Skønt der i Udlandet foreligger en meget omfangsrig Litteratur vedrørende Kortprojektioner, saa er dette Emne forholdsvis -lidet behandlet her i Landet. Hvad der findes, forekommer som oftest i Lærebøger, hvis Hovedemne er Geografi, Geodæsi, Topografi og Landmaaling eller som spredte Afhandlinger over specielle Projektioner eller visse Forhold ved disse i forskellige Skifter.

Under disse Forhold kan de to ovennævnte svenske Bøger sikkert paaregne en ikke ringe Interesse hos danske Læsere og i mange — vel de tleste — Tilfælde træde i Stedet for de i Reglen vidtløftigere Værker paa Verdenssprogene. Begge Bøgerne, der næsten er samtidige, har samme Formaal, nemlig at danne et Grundlag for den kartografiske Del af Geografiundervisningen ved de paagældende Universiteter. Deres Omfang og de behandlede enkelte Projektioner er heller ikke meget forskellige, men i Behandlingsmaaden er der en tydelig udtalt Forskel.

Sjøstrøms Bog.

I et Forord fralægger Forfatteren sig udtrykkeligKrav paa Originalitet og anfører som sine vigtigsteKilder Bludau, Defossex og Zöppritz. I den ret udførlige Indledning paa 22 Sider behandles de mere almindelige Forhold, saaledes Jordens Form og Størrelse, Gradnettet, Azimutalvinkler og de azimutale(polære) Koordinater, de vigtige Kurver: Ortodromen og Loxodromen, Projektionsprincipet, Projektionsflader og Kortprojektionernes Inddeling og Klassificering. En saadan Inddeling kan som

bekendt foretages fra flere Synspunkter, dog vanskelighelt systematisk, naar man vil undgaa stor Vidtløftighed. Ved Valg af Hovedinddelinger, har her det bestemmende været, hvilken Flade der umiddelbartprojekteres (eller tænkes projiceret) paa, og herved faas de tre Hovedgrupper: Projektioner paa Planet, Kegleprojektioner og Cylinderprojeklioner. Hver af disse deles igen i to, eftersom Konstruktionenlader sig helt og holdent eller dog hovedsageligdefinere ad elementær-geometrisk Vej, eller dette ikke er Tilfældet; men denne Adskillelse er selvfølgelig ikke helt skarp. En ny Underinddelingfremkommer ved at se paa vigtige Egenskaberved Projektionen, saaledes om den uforandret vedligeholder visse Afstande, Arealet eller Vinklerne, og herved faas henholdsvis længdetro, fladetro og vinkeltro (konforme) Projektioner. En lille typografiskÜbehjælpsomhed skader Oversigten over hele denne Inddeling noget. Saavel de sidste Underafdelingersom de enkelte Projektioner er nemligbegge nummererede med arabiske Tal af lidet forskellig Størrelse i de to Systemer.

I hvert af Bogens 3 Kapitler behandles derefter en af de ovennævnte Hovedgrupper, idet der for hver enkelt Projektion, ialt 25, gives en ret udførlig Fremstilling af alt vedrørende dens Væsen, Konstruktion og vigtigste Egenskaber saavel som dens Anvendelse i Praksis. Hvor det ad elementær Vej er muligt, fremsættes eller udvikles ogsaa de paagældende matematiske Formler, der fremtræder klart i Teksten. Hele Fremstillingen støttes ved gode, klare og behagelig kraftigt tegnede Figurer, af hvilke de i Teksten forekommende i Reglen tjener til at oplyse enkelte Forhold, medens hele Projektionsbilledet af det geografiske Net for større Dele af Jorden er samlet paa de to Tavler.

Valget af Projektioner maa i det hele siges at være heldigt, saa at de mest karakteristiske og de for geografiske Kort rigtigste bliver fremstillet og tilmed med en for Formaalet passende Udførlighed, undertiden rnaaske med lidt større Bredde end strengt nødvendigt.

I et Værk, hvor der gøres saa udstrakt Brug af Matematikken, burde man dog næppe tillade sig Unøjagtigheder som f. Eks. Side l, hvor Jordens Fladtrykning a er fremstillet som

eller Side 3

selv om saadant iøvrigt ikke paa nogen Maade kar
nedsætte den ellers smukke og gode Bog.

Erikssons Bog.

Forfatteren oplyser i Fortalen, at Savnet af en elementær og sammenfattende Vejledning i Kortprojektionslære paa et af de nordiske Sprog har været Anledning til Bogens Fremkomst. Endvidere, at de tyske Lærebøgers i Reglen noget tunge matematiske Ballast efter hans Erfaringer har virket afskrækkende paa de studerende, hvorfor det rent matematiske her er stærkt indskrænket ogsaa i Sammenligning med, hvad Tilfæjlet er hos Sjøstrøm.

I nogle indledende Afsnit behandles under en knap, men meget klai|? Form det almindelige paa kun 7 Sider. Jordens Form og Størrelse orjfiales meget kort, ligesaa det geografiske Net, hvis Betydning for Konstruktionen dog med rette betones Projektionernes Egenskaber er særdeles klart fremstillede, og det samme gælder deres Inddeling. Denne vælges her saaledes, at Projektionerne først deles i to store Grupper: ægte og uægte Projektioner. Ved ægte forstaas da saadanne, hvor der i egentlig Forstand er Tale om en Projektion fremstaaet ved Skæring af Synslinier fra et bestemt Øjepunkt med en eller anden Flade (plan eller udfoldelig), allsaa perspektivisk. Ved de uægte eller »beregnede« bliver Projektionsfladen, forsaavidt denne er en Cylinder eller Kegle, nærmest at betragte spm et Anskuelsesmiddel.

Denne Inddeling er ganske rationel. Den første Gruppe kommer derved til at omfatte største Delen af de Projektioner, der hos Sjøstrøm er betegnede som elementær-geometrisk definerbare, dog ikke alle. De to Hovedgrupper deles derefter i Underafdelinger efter Projektionsfladen i Azimutal-, Kegle- og Cylinderprojektioner. Saavel her som hos Sjøstrøm findes Polyederprojektionen opført under de koniske, medens dens rette Plads dog turde være blandt de azimutale, hvilket forøvrigt ogsaa her er antydet.

Paa de næste 33 Sider omtales de enkelte Projektioner,ialt 27. I Hovedsagen er det de samme som hos Sjøstrøm, men enkelte af dennes mangler,og omvendt findes nogle andre, deriblandt et Par meget nye. Mærkelig nok har ingen at de to Forfattere omtalt, hvilken Projektion der er fastslaaelfor det vedtagne internationale Verdenskort i Maalestokken 1: 1000000, uagtet dette Kort dog

Som det af ovenstaaende vil fremgaa, er begge de omtalte Bøger trods deres forholdsvis ringe Omfang meget righoldige, og de kan übetinget anbefales ogsaa til Studium for Danske.

Hvilken af dem, der bør foretrækkes, er vanskeligt at sige, og til en vis Grad supplerer de hinanden. Ikke mindst den sidste Del af Erikssons Bog gør denne særlig nyttig, men omvendt er hos Sjøstrøm den matematiske Analyse betydelig mere udviklet og vil i flere Tilfælde overflødiggøre Benyttelsen af større Værker. „ , t> ,

kan antages at faa større Betydning for Geografer end noget andet. Beskrivelsen af Projektionerne er omtrent som i det foran omtalte Værk, gennemgnaendemaaske lidt mere kortfattet, og navnlig er, som alt anført, den matematiske Udvikling for største Delen udeladt. For de fleste Projektioner gives ogsaa Anvisning til deres Konstruktion, og denne er — ogsaa i typografisk Henseende — skarpt adskiltfra den øvrige Omtale.

Samtlige Tegninger er her optagne som Tekstfigurer.

Bogens sidste Del er atter helliget mere almindelige Forhold^yF stor praktisk Værd. I Afsnittet: Projektionernes konstruktion, gives en Del almindelige praktiske Anvisninger ogsaa for Omtegning fra en Projektion til en anden. Under Valg af Projfejdion opstilles de Synspunkter, som maa gøre sig gældende i de forskellige Tilfælde. I en kortfattet, men klar Oversigt over Kortprojektionernes Historie omtales i kronologisk Orden de vigtigste Projektioners Fremkomst og de dertil knyttede Navne. Under »Literatur« anføres en Snes af de vigtigere Værker om Kortprojektioner med kort Angivelse af deres Hovedindhold, endvidere nogle Korlværker som Eksempler paa de forskellige Projektioners Anvendelse. I Tabeller findes Oversigter over Forvanskning, retvinklede Koordinater, Parallelernes Afstande fra Ækvator m. m. for forskellige Projektioner. Endelig et Sagregister.