Th. Thoroddsen: An Account of the Physical Geography of Iceland with special Reference to the Plant Life. The Botany of Iceland, edited by L. Kolderup Rosen vinge and Eug. Warming, Part I, Nr. 2 (S. 187—343). Published by the aid of the Carlsberg Fund. Copenhagen (J. Frimodt) & London (J. Wheldon & Co.) 1914.

For et Par Aar siden paabegyndtes paa ProfessorE. Warmings Initiativ Udgivelsen af et stort Værk om Islands Plantevækst. Øjensynlig er det hermed Hensigten at skabe en Række Monografierover den islandske Planteverden paa samme Maade, som vi har faaet det med Hensyn til den færøiske (Botany of the Færoes I—111, 1901—1908).

Art, f. Eks. den danske Ingolf-Ekspeditions Resultatereller
den irske »Clare Island Survey «s Publikationer.

Nu bliver Forholdet, at Afhandlingerne kommer lidt hulter til bulter mellem hinanden. Saaledes bestaar første Hefte af en Afhandling af Dr. Helgi Jönsson om den islandske Havalgevegetation (1912), og det nys udkomne andet Hefte behandler (med fra forrige Hæfte fortløbende Paginering!) Islands fysiske Geografi med særlig Hensyn til dennes Betydning for Plantevæksten. I Følge sit Indhold burde dette Hefte egentlig have været en Slags Indledning til hele Værket, og dette kunde let være opnaaet paa ovenfor berørte Maade. Denne Anke vedrører imidlertid ikke Heftets Indhold, ej heller dets Forfatter.

Udgiverne havde ikke kunnet finde en bedre skikket Mand til at give en Oversigt over Islands fysiske Geografi end Professor Thoroddsen, hvis hele Liv har været viet til Udforskning af hans Fødeøs Geografi og Geologi. Hans alsidige Kendskab til Islands Natur gør ham særlig egnet til at give netop en saadan fysisk-geografisk Oversigt som den foreliggende, der skal tjene som Underlag for Studiet af den islandske Plantevækst. De sidste to Afsnit af Afhandlingen, som i Parenthes bemærket i deres nuværende udførlige Form egentlig ikke hører til her, viser iøvrigt, at Professor Thoroddsen s Mangesidethed er saa stor, at han paa sine Færder har kunnet gøre en stor Mængde værdifulde botaniske lagttagelser og Optegnelser. Paa disse Afsnit skal Anmelderen ellers ikke komme ind i denne Sammenhæng. Her skal blot gives et kort Referat af de geografiske Afsnit, som danner Afhandlingens Hovedpart, og som falder i tre Afdelinger.

1. Almindelig Topografi og Geologi. Af den korte, men udtømmende Beskrivelse af Landets Topografi kan særlig fremhæves, at Island bestaar af to Bjærgplateauer: et lille Plateauland, der danner Nordvesthalvøen, og et stort (88,000 Q km), som omfatter hele det øvrige Land med Undtagelse af Lavlandstrækningerne. Disse er af forholdsvis ringe Udstrækning — omtrent en Femtedel af hele Øens Overflade (som er ca. 104,000 [j km) — og ligger hovedsagelig mod Vest og Syd; de er de økonomisk vigtigste Dele af Landet, idet de alene bærer et sammenhængende Plantedække; dog ikke saaledes at forstaa, at det altid er Tilfældet, nej, store Lavlandsstrækninger, især syd for

de store Jøkler, er ligesaa plantebare og ørkenagtige
som Højlandsplateauet.

Forf. behandler udførligt de islandske Jøkler med de for dem ejendommelige Jøkelløb, Snegrænsen, der i et Land som Island er meget varierende i Henseende til Beliggenhed, Floderne og Søerne, idet han overalt har i Minde det særlige Fonnaal med Skildringen, nemlig at sætte de geografiske Faktorer i Relation til Plantevæksten. Det samme er for en Del ogsaa Tilfældet med det følgende Afsnit, Øens Geologi, selv om dette bliver mere selvstændigt, hvad der jo kun er naturligt, naar Talen er om et saa geologisk interessant Land som Island.

Ingen Del af Island synes at være ældre end Tertiærtiden. Der fandtes da et stort Basaltland, som strakte sig fra Øst-Grønland over Island og Færøerne til Nord-Irland og Hebriderne; det antages at være sunket i Tertiærtidens Midte (Miocentiden), og Island og Færøerne er dets øformede Rester, adskilte ved forholdsvis lavvandede Havpartier. Forf. hævder meget bestemt, at siden Miocentiden har der ikke været landfast Forbindelse mellem de nævnte Basaltomraader, hvad der har været formodet af flere andre Forf., hovedsagelig paa biogeografisk Grundlag. De Oscillationer, som har fundet Sted paa Miocentiden til Nutiden — og der er baade negative og positive Forskydninger af Strandlinjen — har efter Forf.s Mening ikke været saa store (højst 250 m), at der dannedes en Landbro fra Island til Grønland i Nordvest og til Færøerne i Sydøst (der kræves dertil en Hævning paa ca. 600 m).

Fra Tertiærtiden stammer de islandske Brunkuls - og Lerlag, der ligger i Basalten, og hvori der er fundet Rester af en tempereret Flora af baade Løv- og Naaletræer, en Flora, der antages at kræve en aarlig Middeltemperatur paa ca. 10 ° (Nutidens er 2y₂ °).

Hovedbjærgarterne paa Island er Basalt og Palagonit, som i kemisk Henseende staar hinanden nær; sjældnere er Liparit; og alle er de jo at vulkansk Oprindelse. Vi føres derved over til Behandlingen af Islands Vulkaner, Lavastrømme og varme Kilder (alkaliske, svovlholdige og kulsyreholdige), kort sagt alle de Former, hvorunder Nutidens vulkanske Virksomhed giver sig til Kende. Botanisk set er denne Virksomhed hovedsagelig af nedbrydende Art, selv om den Varme, der er knyttet hertil, i visse Henseender kan gavne Plante-

væksten og betinge Forekomsten af nogle Plantearter,
der ellers rimeligvis ikke vilde have kunnet
leve paa Island.

2. Forhold vedrørende Overflade og Jordbund er Overskriften paa næste Afsnit. Først fremhæves den fysionomiske Forskel der er paa de Strækninger, hvor Basalten dækker Overfladen, og dem, hvor Palagonitens Tuf og Breccia dominerer. Basaltbjærgene har skarpe Konturer, og Bjærgsiderne er trappeformet byggede, medens Brecdabjærgene er af blødere Form, ofte noget bølgeformede, især i Lavlandet; deres Overflade er gærne dækket med løse Masser af Lavafragmenter eller med et mere eller mindre tykt Jordlag, og Betingelserne for Plantevækst er følgelig bedst her.

Hvor uendelig lidt sammenhængende Plantedække (Enge, Kær, Heder), der egentlig findes paa Island i Forhold til Øens Størrelse, ses bedst af Forf.s Angivelse, at efter hans Skøn løber det hele næppe op til mere end 1500^—2000 Q km, d. v. s. ca. 2 pCt. Alt, hvad der ligger over 500 m, er en komplet Ørken, hvor kun enkeltstaaende Planteindivider frister en kummerlig Tilværelse. Næsten al Bebyggelse ligger derfor i Lavlandet; kun tre Gaarde er beliggende paa Fjældplateauet i en Højde af 300-500 m.

I dette Afsnit lægger man iøvrigt Mærke til Behandlingen af to ejendommelige Fænomener; det ene er det saakaldte Mohella og det andet er Rude m arken. Mohella er løss-lignende Dannelser, som skylder det islandske stormfulde Klima deres Eksistens. De er særlig rigt udviklede i Tufdistrikterne og bestaar af lagdelt Sand, som er sammenføget af Vinden; da denne ofte flytter, hvad den har blæst sammen paa et Sted, hen til et andet, opstaar der, hvis Jordoverfladen har naaet at blive plantedækket, mærkelige Landskabsformer, der minder noget om opblæste Klitter.

Er Mohella knyttet til Vindens Virksomhed, saa er Rude marken betinget af Vandets. Ved Rudemark forstaas en Jordoverflade, som er delt i kantede Figurer (Polygoner) ved et netforrnet System af Sprækker; Sprækkerne er ofte fyldte med større Sten, medens selve »Ruden« er næsten stenfri. Dette Fænomen er vidt udbredt i arktiske og nordiske Egne, og der har været mange Forklaringer derpaa. Forf. opstiller en meget tiltalende Teori, som det vil føre for vidt her at komme ind paa; den har den Fordel, at man derved tillige fik en Forklaring paa det paa Island saa almindelige Tuedannelsesfænomen.

Hvad Jordbundens kemiske Sammensætning angaar, oplyses det, at Basalten er ret ensformet sammensat hele Landet over; den for Planterne tilgængelige Kalkmængde i Basallen er ringe, hvorfor de islandske Planter ofte trænger til Kalk. »Sur« Jordbund er af stor Udbredelse, og det sammenhængende Plantedække bestaar mest af Kærog Hedeplanter, der trives godt under saadanne Forhold.

3. Klima. Det er jo vel kendt, at det islandske Klima er oceanisk. Det er mildere, end man kunde vente efter Landets Breddegrad, og dette skyldes Havstrømmene; men det er regnfuldt og blæsende med hyppige Taager og lidt Solskin.

Sorn saa ofte er Tilfældet med oceaniske Klimater, varierer det islandske Klima meget fra Aar til Aar; en særlig Faktor kommer imidlertid til her, nemlig Havisen fra Nordøst-Grønland, som i visse Vintre belejrer Islands Nordkyst, i andre ikke; omtrent hvert fjerde_—femte Aar er fri for Isen.

Naar den aarlige Middeltemperatur for Island opgives til ca. 2x/22^x/₂ °, svarer det næppe til de virkelige Forhold, men skyldes den Omstændighed, at alle Observationsstalioner, med en eneste Undtagelse, ligger i Lavlandet. Denne Temperatur er derfor en korrekt Angivelse af de beboelige Egnes Temperatur, men ikke af Landets. I det indre Højland er Klimaet meget mere raat og koldt, og ogsaa mere kontinentalt, hvad Observationerne fra den eneste Plateaustation (Möörudalur) tydelig viser. Vindene blæser paa Fjældplateauet med stor Styrke, og selv om det om Sommeren kan være ret varmt midt paa Dagen, fryser det om Natten. Intet Under, at Plantevæksten er ussel.

I Lavlandet er der en tydelig Forskel paa Klimaet ved Kysten, særlig paa Halvøernes yderste Pynter, og Klimaet i Fjordenes inderste Dele eller endnu mere i de indre Dale, idet den oceaniske Karakter svækkes. Derved bliver Sommeren varmere, Solen skinner oftere, og Følgen er, at Plantevæksten bliver yppigere. Det er faktisk hovedsagelig under saadanne Forhold, vi finder de frodigst udviklede Former for Plantedække, først og fremmest Birkekrattene, Islands Skove.

De klimatiske Data er opførte i Tabeller og
tillige fremstillede paa Kort, saaledes at de er let
tilgængelige, og saavel i dette som i de andre Afsniter

sniterFremstillingen illustreret ved adskillige Billeder.Hvad man savner mest er et ordentligt Landkort.Det vilde lette Læsningen meget, da man dog ikke kan fordre, at den almindelige Læser skal have et saa indgaaende Kendskab til Island, at han kenderde mange Stednavne, som nævnes rundt om i Teksten.

Disse spredte Bemærkninger vil forhaabentlig vise, at vi i Professor Thoroddsens her behandlede Afhandling har faaet en overkommelig og fortrinlig Oversigt over Islands fysiske Geografi, en Oversigt, der er værd at læse for alle, der er interesserede i den store Ø's ejendommelige og interessante