Geografisk Tidsskrift, Bind 23 (1915 - 1916)

o. C. Molbech: Kampen om Prærien. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1915.

Ole Olufsen.

Side 159

Forfatteren af dette Værk har uden Tvivl afhjulpet et Savn i den danske Literatur, og mange vil være ham taknemlig derfor. For det første er Bogen tilgængelig for alle danske Læsere, og for det andet indeholder den saa mange autentiske Oplysninger om den amerikanske Kolonisationshistorie, at man i det Store og Hele her vil finde de Data samlede, man ellers maa oplede i mange forskellige Værker.

Den egentlige amerikanske Historie er jo ikke af gammel Dato; det er noget af det, der slaar en Evropæer straks, naar han gennemrejser den store Republiks forskellige Stater. Paa lange Rejser i Evropa er han vant til nu og da at fæste Øjet paa Genstande, der drager fjærne menneskehistoriske Tider op i Erindringen. Anderledes iDe forenede Stater. Her faar man saa godt som overalt Indtrykketaf

Side 160

trykketafat være landet paa en nylig bebygget Planet. Jordens Historie staar tydeligere skrevet i Naturen end paa de fleste Steder af Jordkloden og hører til de interessanteste, men Menneskenes Historie er det fattigt med udover de Produkter i Form af Klippebyer, Hulebyer, Køkkenmøddinger og Grave etc., som Indianerne har efterladt. Arkæologerog Naturvidenskabsmænd maa af disse Efterladenskaber sammensætte den Historie for U. S. A., der rækker til Colombus, den Indianerne har undladt at nedskrive, mens Evropa byggede sin Kultur op.

Spaniere, Hollændere og Franskmænd lagde Grunden til De forenede Staters Historie, saaledes, at hvad man kalder den egentlige amerikanske Historie, der er knyttet til Kolonisationen, kun rækker over c. l Aarhundrede. Det er dette Aarhundrede, Forfatteren af ovennævnte Værk behandler paa en indgaaende og grundig Maade. Det er et mørkt Punkt iU. S.'s Historie, da del jo drejer sig om Indianernes delvise Udryddelse og Indtagelsen af deres Land til Fordel for de Hvide, der strømmer ind over Landet i store Skarer. Dog er det jo ikke saaledes at forstaa, at de indvandrede Kolonister og Regeringen gik ud paa en systematisk Udryddelse af Indianerne, tværtimod i mange af de uhyggelige Indiaher-Massakrer er det ikke muligt at afgøre, paa hvem Ansvaret skal lægges.

Men herom vil vi henvise til Værket, der
deler Sol og Vind lige imellem Parterne.

Foruden mange Kampscener, der paa en malende Maade oprulles for os, giver Forfatteren interessante Beskrivelser af Prærien og del intensive Indianerliv, der levedes her under en desværre snart uddød Kultur. Man følger i længere Kapitler Kolonisternes endeløse Tog over de ofte vandløse Egne ad' Karavaneruterne fra Øst til det fjærne Vesten, hører om deres Lidelser og Savn og den Elendighed, de Udvandrede maatle døje, inden del for kun en Del af dem lykkedes al opnaa el Fristed, om deres Forhold til Indianerne, der ofte mod Regeringens Vilje vanskeliggøres ved de store Afstande fra Regeringssædet til Pladserne rundt om i det mægtige Areal, U. S. efterhaanden ved Kolonisterne faar draget ind under sig.

Forfatteren giver os tillige meget interessante og fængslende Billeder af det en Gang saa rige Dyreliv i disse jomfruelige Egne, af mærkelige Jordoverfladefænomener, som til Eks. Badland, som U. S. er saa rig paa, og som Folk i M mindelighed kender saa uendelig lidt lil.

Endelig beskrives den sidste Kamp og Indianerne i Nutiden, og man maa med Forfatteren, Amerikanerne og Indianerne haabe, at de sidste ikke er et dødsdømt Folk. Den saakaldte evropæiske Civilisation har nok af sorte Pletter paa sig. Det vil være at haabe, at den i Fremtiden kan taale andre Kulturer ved Siden af sig, Kulturer, der maaske, naar alt opgøres, kun i Henseende til Magtmidler og hensynsløs Anvendelse af dem, slaar under Evropæismen.