Geografisk Tidsskrift, Bind 23 (1915 - 1916)

Scott's sidste Rejse. Med Forord af Professor Fridtjof Nansen og Efterskrift af Premierlieutenant Tryggve Gran. 372 S. B°, talrige Illustrationer og l Kort. Kjøbenhavn 1914. Erslev & Hasselbalch. For Norge: Scheteligs Boghandel, Kristiania.

Ole Olufsen.

Side 114

Denne Bog, der her forelægges danske Læsere, omhandler den store britiske Sydpols-Ekspedition, der i 1910 udgik under den bekendte Polarforsker, Marine-Kaptajn Scotts Ledelse og kom hjem i Begyndelsen af 1913. Eksp. var glimrende udrustet og medførte en stor Stab af videnskabelige Arbejdere, der hjemførte betydelige Resultater i Form af Kortlægningsarbejder, meteorologiske, magnetiske, geologiske, geomorfologiske og zoologiske Observationer etc. Den betydelige Indsats, der skulde gøres i Eksploreringen af Egnene ved Ross-Havet og omkring Me Murdo Sound var dog ikke Kærnen i Ekspeditionens Plan. Denne var at naa ind til den geografiske Sydpol, hvilket ogsaa lykkedes Scott og hans Ledsagere, Dr. Wilson, Løjtn. Bowers, Matros Evans og Kapt. Oates den 18. Januar 1912. Men forinden var Sydpolen allerede naaet af Nordmanden Roald Amundsen den 17. December 1911. Medens Verden troede, at Roald Amundsen var paa Vej til Nordpolarlandene, drejede han pludselig Roret mod Syd, og Scott fik saaledes uventet en Konkurrent i Opdagelsen af Jordens sydligste Punkt, hvilket uden Tvivl har virket meget nedslaaende paa ham. Det fremgaar da ogsaa af hans Dagbog. Men endnu større var Skuffelsen, da Scott og hans tapre Ledsagere ved deres Ankomst til Sydpolen saa det norske Flag plantet der. Om end man vel ikke kan sige, at Skuffelsen over at se sig kommen i Forkøbet bevirkede den Tragedie, der udspilledes paa Hjemvejen mod Vinterkvarteret, saa er der næppe nogen Tvivl om, at Skuffelsen har taget stærkt paa hele det britiske Polholds Humør og

Side 115

Energi. Scott og hans fire Ledsagere døde af Kulde og Udmattelse, Evans allerede paa et ret tidligt Tidspunkt af Hjemrejsen, de fire andre i relativ kort Afstand fra deres Vinterstation og ca. 11 miles fra det nærmeste Depot.

Ved Hjælpehold, der medførte Pony-, Hundeog Motorslæder, som paa deres Vej udlagde Depoter og opsatte Varder, naaede Eksp. 87 ° 32'. Her forlod det sidste Hjælpehold under Ekspd.s Næstkommanderende Løjtn. Evans det før omtalte Polhold, der nu med Trækslæder kæmpede sig frem til Polen.

Medens Eksp. allerede paa Udvejen havde haft store Vanskeligheder at kæmpe med, et vanskeligt Terræn, Sne og Taage, saa blev disse Forhold, særlig de klimaiiske, endnu værre paa Tilbagevejen; Sneblindhed og Forfrysninger i Forbindelse med Manglen paa tilstrækkeligt Brændselsmateriale, Petroleum og Sprit i Depoterne nedbrød tilsidst de heroiske Mænds Kræfter. Scott, Wilson og Bowers blev fundne døde i deres Telt af et Eftersøgningsbold i Slutningen af 1912, medens Kapt. Oates' Lig ikke fandtes.

Det er i det væsenlige kun om den store Rejse til Polen og Forberedelserne hertil samt om Livet i selve Vinterkvarteret, denne Bog handler, d. v. s. Scotts Dagbogsoptegnelser. Disse vil ingen fortryde at have læst. De giver et godt almindeligt Indblik i det antarktiske Fastlands storslaaede Fysiognomi, dets barske, ugæstmilde Natur og Klima og enkle, men interessante Dyreliv; men Hovedinteressen knytter sig til Scotts og hans brave Mænds heltemodige Kamp i uegennyttige Formaals Tjeneste mod de rasende Naturmagter, en Kamp, der kæmpes til de sidste Kræfter er udtømte.

»Scotts sidste Rejse« er en gribende Bog, som
Forlaget har gjort def danske Publikum en Tjeneste
ved at paatage sig Udgivelsen af.