde, som var lavet af dem selv. Fra Amazonas omtaler Rarrere Gummibolde men uden nærmere Angivelse af hvorledes de anvendes.⁶)

Paa Kortskitsen har jeg angivet den indianske Gummibolds Udbredelse i Sydamerika. Paa de fleste Egne spiller man, som vi har set, paa den højst ejendommelige Maade, at Bolden ikke røres

---

1) Nordenskiöld, Erland. Forskningar och äventyr. Stockholm 1915, Side 387. En Bold, som jeg tog med hjem fra disse Indianere har et Gennemsnit af omtr. 6 cm. Væggene er usædvanlig tykke, omtr. 6—7 mm. Gummien er sortebrun.

1) Nordenskiöld. Indianlif S. 244.

2) De to Gummibolde vi har paa Göteborg Museum fra Cavina-Indianerne er af graagul Farve, den fra Huari-Indianerne er sortebruu.

2) Fernandez, Juan Patricio. Relacion historial de las missiones de los Indios, que llaman Chiquitos. que estån å cargo de los Padres de la Compania de Jesus de la Provincia del Paraguaj'. Madrid, 1726. »Juntanse muchos en la Plaza con buen orden, echan al ayre una pelota, y luego, no con los manos, sino con la Cabeza, la rebaten con maravillosa destreza, arrojandose aun en Tierra para cogerla.« Erbauliche und angenehme Geschichten Wien 1729 S. 55. d'Orbigny Voyage. Partie Historique Tome 2. S. 394-395. Nordenskiöld, Erland. Indianlif. Stockholm 1910 S. 180.

3) Nordenskiöld, Forskningar 1. c. S. 59.

4) Steinen, Karl von den. Unter den Naturvölkern Zentral Berlin 1894.

5) Noticias auténticas del famoso Rio Maranon y mission apostölica de la compania de Jesus de la provincia de Quito en los dilatados bosques de dicho rio. Escribfalas por los anos de 1738 un misionero de la mismo Compania y las publica ahora por primera vez Marcos Jimenez de la Espada. Boletin de la sociedad geogråfica de Madrid. T. XXVI, Junio, 1889.

6) Barrere, Pierre. Nouvelles relation de la France equinoxiale. Paris, MDCCXLIII. S. 139.

3) Nordenskiöld, Erland. Indianer och hvita. Stockholm 1911 S. 28.

med Hænderne, men derimod fanges og stødes
bort med en anden Legemsdel.

Af Udbredelsen at dømme skulde jeg ikke anse det for usandsynligt, at det er Arowakerne, som har udbredt Spillet i Sydamerika. Indianerne paa Haiti var Arovvaker, Paressi-Kabisi og Chané ligeledes. Otomacos havde Arowakkultur. Af Interesse er det af Chané-Eventyret at erfare, hvorledes Gummiboldene i El Gran Chaco hentedes lang

vejs fra. Noget lignende har man muligvis ogsaa
gjort paa Haiti.

Allerede Gumilla fremhæver, at Boldspil, som ligner det, han beskriver fra Otomacos-Indianerne, forekommer i Mexico. Han anfører saaledes P. Roxas (Historia Cinaloå, lib. 8 Cap. fol 475) som omtaler lignende Spil fra Acaxees-Indianerne i Sierra de Topia l). Ligheden mellem »Tlaxtli«, det mexikanske Boldspil og det, som spilledes i Vestindien og Sydamerika er ogsaa slaaende, navnlig naar man tager Hensyn til de forskellige Folks Kulturstandpunkt. Man kan ikke vente at finde Spillereglerne lige saa udviklede hos en lavt staaende Stamme som hos en højere staaende. Boldene som bruges ved Tlaxtli-Spillet var af Gummi. Ogsaa i Mexico spilledes undertiden saaledes, at Bolden ikke rørtes med Hænderne, men med Hoften¹). Ogsaa Maya havde lignende Boldspil 2).

Indianerne har ogsaa paa andre Maader forstaaet at anvende Gummi. Saaledes skal det være Indianerne, som har opfundet Sprøjten med Gummibold. Efter de la Condamine 3) er det fra Omaguas, Portugiserne modtog denne Opfindelse. Indianerne anvendte disse Sprøjter for at tage Laverment, Ved Fesler bød Værten hver enkelt af Gæsterne en Lavermentssprøjte, som skulde bruges inden Festen begyndte. Endnu tidligere omtaltes saadanne Sprøjter. Den anonyme Forfatter til Noticias autenticas del famoso Rio Maranon, der har skrevet om Indianerne i Mainas fortæller at Indianerne af Gaucho laver Flasker, Blærer m. m., som de kaldte laputarana, som undertiden maa erstatte Sprøjten la chiringa 4).

---

1) Joyce, Thomas A. Mexican Archaeology. New York, London 1914 S. 166. »The players wore special gauntlets but the most esteemed variety of the game was that in which they were not allowed the use af their hands at all, but struck the ball with their hips.«

2) Joyce 1. c. S. 301.

3) De la Condamine Relacion abrégée d'un voyage fait dans l'interieur de l'Amérique méridionale. Maestricht 1778 (Nouvelle edition). »Les Portugals du Para ont appris des Omaguas å faire avec la méme maliere des pompes ou seringues qui n'ont pas besoin de piston : elles ont la forme de poires creuses, percees d'un petit trou a leur extrémité, ou ils adaptent une canule. On les remplit d'eau, et en les pressant, lorsque'elles sont pleines, elles font l'effet d'une seringue ordinaire. Ce meuble est fort en usage chez lez Omaguas. Quand ils s'assemblent entr'eux pour quelque féte, le maitre de la maison ne marique pas d'en presenter une par politesse å chacun des conviés, et son usage precede toujours parmi eux les repas de céremonie.«

4) S. 424. »El caucho, ques una leche crasa que sale de la cortesa de un arbol deste nombre. Sacada al sol se pone negra y al modo de un cuero flexible, å que los indios, aplicandole unos moldes de arena y barro, le dan varias formas de frasco, vejiga que llaman taputarana y suple las veces de la Chiringa y otras semejantes.«

1) T. I S. 191.

En lignende Sprøjte omtales og afbildes af Barrera1)
fra Amazonas.

1 Museet i Wien findes i Natterers Samling en saadan Sprøjte. Den er afbildet af Hovorka og Kronfeld²). Abb. 116. De siger om denne: »Spritze aus Vogelknochen und Gummi mit welcher berauschende Klistiere aus dem zerstossenen Samenkörnern des Angikobaumes (Parikå) verabreicht werden, gemischt mit Wasser und Asche des Imbuavabaumes«. Sprøjten som har Inventarnummer 1050 er fra Karipunaindianerne ved Rio Madeira i Brasilien. Af stor Interesse er det, at Forfatteren til Noticias autenticas fortæller, at Indianerne dannede disse Blærer i Støbeforme af Sand og Ler. Efter alt at dømme er denne Maade at gyde Gummien i Former saaledes oprindelig indiansk. Herndorn 3) omtaler Former af Ler eller Træ, som bruges ved Skotilvirkning af Gummiarbejderne ved den nedre Del af Amazonfloden. Naar Gummilaget var tilstrækkelig tykt, blev Formen, skaaret itu, eller kastet bort. Paa lignende Maade er tydeligt nok de Spillebolde lavet, der som nævnt findes hos flere Indianerstammer. Man kan meget let forstaa, hvorledes det gaar til. En rund Lerklump formes, og over den gydes et Gummilag, saa stikker man Hul paa Gummien og vasker Leret ud, hvorefter Hullet igen fyldes med Gummi. Jeg har gennemskaaret saadanne hule Bolde fra Cavina og Huari de indeholdt endnu Rester af Jord eller Lerklumper.

Har Indianerne haft hule Gummibolde, saa har de overmaade let kunnet naa til Opdagelsen af Sprøjten med Gummibold; thi denne er jo egentlig ikke andet end en Bold, som er itu. Selve Udvaskningen afLeret af Bolden har kunnet give Ideen til at anvende denne som Sprøjte.

En anden Anvendelse af Gummi er som Ildtænder. Ved Rio Guaporé har jeg set Chiquito tænde vaadt Træ ved Hjælp af Gummi, og dette er muligvis den oprindeligste Anvendelse af Gummi. Dertil plejer man at bruge Gummi, som er sivet ud af Træet og er stivnet langs Stammen eller paa Jorden nedenfor. Har man een Gang opsamlet saadanne Stykker, er man snart kommet under Vejr med deres Evne til at springe, naar de falder paa Jorden.

Chandless1) fortæller, at Catinåsindianer ved
øvre Rio Purus havde Fakler af Gummi.

En anden Anvendelse af Gummi er til overtrække Hovederne paa de Køller, som bruges til at slaa med paa de store Trommer, som Indianerne i N. V. Brasilien signaliserer med fra Maloka til Maloka 2).

Ogsaa ved det ejendommelige Signaleringsapparat, som er beskrevet af Bach 3) fra Catuquinaru-Indianerne, anvender Gummi. Der bruges Gummi saavel i Trommen som i Køllen.

Efter Martius 4) er det fra Omaguas, at vi har faaet den vigtige Opfindelse ved Gummi at gøre Tøj vandtæt. Det var store Stykker af Barktøj af Courataritræer, som de præparerede paa den Maade. Martius siger, at det var fra denne Stamme, Indbyggerne i Para lærte Brugen af elastisk Gummi.

Omaguas lavede ogsaa Kar af Gummi 5).
Gummiens Egenskab at være uigennemtrænge

lig for Vand synes tidligt at være bleven kendt af de hvide. Cobo 6) siger, at Gummi var kendt i hele Amerika »todas las Indias«. Han siger, at med Gummi gjorde man Støvler og Gamacher vandtætte. I Nicaragua og andre varme Lande, hvor Duggen i det høje Græs gør de vandrende gennemvaade, havde man Tøjstrømper, som gik helt op til Midjen og de imprægneredes med Gummi. Cobo siger ogsaa, at Gummi anvendes til Bolde og som Lægemiddel 7).

Ringe af Gummi omtales af Barrere 1743 fra
Amazonas. Han beretter om i hvor høj Grad
elastiske disse Ringe var, hvorledes de kunde ud

---

1) Chandless, W., Ascent of the River Purus. Journal of the Royal Geographical Society. London 1886. Vol. 36 S. 86.

2) Koch-Grünberg, Theodor. Zwei Jahre unter den Indianern. I Band. Berl. 1909 S. 278. »Die Trommel wird mit zwei aus hartem Holz geschnitzten Schlegeln bearbeitet, die am Kopf mit Kautschuk überzogen und mit Faserschnur kreuzweise umwickelt sind.«

3) Church, George. Notes on the visit of Dr. Bach to the Catuquinaru Indians of Amazonas. The Geographical Journal London 1898 S. 63.

4_⁵) Martius,Carl Friedrich Phil. v. Beiträge zur Ethnographie und Sprachenkunde Amerika's zumal Brasiliens. I. Zur Ethnographie. Leipzig 1867 S. 440.

1) Barrere 1. c. S. 139.

2) A. v. Hovorka und A. Kronfeld. Vergleichende Volksmedicin, Stuttgart, 1908. Del I, Side 237.

6) Cobo, Bernabé. Historia del Nuevo Mundo. Tomo II Sevilla 1891 S. 86—87. (Cobo var i Amerika fra 1596—1653.)

3) Hern don, WM. Lewis. Exploration of the Valley of the Amazon. Washington 1854 S. 331. Se ligeledes Barrere 1. c. S. 140.

7) »Aplfcase para curar. cameras de sangre, para provocar la orina y curar otras males.«

vide sig overordentligt, og hvorledes de, naar de trak sig sammen, igen fik deres oprindelige Form x). Fawcett²) siger, at de Indianere, han traf ved %ivre Rio Mequens, en Biflod til Rio Guaporé, havde Ringe af Gummi om Benene ovenfor Vristen og nedenfor Knæet.

Dukker af Gummi har jeg set Cavina-Indianerne
bruge som Legeløj for deres Smaabørn. Saadanne
Dukker er som bekendt meget holdbare.

Paa Gummifaktorierne ser man ofte de indianske Arbejdere tilvirke vandtætte Ting, Ponchos, smaa Tasker, Sko m. m. af Gummi. Hele denne Industri er naturligvis moderne, men har udviklet sig af Indianernes oprindelige Kultur.

Af hvad jeg har sagt, ser vi, at Indianerne har
forstaaet at anvende Gummi paa mange forskellige

*) Barrere 1. c. S, 141. »Les Anneaux sont encore bien plus admirables. Leur ressort est extraordinaire; & ils pretent infiniment. Ils sont ordinairement gros comme le petit doigt, sur un pouce & demi de diametre. Un Anneau, par exemple, qui serre exactement les cinq doigts de la main, réunis ensemble, peut s'étendre assez pour laisser passer, non seulement le bras, mais encore tout le corps: il se rétrccit ensuite, & devient, par så propre élasticitc. dans son premier etat.

2) Fawcett, P. H., Bolivian Exploration 1913-1914. The
Geographical Journal. 1915. Vol. 45 S. 223.

Maader, til Bolde, Sprøjter, Ringe, Dukker og til at gøre Tøj vandtæt. De har forstaaet at støbe Gummi i Forme. De har tydeligvis før de hvide kendt de fleste af de Egenskaber hos Gummi, som gør den saa kostbar. Indianerne har saa at sige udeksperimenteret en Opfindelse, som de hvide derefter har overtaget. Ejendommeligt er det, at det varede saa længe efter Amerikas Opdagelse, inden Gummien fik saa stor økonomisk Betydning. Man kan sige, at det først var i 1830erne, at Gummiindustrien i Amazonflodens Vandomraade begyndte for Alvor, og det var langt senere, at den virkelig tog Fart.

Store Byer er, takket være Gumrniindustrien, vokset frem i det indre af Sydamerika, vældige Omraader er blevet udforskede — og mange Indianerstammer er gaaet uhjælpeligt til Grunde.

Anvendelsen af Gummi var en skæbnesvanger
Opdagelse.

Af en vis Interesse er det at erindre om, at en saadan Opdagelse som Anvendeligheden af Gummi til forskellige Formaal, oprindelig er gjort af Indianerne. Vi »civiliserede« Mennesker trænger undertiden til at mindes om Naturfolkenes store Indsatser i Menneskehedens Historie.