Geografisk Tidsskrift, Bind 23 (1915 - 1916)

F. A. Golder: Russian Expansion on the Pacific 1641-1850. (The Arthur H. Clark Company. Cleveland 1914.)

O. C. Molbech.

Side 29

The Arthur H. Clark Company har i en Aarrække gjort sig bekendt ved fortjenstfulde, prægtigt udstyrede Udgaver af ældre amerikanske Memoirer og Rejseværker, blandt hvilke den 31 Bind store Serie »Early Western Travels« indtager en fremragende Plads. Forlaget har hertil for nylig føjet en Bog, som, bortset fra sin Betydning for geografisk Interesserede, afgiver Vidnesbyrd om, at vor Landsmand Vitus Bering mere og niere vinder den Anerkendelse ogsaa i den store Verden, som P. Lauridsen herhjemme sikrede ham ved sin i 1885 udkomne smukke og varmtfølte Bog.

F. A. Golders Værk maa sikkert — i Følge hans Forord — betragtes som en Forløber for et Værk om Alaskas Historie, og det nærværende Bind synes bestemt til at give Forudsætningen for det paatænkte Arbejde. Denne Bogens ejendommelige Karakter bliver ikke uden Indvirkning paa Læseren; denne føler, at Arbejdet er noget midlertidigt, noget, som trods sit interessante Emne maa gives lil Forstaaelse af hans Hovedemne.

Efter en overordentlig klar og læseværdig Skildring af Datidens Administration i det østlige Sibirien, hvor bl. a. Forholdet mellem de brutale, vindesyge Russere og de langmodige, eftergivende Kinesere fremstilles overordentlig levende, gaar Forf. over til at behandle de forskellige Rejser til Kamschatka og kommer saaledes ind paa Berings omfattende og fortjenstfulde Gerning.

Paa adskillige Punkter fjærner Forf.'s Anskuelser sig fra hans danske Kollegas, uden at det dog vilde være muligt for andre end en Fagmand paa dette meget specielle Omraade at dømme dem imellem. Men selv for en almindelig Læser, med Kærlighed til Emnet og Kendskab til begges Arbejder, er Forskellen i Betragtningsmaade iøjnefaldende og falder ikke altid ud til Fordel for den amerikanske Fremstiller. At denne i det hele ser mere nøgternt paa Bering og hans Fortjeneste end hans danske Biograf er naturligt; men hans Angreb paa P. Lauridsens Fremstilling synes ikke altid vel begrundet. I en Retning bliver dog hans Afvigelse kun til Bering s Fortjeneste, nemlig hvor han — tilsyneladende med gode Grunde — absolut afviser Muligheden af, at Deshnef i Aaret 1648 kan have foretaget sin Rejse fra Kolymafloden til Anadyr. Han kan efter Go lders Mening »ikke have vist Bering Vejen« omkring East Cape, hvorfor Berings Fortjeneste maa blive saa meget større.

Paa den anden Side bebrejder Forf. Bering hans Forhold til Skibslægen Steller, hvis videnskabelige Interesser ikke fandt tilstrækkelig Ørenlyd hos den danske Sømand. Adskilligt kan tyde herpaa, men rigtignok nød Steller samtidig Ry for at være meget umedgørlig og ofte blande sig i Sager, som han savnede Kendskab til. Og netop denne Misstemning imellem de to Skibskammerater gør det temmelig uforstaaeligt, hvorfor Forf. med Forkærlighed anfører hans Fremstilling af Berings Død med Forbigaaelse af G. F. Müllers, til hvem Forf. ellers ofte støtter sig.

Som Forarbejde til en Fremstilling af Alaskas Historie er Bogen baade interessant og belærende; men det synes, som en vis Forudfattethed gør sig gældende overfor den danske Opdager, hvem han frakender ideelt Storsyn og trods hans unægtelige Fortjenester reducerer til en brav, pligtopfyldende Sømand. At Samtiden har set paa ham med andre Øjne, og at Forf.'s Syn ikke er uhildel, fremgaar tydeligt nok af den Omstændighed, at den russiske Regering lagde hans Planer til Grund for de samtidige store Efterforskninger, der fandt Sted langs Sibiriens Nordkyst.

I Forbindelse med Berings Rejser behandles ogsaa Spangbergs Ekspeditioner til Japan; disse yder Forf. i det hele større Retfærdighed og fremhæverderes store geografiske Betydning, baadé ved de positive Resultater, der opnaaedes, og ved

Side 30

de Fejl i Samtidens geografiske Anskuelser, som
ved hans Rejser klarlagdes.

Ved flere Lejligheder kaster Forf. interessante Strejflys over den geografiske Forsknings langsomme Fremskridt i disse Egne, som naar han omialer, hvorledes endnu i 1853 den engelske Flaade antog Sakhalin for en Halvø og forgæves ventede paa de russiske Krigsskibe, der forlængst var sejlet gennem Strædet og ind i Amurflodens Munding, og han har sikkert Ret, naar han siger: »Efter 1850 foregaar der en væsentlig Forandring i Ruslands Stilling til Udvidelserne i det fjærne Østen. Fra denne Tid af udkastede det vidtgaaende Planer m. H. t. disse Egne og sendte sine dygtigste Statsmænd derud. Det tog ikke længer sin Tilflugt til Vold alene. Dets Maal var at strække sig mod Syd snarere end mod Øst. Det opgav Amerika og koncentrerede al sin Energi paa at erhverve Territorium syd for Amur og opnaa en Vinterhavn.«

Det fremgaar af Fortalen, at Forf. langtfra har taget sig sit Arbejde let. De almindelig bekendte Kilder som G. F. Müll l er, Pal l a s, Coxe o. m. a. er flittigt benyttede, og et uhyre Materiale af hidtil ukendt Manuskript har staaet til hans Raadighed, skønt han selv indrømmer, at Udbytlet ikke har staaet i Forhold til Arbejdet. Endnu venter en Mængde Materiale fra Kamschatka paa at undersøges, og det er jo ikke umuligt, at mange Spørgsmaal derefter kan komme til at staa i en anden Belysning.

Fremstillingen ledsages af interessante Kort og værdifulde Kildesteder baade i Originalsprogene og i engelsk Oversættelse. Det er en Bog, som har Bud til enhver, der interesserer sig for geografiske og historiske Forskninger, men den gør ikke P. Lau ridsens Bog om Vitus Bering overflødig.